Når mennesker ’leger Gud’
Ifølge flere undersøgelser går to ud af tre danskere ind for en legalisering af eutanasi, så folk får mulighed for selv at vælge, hvornår deres liv skal slutte. Dermed minder det i forbløffende grad om tankegangen bag fri abort, hvor slagordet lyder “min krop, mit valg”.
En undersøgelse kan være meget misvisende, fordi resultatet blandt andet afhænger af spørgsmålets formulering, den adspurgte målgruppe mm. Ifølge én undersøgelse kan æg give hjertesygdomme, så det forkorter ens levetid. En anden undersøgelse kan vise præcis det modsatte. Man skal ikke lade sig snyde af undersøgelser.
Skaberen af alt liv har givet os buddet “Du må ikke slå ihjel”. Det står ikke til forhandling. Livet er helligt. Derfor er eutanasi en krænkelse af Guds bud, uanset om hele verden stemmer for en legalisering. Forbuddet mod at slå ihjel gælder, uanset om offeret er et ufødt barn, en uhelbredeligt syg eller et ældre menneske. Lad os også huske, at buddet “Du må ikke slå ihjel” både gælder andre mennesker og os selv!
Og hvordan går det med tillidsforholdet mellem patienterne og sundhedspersonalet, hvor eutanasi normaliseres? Det er meget opløftende, at både formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, og forsker og lektor Anne Bendix Andersen fra Sygeplejeetisk Råd klart og tydeligt siger fra i forhold til en legalisering af eutanasi.
De understreger, at alle i sundhedsvæsenet er forpligtet til at redde liv – ikke til at tage liv. Før læger og sygeplejersker påbegynder deres professionelle virke, aflægger de en ed om både at lindre lidelse og redde liv. Det er altså et både-og – ikke et enten-eller. Jeg har selv aflagt denne ed, da jeg begyndte som professional sygeplejerske.
Hvem kan forudse den følelsesmæssige belastning eller endda det traume, som sundhedspersonalet vil udsættes for, hvis de skal vælge mellem deres kald til at redde liv og patientens ønske om hjælp til at gøre en ende på sit liv? Jeg har engang afvist et lukrativt jobtilbud, fordi stillingen krævede, at jeg skulle medvirke til aborter. Derfor er jeg rystet over tanken om, at mange i sundhedsvæsenet vil stå over for endnu sværere valg, hvis eutanasi bliver gjort lovligt.
Erfaren mand er god at gæste, siger man. Lad os derfor lære af situationen i Holland. Her blev eutanasi legaliseret i 2002. Først tillod man eutanasi for folk med uhelbredelige sygdomme, som medførte store smerter og gjorde livet “uværdigt”. Men efterhånden blev eutanasi et tilbud til dem, der ikke ønskede at nå det “uværdige stadie” af deres kroniske lidelse.
På bare 20 år er holdningen den, at enhver over 70 år bør have ret til eutanasi. Det er gået uhyggeligt stærkt. Og det er sket, fordi lovens grænser gradvist sløres. Den hollandske teolog og ekspert i medicinsk etik, Theo Boer, sagde i 2002, at han var fuldstændig overbevist om, at hans land havde fundet den perfekte balance mellem empati, respekt for liv og den enkeltes frihedsrettigheder. Nu erkender han, at han tog fejl.
Legaliseringen af eutanasi i Holland blev gradvis til en negativ spiral, og den oprindelige hensigt blev misbrugt. På to årtier er grænserne blevet så slørede, at det nu ser ud til, at mennesker i alle aldre snart vil kunne vælge at få hjælp til at afslutte deres liv.
Gud vidste, hvad Han gjorde, da Han inkluderede buddet “Du må ikke slå ihjel” som et af De Ti Bud. Han vidste, at mennesker ville blive så afstumpede, at de ville dræbe deres egne børn i mors liv og samtidig vælge at tage deres eget liv, når det hele blev for meget. Gud ønsker at bevare liv med dette bud. Og er det ikke sådan, at vi “leger Gud”, når vi vælger at lave vore egne regler for, hvornår livet skal slutte?
Theo Boer rammer hovedet på sømmet, når han spørger: “Har det mon noget at gøre med, at frygten for livet er større end frygten for døden?”
Og jeg må spørge: Har det noget at gøre med, at mennesker ikke længere kender til gudsfrygt, eller at gudsfrygten betyder langt mindre end frygten for både livet og døden?
