Dyr stædighed
Jeg kører i bil til universitetet, og når jeg skal finde en parkeringsplads, er det hver gang et sats. Skal jeg forsøge at finde en parkeringsplads tæt på indgangen eller bare fra start parkere længst væk fra indgangen, så jeg sparer tiden på at lede forgæves efter en ledig parkeringsplads for alligevel at ende med at parkere længst væk?
En morgen valgte jeg at satse på, at jeg kunne finde en ledig parkeringsplads tæt ved indgangen. Men efter at have kørt runden på den fyldte parkeringsplads, var jeg lige ved at køre mod de fjerne parkeringspladser, da jeg spottede en enkelt ledig plads. Perfekt! Den tager jeg, tænkte jeg. Jeg gjorde klar til at bakke min bil ind i båsen, men så lagde jeg mærke til, at en stor hvid BMW ved min ene side var parkeret skævt og fyldte ind over min bås.
Jeg overvejede kort, om jeg skulle finde en anden bås. Men jeg blev tilpas provokeret af den hvide BMW’s arrogante parkering, så jeg blev stædig og besluttede mig for, at jeg ville have pladsen. BMW’en skulle ikke have lov til at optage to båse. Jeg bakkede bilen ind i båsen, og for at jeg kunne åbne min bildør, parkerede jeg en smule ind over min anden sidemands parkeringsbås. Den hvide BMW tvang mig til at parkere uden for min bås, fordi BMW’en holdt ind over min bås, tænkte jeg. Jeg havde ikke noget valg, syntes jeg.
Jeg steg ud af min bil og betragtede min parkering. Der var ingen tvivl om, at BMW’en fyldte mere ind over min parkeringsbås, end jeg gjorde over min anden sidemands parkeringsbås. Og jeg holdt jo kun sådan, fordi BMW’en havde parkeret ind over min bås! Jeg var allerede begyndt at forberede argumenterne i mit hoved. Så for at kunne bevise, at jeg havde været nødt til at parkere uden for min bås, fordi en anden holdt ind i min bås, tog jeg endda et par billeder. Og så gik jeg til undervisning.
Da jeg kom ud til min bil, lå der selvfølgelig en venlig hilsen i forruden til både mig og BMW’en. Jeg blev faktisk ikke engang overrasket, da jeg så den gule parkeringsbøde. Med det samme vidste jeg, at alle mine argumenter, om at det var BMW’en, der havde tvunget mig til at parkere uden for min bås, ikke holdt. Ligesom argumentet om, at jeg ikke holdt lige så meget uden for min bås, som BMW’en gjorde, heller ikke gjorde nogen forskel.
Mine argumenter ville heller ikke have holdt overfor Jesus, hvis jeg påstod, at det var en anden, der var skyld i, at jeg syndede. Eller hvis jeg hævdede, at jeg i det mindste ikke havde syndet lige så groft som min nabo. Uden for båsen er uden for båsen, uanset om det er meget eller lidt. Og vi har alle hver især et ansvar for, hvordan vi vælger at reagere på andres elendige parkeringer. Om vi stædigt beslutter os for, at den anden ikke skal slippe af sted med at spærre to parkeringspladser og selv ender med at få en bøde. Eller om vi siger pyt, jeg finder bare en anden plads længere væk fra indgangen og lader BMW’en være alene om at parkere elendigt.
Min stædighed endte med at koste mig 590 kr. Men jeg blev mindet om, hvor vigtigt det er at tage ansvar for sin egen parkering i stedet for at have så travlt med, hvordan andre parkerer og ende med selv at parkere dårligt. En betydningsfuld (og kostbar) påmindelse.
