Jesus giver håb mener hveranden teenager i verden
Halvdelen af teenagerne verden over mener, at Jesus giver håb. Kun 6 procent mener, at Jesus er irrelevant.
Det viser en ny global undersøgelse fra Barna Group, som netop er blevet offentliggjort i rapporten ”The Open Generation”.
Faktisk har de fleste teenagere verden over enten et positivt eller et neutralt syn på Jesus, fremgår det af undersøgelsen blandt 25.000 13-17-årige i 26 lande. Hele 46 procent siger, at de selv tror, at Jesus ”tilbyder mennesker håb”.
- 43 procent mener, at Jesus har omsorg for mennesker
- 38 procent mener, at man kan stole på Jesus
- 37 procent mener, at Jesus er gavmild – og
- 49 procent mener, at Jesus er kærlig.
’Jesus er til at stole på’
Teenagerne i undersøgelsen talte 17 forskellige sprog. Alligevel var der fra land til land forholdsvis stor ensartethed i svarene, og kun få havde et negativt syn på Jesus, viser rapporten, som udkom online sidste onsdag.
“Det er sjældent, man finder teenagere, som tænker noget dårligt om Jesus,” hedder det i en analyse. ”De fleste teenagere verden over har en positiv opfattelse af ham… Det globale indtryk af Jesus er, at han både er til at stole på, generøs, vis og fredfyldt.”
Læs resten af artiklen her på udf.nu