Katrine mødte Jesus ved bus-stoppestedet

Katrine Larsen voksede op i København i et hjem med omsorgssvigt fra de primære omsorgspersoner. Utallige traumer kom til at præge hendes barndom. Den traumatiske opvækst gjorde, at hun som 12-årig begyndte at drikke og ryge grønne Cecil. Senere begyndte hun at eksperimentere med hash.

– Det føltes klart som de bedste valg til at dulme den efterhånden vedvarende smerte og angst, jeg havde i livet. Efter noget tid med hash fik jeg en dag en stof-psykose, hvor jeg ikke kunne kende mig selv i spejlet, og den angst, jeg i forvejen kæmpede med, eksploderede. Jeg begyndte at få deciderede angstanfald, der fulgte mig en del år frem, fortæller Katrine.

Hun blev ofte passet hos sin mormor på Fyn, da hendes mor var alene og ikke havde andre pasningsmuligheder i København. – Min mormor yndede at fortælle, at der var engang, jeg gik i vuggestue, hvor jeg ikke kunne genkende min mor, da hun hentede mig efter to måneders syge-ferie.

Mødet med Esther

Som 20-årig flyttede Katrine til Aalborg og startede på HF for voksne.

– Jeg kom ind i den her klasse, og vi startede med at præsentere os for hinanden, fortæller Katrine.

– De fleste var 20 år og opefter, og den sidste, der rejste sig, sagde: ”Hej, jeg hedder Esther, og jeg er 17 år” – og jeg tænkte straks: Hvad laver hun her, hvor alle vi andre er meget ældre end hende? Derefter sagde Esther: ”Jeg er kristen”. Der fik hun så min fulde opmærksomhed, for det var godt nok modigt. Min alkoholiserede pap-bedstefar havde advaret mig mod at tage til Jylland, for der var de alle sammen kristne, gik i kjoler og brugte ikke make-up. Men Esther havde jeans og mascara på. Så hans beskrivelse holdt ikke.

– Esther var fuld af tro på, at alle i klassen ville blive kristne – på nær hende københavneren – altså mig. Det havde hun godt nok ikke tro for, skulle ske. Esther havde også bedt Gud give sig en veninde, og sjovt nok blev det mig, for vi kom efterhånden til at synes ret godt om hinanden, fortæller Katrine.

Ungdomsmøde og rejseplaner

En dag spurgte Esther, om klassen ville tage med til ungdomsmøde i hendes kirke, men der var ikke rigtig nogen, der svarede. Det synes Katrine var for dårligt, så hun skældte klassekammeraterne ud over den manglende opbakning. ”Så må du jo tage med”, lød deres respons”. Og Katrine endte derfor til møde i Esthers kirke.

– Det var en meget speciel oplevelse. Hver gang jeg snakkede, så bandede jeg, for det var en del af min hverdag, og så blev der helt stille. Men jeg oplevede ikke rigtigt, at der skete noget specielt ved det ungdomsmøde, som greb mig, husker Katrine.
Katrine havde været au pair i USA, inden hun startede på HF i Aalborg. I sommerferien efter 1. HF besøgte hun au pair-familien, og hun mødte en fyr, som hun blev meget forelsket i. Så Katrine fortalte Esther, at planen var, at hun ville tage tilbage til USA, når HF var slut.

– Der tror jeg, at Esther virkelig begyndte at bede for mig, siger Katrine og smiler. Et mirakel. En dag, da Katrine sad på toilettet i sin lejlighed i Aalborg, fik hun et voldsomt angstanfald.

– Jeg sad der på toilettet og kunne slet ikke røre mig, fortæller Katrine.

– Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg så et kæmpe stort sort hul åbne sig foran mig og bare sluge mig – selv om der jo slet ikke var noget hul. Men så ser jeg op mod loftet og ser en lille lyssprække, og jeg hører en indre stemme sige ”Ring til Esther”. På en eller anden måde får jeg min mobiltelefon op af lommen og får ringet til Esther. Jeg fortæller Esther, hvordan jeg har det, og da hun beder for mig, forsvinder angsten fuldstændigt – som i fuldstændigt! Jeg havde haft angstanfald mange gange, men den dag forsvandt det. Da tænkte jeg: Det som Esther har, det skal jeg have.

Vendepunktet

Da Katrine fortalte Esther dette, arrangerede Esther et besøg i Nørresundby, hvor de besøgte en dame fra hendes kirke.

– Vi tog derud, og hun fortalte om sin tro. Da vi senere stod og ventede på bussen, skete der noget. Lige der, en mørk aften i Nørresundby, kom Jesus ind i mit hjerte, og jeg blev fuldstændig tændt, fuld af lys og forelsket. Da vi kom ind i bussen, sagde jeg til Esther: ”Jeg tror lige, Jesus er kommet ind i mit liv!” Esther svarede: ”Nej, hvor fedt, men så skal du lige komme med i kirke på søndag, og du skal lige til forbøn og bede synderens bøn, så kommer Han rigtig ind.” Det grinte vi af bagefter, fortæller Katrine.

Et nyt liv

Weekenden var fantastisk for Katrine, som var vildt glad og forelsket i Jesus. Om søndagen tog hun med i kirke, og da de havde hørt prædikenen, blev der mulighed for at få forbøn. Esther prikkede til Katrine, som gik frem for at blive bedt for.

– Det var dejligt at blive bedt for, siger Katrine, men Jesus var jo allerede kommet ind i mit hjerte 48 timer tidligere ved et busstoppested i Nørresundby. Det skete, fordi en pige var modig i sin klasse og sagde: ”Hej, jeg hedder Esther, og jeg er kristen” – og det forandrede mit liv helt vildt, siger Katrine, og tilføjer:

– For Gud er ingenting umuligt.

Familie

Siden har Gud gjort mange mirakler i Katrines liv, og det er gået meget anderledes, end hun havde forestillet sig. Et af de væsentligste punkter er den familie, hun har i dag. På grund af sin opvækst ville Katrine hverken giftes eller have børn. Men i dag er hun gift med Tomas, og de har fire børn på 6, 8, 15 og 17 år.

– Næst efter at Jesus kom ind i mit liv, er de det mest vidunderlige, der er sket for mig, siger Katrine. Efter nogle hektiske år med fuldtidsarbejde valgte de, at Katrine, der er uddannet sygeplejerske, skulle være hjemmegående. Tomas er uddannet lærer og arbejder i dag i sit eget firma, som tilbyder app- og hjemmesideløsninger. Familien kommer i dag i en lokal husmenighed i Randers.