Hvor mange vise mænd var der?

Måske er du overbevist om, at det var nøjagtigt tre vise mænd, der besøgte Maria og det lille nyfødte Jesus-barn, for ”det står jo i Biblen!”.

Men nej, det gør det faktisk ikke. Det er i Matthæus-evangeliet kapitel 2, at beretningen om de vise mænd fortælles, men der angives ikke noget antal på dem. Det er blot ”nogle” vise mænd. At det i vores kollektive bevidsthed er blevet til tre vise mænd, kan skyldes, at gaverne, som de vise mænd medbringer, angives med antal, der ganske rigtigt er tre:

guld, røgelse og myrrha. Men der er ikke tekstligt belæg for at hævde, at der så nødvendigvis må være tale om tre vise mænd, der kommer med én gave hver. Et andet eksempel på lidt for god bibel-hukommelse er, når man insisterer på, at Eva gav ”æblet” til Adam. Biblen siger intet om dette. Her benævnes den forbudne frugt blot som ”frugten på træet i midten af haven”.

Man kunne også pege på det af mange mennesker erindrede bibelske billede af løven, der skal bo sammen med lammet fra Esajas’ Bog kapitel 11, vers 6. Biblen siger, at det er ulven, der skal bo sammen med lammet. Hvorfor denne ulv er blevet til en løve i manges hoveder, kan der være flere forklaringer på, men en bibelerindring er det ikke.

Men, vil man måske indvende, kan det ikke være lige meget, om der var tre, fire eller syv vise mænd? Hovedpointen er, at verdens mægtigste og klogeste mænd kom for ydmygt at hylde kongernes konge. Og kan det ikke være lige meget, om det var et æble eller en anden frugt, der var den forbudne, for hovedpointen er, at Guds bud skal holdes, ellers får det konsekvenser.

Og kan det ikke være lige meget, om det er en løve eller en ulv, der skal bo sammen med lammet, for hovedpointen er, at i det messianske rige skal de, der aktuelt er fjender på Jorden, ikke længere være fjender, men kunne hvile trygt i hinandens selskab.
Og jo, juleevangeliets budskab står og falder ikke med antallet af vise mænd, syndefaldets budskab står og falder ikke med en frugtsort, og rovdyr-art er næppe af essentiel betydning for at forstå budskabet om den messianske tids lyksalighed hos Esajas.

Men måske man skulle spørge sig selv: Hvis jeg husker forkert omkring disse ting i Biblen, kunne der så være andre steder, hvor jeg også husker galt, og hvor det har væsentlig betydning? Måske jeg lige skal dobbelttjekke næste gang. Ikke bare i forhold til Biblen, men også generelt i livet.

Er jeg lidt for skråsikker på det, jeg ”ved”, og ville det klæde mig med en mere ydmyg tilgang til, hvad der rent faktisk er viden, og hvad der bare føles som viden? Som den amerikanske forfatter Mark Twain sagde: ”It ain’t what you don’t know that gets you into trouble. It’s what you know for sure that just ain’t so.”

Eller på dansk: ”Det er ikke det, du ikke ved, der bringer dig i problemer. Det er det, du ved med sikkerhed, men som rent faktisk ikke forholder sig sådan.” Eller, skulle jeg måske tilføje i denne klummes ånd: Som Mark Twain hævdes at have sagt.