Håbet er lysegrønt

Starten på denne på alle måder skønne beretning er, at Jesus står ved søbredden og låner en båd af Simon Peter. Jesus har behov for at komme lidt på afstand af menneskemængden og ror derfor lidt fra land.

Jesus bruger Peters arbejdsplads som platform til at undervise. Der ligger en båd, og den har han behov for denne morgen ved Genesaret Sø. Jesus bruger det forhåndenværende. Jesus ønsker også at bruge vores arbejdsplads, eller hvor vi nu færdes i dagligdagen, til at dele Guds rige med mennesker.

Og hvad er det forhåndenværende? Dig og mig. Vi skal være den platform, som Jesus bruger til at tale ind i menneskers liv og omstændigheder. Ord til mennesker om, at håbet er lysegrønt. At der er noget mere og noget større end det, de hidtil har oplevet. Noget, der kan give deres liv en ny drejning; væk fra det fastlåste, ofte meningsløse mønster og ind i en positiv retning, fyldt med håb.

Ikke på grund af os, men på grund af Jesus. Fordi han kan forvandle selv umulige, håbløse situationer og bytte det ud med håb og mening. Blot han bliver inviteret med indenfor.

En mislykket nat

Beretningen fortsætter med, at Peter er trist til mode. For ham ser håbet ikke særlig lysegrønt ud. Han har haft en mislykket nat på søen. Han har ikke fanget de fisk, som han er så afhængig af for at få dagen og vejen til at hænge sammen. Det er sandsynligvis heller ikke den eneste nat uden fangst.

Peter og nogle andre fiskere er ved at skylle garnene, så de trods alt er klar til næste nat. Jeg kender det fra mit eget liv, dér hvor noget ikke fungerer. Hvis jeg kommer til kort, eller der kommer udfordringer, som jeg ikke kan takle. Jeg bliver af den ene eller anden årsag utilfreds, og min indre ro forstyrres.

Hellig utilfredshed

For mig er det ofte i den situation, at kimen er lagt til en forandring. Dér hvor jeg erkender, at der skal en ændring til, enten for mig selv eller i mine omstændigheder. Jeg kalder det en hellig utilfredshed. For dér begynder Gud at røre ved noget, der skal ændres. Forudsætningen for at fange disse signaler fra Gud er, at vi lever vores liv sammen med ham.

At vi giver ham vores tid, vores opmærksomhed, vores bøn om stort og småt. At vi lever i det rum, hvor han har mulighed for at tale til os – om alt mellem himmel og jord. Og hvor vi er villige til at give ham taleret ind i vores liv. Vi kan læse, at Peter også er utilfreds. For da Jesus beder ham om at kaste garnet ud til fangst, da må han lige fortælle, at de allerede har slidt hele natten og ingenting fået.

Det er nedværdigende for Peter at skulle kaste garnet ud ved højlys dag, for nu kan alle se, hvor mislykket han er. Desuden er det bedst at fiske om natten. Nu kan alle se hans fiasko. MEN heldigvis slutter det ikke her. Peter giver det en chance mere ”men på dit ord vil jeg kaste garnene ud”. Han har ingen fantasi til at forestille sig det mirakel, som han efterfølgende bliver en del af.

Den overvældende fangst resulterer efterfølgende i, at Peter falder på knæ for Jesus. Han bliver fyldt af ydmyghed og rædsel. Han ser Jesu hellighed og formåen, og samtidig ser han sin egen kommen til kort og mangelfuldhed. Og Jesus rejser ham op.
Han ser med sine egne øjne, at Jesus kan forandre situationen og vende et nederlag til en sejr.

Jesus kan vende nederlag til sejr

Og det er ikke anderledes for os, nemlig at Jesus møder os, i vores manglende formåen, og vender det nederlag, vi måske står midt i, til sejr. Så lad os blot kaste nettet ud en ekstra gang på hans ord. Peter blev også grebet af rædsel. Og til det har Jesus også en løsning: ”Frygt ikke”.
Sammen med Jesus er der ikke noget at frygte for Peter, og det er der heller ikke for os, som tror på Jesus. Fordi Jesus er større end enhver omstændighed, hvad end vi måtte befinde os i.

For mange år siden tog jeg en beslutning om, at jeg ikke ville bruge mit liv på at bekymre mig. Den beslutning har jeg holdt fast i, og det har jeg kunnet gøre, fordi Jesus er så langt større end mig, og ham har jeg sat mit håb til. Og sikke en frihed det har givet! Mennesker omkring os har behov for at høre dette ”Frygt ikke”, men det forudsætter, at vi selv lever i det.

Gør vi ikke det, bliver det blot tomme ord, som vi giver videre. Men lever vi i den virkelighed, at vi vitterligt ikke har noget at frygte, ikke på grund af os selv, men på grund af ham, så er der håb for både os selv og vores næste.

En ny opgave

Peter lægger båden til land, han gør sig færdig med sit tidligere liv. Nu får han en langt større opgave, nemlig at følge Jesus og fange mennesker. Han forlader alt og følger Jesus. Tænker også at vi kan lære af det. Villigheden til at forlade for at følge ham.

Peter og de andre fik sig en ven for livet. De kom ud på en spændende rejse sammen med Jesus. Tør vi give slip på vores eget, har vi også en spændende rejse forude sammen med ham på trods af enhver omstændighed, vi måtte befinde os i. Så bliver håbet lysegrønt.

Prædikentekst: Luk. 5, 1-11

Simon Peters mirakuløse fiskefangst

1 En dag, da Jesus stod nede ved Genesaret Sø, trængte folk sig ind på ham for at kunne høre Guds ord.

2 Så fik han øje på to både, der lå i vandkanten. Fiskerne var gået fra borde og var ved at rense deres net.

3 Jesus gik om bord i den båd, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land, hvorefter han satte sig ned i båden og underviste menneskemængden derfra.

4 Da han var færdig, vendte han sig mod Simon og hans partner og sagde: „Sejl ud på dybt vand og læg jeres garn ud til fangst!”

5 „Jamen, mester, vi har slidt hele natten uden at fange noget,” indvendte Simon. „Men når du siger det, så prøver vi igen.”

6 Det varede ikke længe, før nettene var så sprængfyldte med fisk, at de var lige ved at gå i stykker.

7 Simon gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem, og snart var begge både så fyldte med fisk, at de var lige ved at synke.

8 Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: „Gå bort fra mig, Herre! Jeg er alt for stor en synder til at være i din nærhed.”

9 Både han selv og hans medhjælpere var lamslåede og forskrækkede over den mirakuløse fiskefangst.

10 Det samme var Peters makkere i den anden båd, Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner. Men Jesus sagde til Simon: „Vær ikke bange. Fra nu af skal du være menneskefisker.”

11 Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus på fuldtid som hans disciple.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk