Har jeg ansvar for alle andre i den søde juletid?

Kære Orla Lindskov

Lige et brev til dig her sidst på året i den søde juletid. Jeg vil gerne høre, hvad du kan sige til mig. Eller bedre endnu: – Hvad du får ud af mit brev, og hvad du kan sige til mig efter at have læst brevet. Du kender mig jo ikke. Jeg er en familiefar sidst i fyrrerne, og jeg vil gerne være en god kristen og en god familiefar og et godt forbillede.

Jeg har tre børn, og vi har flere gange været inde i centrum af vores by. Vi har været derinde for at se på julegaver. Der er mange, der samler ind til jule-godgørenhed. Flere foreninger gør det. Mest kendt er nok Frelsens Hær. Jeg vil gerne være en god kristen og give til dem alle sammen. Men hvor meget skal man give og til hvem?

Der er jo et utal af indsamlinger hele tiden, også i TV-reklamerne. Her mest til børn i Afrika. For nogle måneder siden fik jeg konstateret en livstruende sygdom, livstruende på den lange bane, som man siger. Jeg skriver derfor også til dig for at få forbøn og for at få en salvedug.

Jesus siger: – ”Giv og der skal gives jer”. Betyder det så, at man skal give til det hele? Jeg tænker meget på netop det her i juletiden. ”Er jeg parat til at hjælpe andre med penge?” ”Er jeg parat til at hjælpe andre i det hele taget?”

Jeg har jo levet sparsommeligt hele mit liv. Jeg gør mig sådanne tanker, efter at jeg er blevet ramt af alvorlig sygdom. Jeg vil jo gerne være en god kristen og et godt forbillede. Med ønsket om en glædelig jul til dig, Orla Lindskov, fra

En alvorligt Syg.

Gud forventer, at du bringer mennesker nåde

Kære alvorligt Syge

Du spørger dig selv, om du er parat til at hjælpe andre ikke blot med penge, men i det hele taget? Nu spørger jeg dig så: Kan Gud sende folk til dig, som har brug for hjælp? Og: Regner du med selv at få hjælp fra andre, hvis du får brug for det?

Jeg spørger, fordi Jesus har sagt: ”Giv, så skal der gives jer. (Lukas-ev. kap. 6, vers 38 ). Denne åndelige lov handler altså om, at hvis du gør noget for andre, så vil andre også gøre noget for dig. Det er gensidighedens lov. Gør andre så alligevel ikke noget for dig til gengæld, så vil Gud i hvert fald gøre det.

En åben hjerte-dør

Hvor ansvarlige er vi mennesker for hinanden? ”Er jeg min brors vogter?” er der en, der spørger i det Gl. Testamente. – Ja, det er du, lyder Bibelens svar. Vi mennesker bliver faktisk bedt om at svare på det spørgsmål igen og igen. Ja, faktisk hver dag. Det er nok også det, du oplever hele tiden, fx på jeres byture.

Ifølge Jesu undervisning i Bjergprædikenen er vi meget ansvarlige for hinanden, og vi er bestemt til at tage os af hinanden.
At indse dette er for mange faktisk en nødvendig åndelig opvågning. Og indtil det sker, vil vi igen og igen blive mindet om det ansvar, vi har for hinanden. Det skal man ikke blive irriteret over. Det er nåde.

Husk på: – At låse og lukke sin husdør er i orden. Men ifølge Jesus er det ikke i orden at låse og lukke sin hjertes dør. Når du forstår Jesu budskab og anerkender det, bliver du mere fint-mærkende overfor hvilke mennesker, der er i virkelig nød. Det får du også hjælp til af Helligånden. Det er nemlig ikke meningen, at du skal drysse dine penge ud til højre og venstre.

Det handler om at finde en god balance mellem sparsommelighed, nærighed og så det modsatte: ødselhed. Det er helt indlysende, at du ikke kan hjælpe alle. Men det forventer Gud heller ikke. Her skal din sunde fornuft hjælpe dig. Lyt til Helligånden.

Himlens sendebud

Hvis du viser omsorg for andre, så er du Himlens sendebud. Så bliver det igennem dig, at Himlen banker på hos den, som har virkeligt behov for det. Guds hjælp viser sig ofte, når vi har allermest brug for det. Mange folk, også syge, har beskrevet for mig, hvordan Gud hjalp dem, netop som de havde opgivet håbet, eller som en sagde: – ”Det var for mig, som om hjælpen kom ud fra den blå himmel.”

Når vi står i nød-situationer er vi mere åbne for at lytte til Helligåndens vejledning. Vi har ofte intet andet valg. Men vi oplevede også ofte, efter at krisen er overstået, at Himlen havde bestemt sig for at få os til at rette vores blik opad, væk fra det jordiske med al den jordiske frygt og bekymring.

Husk også, at mange kriser i vores liv dukker op, fordi vi ved Guds hjælp skal videre i vores liv. Men det er tit, som om vi næsten skal tvinges. Ofte har vi brug for en ny begyndelse, men ser det ikke.

Sig Gud tak

Når vi ser vores omstændighede – det gælder også sygdom og svaghed – i øjnene uden bitterhed, vrede eller fortvivlelse, så bliver vores fremtid styrket. Så forstår vi sikkert også bedre, hvorfor Paulus skriver, at alle ting samvirker til gode for dem, der elsker Gud.

Når det går op for os, at vi får hjælp, sendt fra Himlen, og takker for den, så får vi adgang til en flod af overlevelses-nåde.
Det kan i nogle tilfælde også betyde nåde til at overleve sygdom her på Jorden. Et møde med nåden i dag kan faktisk være det, der holder dig og mig oppe.

Som nævnt, fortryd aldrig, at du har hjulpet andre, også selvom de virkede ligeglade. Læg mærke til de mennesker, der var i dit liv på det rigtige tidspunkt med hjælp, og tak Gud for dem.

Kærlighed og personlig opmærksomhed har en dyb lægende og helbredende virkning.
Vær nådig og bring mennesker nåde, som får dem til at få det godt med sig selv.
Kære alvorligt Syge, – jeg beder for dig og har sendt dig en salvedug.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.