Amazing Grace fylder 250 år

En af verdens allermest elskede salmer blev skrevet af en tidligere slavehandler i 1772. Baggrunden var dramatisk, og sangen er desværre stadig sørgeligt aktuel.

John Newtonm (1725-1807) var først sømand og slavehandler. Senere blev han omvendt og præst – og kæmpede for at afskaffe slavehandlen. Foto: Wikipedia

Det var den britiske præst John Newton, som skrev Amazing Grace, der hører til blandt de allermest kendte salmer i verden. Han var en af dem, der kæmpede hårdest for at afskaffe slaveriet – men det skete først efter en lang proces og en dramatisk omvendelse.

Salmen blev til i december 1772, men sandsynligvis ikke fremført før 1. januar 1773. Derfor falder salmens 250-årsjubilæum nu i starten af det nye år. Alligevel blev salmen ikke udgivet før i 1779, og derfor vil dette årstal fremgå i nogle salmebøger. Newton skrev sangen efter en livsforvandlende omvendelse, som skulle få betydning langt ud over hans eget liv.

Den forandring, han gennemgik, skulle også få politiske konsekvenser og føre til frihed for millioner af mennesker. Dette er blandt andet fremstillet i filmen med samme navn som hans mest berømte salme, nemlig Amazing Grace fra 2006. Salmen er blevet indspillet af en næsten endeløs række artister, i moderne tid af Aretha Franklin og Elvis Presley, Mahalia Jackson og Rod Stewart for bare at nævne nogle få af dem.

Også sækkepibeversionen af melodien hører til blandt de mest kendte. Jubilæet omtales også af en række medier som nederlandske Christian Network Europe og tyske Evangelische Zeitung.

Sømand og slavehandler

Newton havde et meget omskifteligt liv. Han drog til søs som teenager. I 1744 blev han tvangsrekrutteret til flåden og placeret på et krigsskib som underofficer. Derefter blev han sømand på slaveskibet Pegasus. I 1745 slog han sig ned i det nuværende Sierra Leone i Vest-Afrika, hvor slavehandelen blomstrede.

Her førte han et udsvævende liv. Hans baggrund som stewart på et slaveskib gav ham førstehånds indsigt i de umenneskelige forhold, som de sorte slaver levede og døde under. Men han fik også erfaringer med slaveriet ved selv at blive taget til fange og gjort til slave. Dermed oplevede han på egen krop, hvor nådeløst og brutalt slaver blev behandlet.

Dette bidrog til, at han forstod sin afhængighed af nåden, som han senere skrev det i sin verdensberømte salme. Newton kunne i 1748 vende tilbage til England. Men på hjemturen var hans skib ved at synke under en voldsom storm. Da råbte Newton i sin nød til Gud og bad ham om tilgivelse for sine synder. Hændelsen blev starten på hans kristne omvendelse, og han begynte at læse i Bibelen. Fra da af vendte han sig bort fra pengespil og alkohol – men han fortsatte med at være slavehandler.

Sen syndsbekendelse

Selv om han stadig deltog i slavehandelen, havde han nu en voksende medfølelse med slaverne. Siden skulle han udtale, at hans egentlige omvendelse ikke fandt sted før flere år senere, og det skulle tage endnu et par tiår, før han bidrog stærkt til starten på den politiske proces for at få slaveriet afskaffet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I mellemtiden studerede han til præst, hvilket han blev i 1764. Blandt de mange, Newton påvirkede i sin tjeneste, var den unge filantrop og parlamentsmedlem William Wilberforce, som blev hans allierede i kampen for afskaffelsen af slavetrafikken fra Afrika til Vestindien og Amerika. 34 år efter at han forlod slavehandelen, udgav Newton heftet Thoughts Upon the Slave Trade (Tanker om slavehandelen), hvor han beskriver slavernes grufulde forhold.

Han beder samtidig om tilgivelse for, at hans egen syndsbekendelse kommer alt for sent.

– Det vil altid være årsag til ydmygende eftertænksomhed for mig, at jeg engang var aktiv deltager i en virksomhed, som i dag får mit hjerte til at skælve, skriver Newton, som sendte hæftet til alle britiske parlamentsmedlemmer. Newton levede lige akkurat længe nok til at opleve, at parlamentet forbød slavehandelen. I foråret 1807 kom The Slave Trade Act, som gjorde slavehandelen ulovlig. Newton døde i december samme år.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I filmen Amazing Grace fra 2006 spilles John Newton af Albert Finney (til venstre). Han kæmpede for afskaffelsen af slaveriet i det britiske imperi sammen med politikeren William Wilberforce, der spilles af Ioan Gruffud. Foto: moviestillsdb.com

Filmen

Newtons historie og kampen mod slaveriet fremstilles i filmen Amazing Grace med Albert Finney i rollen som Newton. Ioan Gruffudd spiller Wilberforce, mens Benedict Cumberbatch har rollen som statsminister William Pitt the Younger. Han ønskede også slavehandelen afskaffet, men gjorde ikke tilstrækkelige tiltag for, at det kunne ske på trods af, at der i 1790-tallet ville have været politisk flertal for det.

Den Oscar-nominerede Cumberbatch er ikke mindst kendt for sin rolle som Sherlock Holmes, og for nylig blev der sat fokus på hans families fortid. Den britiske skuespillers forfædre anklages nemlig for at være blevet rige på slaveri som plantageejere på Barbados, og nu vil østaten vurdere, om de skal bede om erstatning fra familien, skriver flere nyhedsbureauer.

N’Dour Youssou (til venstre) spiller en tidligere slave i filmen Amazing Grace, som handler om John Newtons omskiftelige liv. Til højre ses Ioan Gruffud i rollen som William Wilberforce. Foto: moviestillsdb.com

Ironisk nok spillede Cumberbatch netop plantageejer i den Oscar-vindende film 12 years a slave (2013). Allerede året efter blev søgelyset rettet mod slægtens gamle synder. Man har beregnet, at 10,7 millioner afrikanske slaver blev fragtet til Amerika gennem den lukrative trekantshandel, som bragte tekstiler, brændevin og våben fra Europa til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og kolonivarer som sukker, kaffe og tobak tilbage til Europa.

I dag anslås det af FN, at 50 millioner mennesker er slaver eller lever under slavelignende forhold i verden. Det, John Newton kæmpede så hårdt imod, er derfor fortsat aktuelt 250 år efter, at han skrev sin berømte hymne.


Artiklen fortsætter efter annoncen: