Israel fejrer løvhyttefest

I ugens løb har man kunnet se tusindvis af løvhytter i hele Israel. Her spiser folk deres måltider, og de mest fromme jøder sover også i deres løvhytter. Turister og pilgrimme kan heller ikke undgå at bemærke dem, for enhver café eller restaurant med respekt for sig selv har en løvhytte.

Jøderne viser stor iver, når de bygger deres løvhytter på jorden, balkonen eller hustaget. En løvhytte skal have mindst tre vægge, og den kan være af plastik, træ eller stof. Mange bruger stof, fordi det gør hytten kølig i varmen. Det vigtigste på løvhytten er taget, som kan laves af grene, ofte palmegrene eller andet træ. Taget skal ikke være tættere, end at man kan se stjernerne gennem det – så man kan mindes Guds omsorg under ørkenvandringen.
Også på højhuset Beit HaNof-Beit Nechemia’s store tag har der været stor byggeaktivitet. Her står store løvhytter lavet af en slags finerplader på rad og række. De kan holde vinden ude, men hvis det bliver regnvejr, må folk nok forlade disse provisoriske huse.

Bibelsk fest

Da jøderne vandrede i ørkenen i 40 år, boede de i løvhytter. De var usle og svage, ude af stand til at beskytte ejeren, medmindre Herren holdt hede, vind og nedbør borte. Læringen er, at hvis ikke Herren vogter løvhytten, vogter vægteren forgæves.

Løvhyttefesten omtales i 3. Mosebog 23, 39–43. Her beskrives det, hvordan og hvornår festen skal holdes, og formålet præciseres:
”…I syv dage skal alle indfødte israelitter bo i løvhytter, for at de kommende generationer kan vide, hvordan det var, da jeg, Herren, jeres Gud, førte jer ud af Egypten og lod jer bo i løvhytter.”

På hebraisk kaldes løvhyttefesten for sukkot, som er flertal af sukka, løvhytte. Det er den sidste af de tre valfartsfester, hvor jøderne rejste op til templet for at ofre og søge Gud. Løvhyttefesten har to bibelske temaer: Dels minder den om ørkenvandringen – og dels er det en landbrugsfest.

Profetien i Zakarias 14 fortæller, at folkeslagene i tusindårsriget skal komme op til Jerusalem til løvhyttefesten for at tilbede Gud. ”Men de overlevende fra de nationer, der angreb Jerusalem, skal nu hvert år tage derhen for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, og fejre løvhyttefesten. Hvis nogen nægter at komme til Jerusalem for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, vil de blive nægtet regn i deres land.” (Zak. 14, 16–18)