Humor eller plathed?
”KD er et politisk parti.”
Det skriver KristenDemokraterne i en pressemeddelelse ledsaget af en illustration med teksten ”Gud er desværre ikke medlem af KD. Men vi ville da være glade, hvis han var”.
I pressemeddelelsen hedder det: ”For de ca. 95 % af den danske befolkning samt pressen, der stadigvæk tror, at KD er et religiøst parti, har KD følgende melding: KD har gennemgået medlemskartoteket, og Gud er ikke medlem af Kristendemokraterne. Vi tillader os hermed at konkludere, at KD er et politisk parti.
Hvis der skulle ske en ændring i den status, vil vi naturligvis vende tilbage.” Den utraditionelle udmelding har ført til en række både negative og positive reaktioner på Facebook.