Ukrainere mødes i kirkens café

Det er mest kvinder, der mødes i Herning Care-caféen. Ukrainske Henrietta Lebedieua (t.v.) oplever caféen som et nyt hjem. Her ses hun sammen med daglig leder af caféen, Henny Kristiane Jakobsen fra foreningen Herning Care. Foto: Brian Duus Nørgaard

Hver onsdag eftermiddag åbner frivillige fra foreningen Herning Care glashusets døre vidt op. Blandt andet områdets ukrainere kan kigge ind og mødes med landsmænd, som også er flygtet fra krigen i hjemlandet.

Caféen drives af Herning Care, men det er Åbenkirke i Herning, der lægger lokaler til. Caféen har været i gang siden midten af april 2022. På en onsdag kommer mellem 10 og 30 ukrainere på besøg i caféen i løbet af eftermiddagen. Omkring 10 medarbejdere fra Herning Care er tilknyttet caféen.

Flest kvinder

– Det er mest kvinder, der kommer forbi. Mange af dem har jo taget afsked med deres mænd, da de forlod Ukraine i foråret, fortæller Henny Kristiane Jakobsen og fortsætter:

-I cafeen har kvinderne et frirum. De kan have fællesskab med hinanden og få sig en snak om, hvordan det står til i fædrelandet. Vores gæster har behov for tryghed og stabilitet. Netop fordi de kommer fra noget rod i Ukraine, forklarer Henny Kristiane Jakobsen.

Godt sted at mødes

En af gæsterne er ukrainske Henrietta Lebedieua, en kvinde i halvtredserne. Sammen med sin mand kom hun til Danmark i april i år. ”Vi var på jagt efter et sted, hvor vi kunne mødes med andre ukrainere. En dag kom vi forbi caféen, hvor vi gennem vinduerne så det ukrainske flag. Vi droppede ind, og siden maj er min mand og jeg kommet her jævnligt,” fortæller Henrietta Lebedieua på flydende engelsk.

Med sin universitetsuddannelse i engelsk har hun arbejdet som oversætter i Kyiv. Det var inden, krigen ramte deres lejlighed, så ødelagte vinduer og døre gjorde hjemmet ubeboeligt. Ægteparret flygtede ud af byen. I de første måneder i det midtjyske boede Henrietta Lebedieua og hendes mand i Ikast, som er naboby til Herning. Siden er de flyttet til Silkeborg.

Et hjem

Til trods for afstanden på 40 km har de holdt fast i deres besøg i den ukrainske café.

– Caféen er som et nyt hjem for os. Vi hygger os, når vi drikker kaffe og snakker med de andre. Jeg oplever, at vi er som en stor familie i caféen. Vi har her fundet et fredfyldt sted, der indgyder håb, slutter Henrietta Lebedieua.

Dørene til caféen er åbne i tre timer. Gæster kommer og går. Men uanset hvem, der sidder ved bordene, er den hjertevarme atmosfære fast inventar i den ukrainske oase i Herning.