Ny debat om abortgrænse

For at ”festligholde” indførelsen af den frie aborts 50-års jubilæum har interesseorganisationen Sex og samfund forslået, at Danmark hæver abortgrænsen helt frem til 18. uge. I dag er det 12. uge.

Danske fødselslæger bakker op, og rigshospitalets overlæge Øjvind Lidegaard foreslår en grænse ved 22. uge, fordi det ventende par så har fået svar fra misdannelsesscanningen, hvor man undersøger hjertefejl og alvorlige fysiske misdannelser. Det er også grænsen for, hvornår man begynder at kæmpe for at holde liv i for tidligt fødte børn.

– Det er helt på sin plads, at vi ser på, om vi skal hæve grænsen for selvbestemmelse, mener Annemette Wildfang Lykkebo, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi ledende overlæge på Odense Universitetshospital. I dag er det helt tilladt at få aborter op til 22. uge. Indtil 12. uge skal du ikke igennem abortsamrådet. Fødselslægerne har en intern debat, blandt andet fordi mere end 90% af ansøgningerne til abortsamrådet om at få en sen abort efter 12. uge alligevel bliver imødekommet.

– Hvorfor skal et samråd bestemme over kvindernes krop, spørger Annemette Lykkebo.

– Derfor er det på sin plads at spørge, om der er grundlag for nye anbefalinger. De eksisterende grænser går tilbage til 1973.

Nej tak

– Det ser vi bestemt overhovedet ingen grund til, udtaler folketingsmedlem for konservative Per Larsen til Udfordringen. Han sidder også i sundhedsudvalget og mener, det vil være et negativt signal at sende, hvis man hæver abortgrænsen.

– Jeg vil nødigt se en situation, hvor vi på den ene side af sygehusgangen har en abort og på den anden side af gangen har et for tidligt født barn i 22. uge, som vi kæmper for at holde liv i, siger politisk næstformand for Kristendemokraterne Henrik Hjortshøj.

– Derfor er det meget afgørende, at vi giver kvinden muligheden for solid rådgivning. Det skal ikke være tvang, mener Henrik Hjortshøj og tilføjer:

– Al menneskeliv har værdi. Derfor støtter Kristendemokraterne op om den nuværende lovgivning og råder til at afvente til Etisk Råd kommer med deres anbefalinger, udtrykker han, ligesom sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V), der heller ikke vil udtale sig før Etisk Råd har drøftet sagen.

Liv står på spil

– Uanset hvor grænsen sættes, så er hvert eneste abortindgreb et menneskeliv, der står på spil, mener Ellen Højlund Vibe fra foreningen Retten til Liv.

– Vi tror på, at jo lavere grænse, jo flere liv kan blive reddet. Jo flere skånes også for abortens eftervirkninger. Jo større barnet er, jo mere går det op for folk, at det er et lille menneske. Jo større er den følelsesmæssige påvirkning også. Langt de fleste kvinder er påvirkede psykisk og kede af det efter en abort, fordi de mister. Men for Retten til Liv er det en underordnet problematik ift. at beskytte liv, siger Ellen Højlund Vibe.

– Abortgrænsen skal flyttes, men vi ved ikke til hvad, mener Annemette Wildfang Lykkebo, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

– Tiden er moden, fordi vores samfund har ændret sig de sidste 50 år. I dag har vi helt andre fosterdiagnostiske muligheder end dengang. Derfor har vi også andre muligheder for at have andre abortformer end en udskrabning. I uge 12 er alle organer færdigdannede og skal bare vokse, og organerne skal til at fungere. Derfor er medicinsk abort mere skånsom, beretter Annemette Wildfang Lykkebo. Hun plæderer for at vi som samfund får det debatteret, fordi det er en kompleks problemstilling.

Der er ikke nogen kvinder, der beder om at få lavet en abort for sjov. Langt størstedelen af aborterne efter uge 12 kommer enten, fordi der er medicinsk indikation på, der er noget galt med fostret. Eller der er sociale indikationer, når det fx er en meget ung mor, måske med misbrug, eller mor er i gang med en uddannelse – ustabile forhold, så moderen selv skønner, hun ikke kan magte at få barnet, beretter formanden. Hun understreger, at det er et utroligt vigtigt aspekt, at menneskelivet har værdi og spørger: Hvornår er man et individ? Hvornår er man levedygtig?

Kvinder er ikke sløsede

Holdningen blandt hendes medlemmer er forskellige, men man er stort set enige om grænsen for selvbestemmelse skal hæves. Ikke grænsen for abort, for de foretager allerede aborter op til uge 22.

– Fjernes grænsen, giver det 50 aborter mere om året. Jeg forventer ikke, det vil eksplodere, for så sløsede er kvinder ikke, fortæller hun med henvisning til, at man ændrede grænsen til 18. uge i Sverige for nogle år siden. Adfærdsmønstret ændrede sig ikke. Kvinderne kom fortsat tidligt i graviditeten. Anne Mette Lykkebo mener, Danmark har brug for et abortråd.

– Der er så mange muligheder for privat fosterdiagnostik, der fx kan vise kromosomafvigelser, vi ikke kender noget til. Der burde vi sikre, at der er en etisk rådgivning til tolkning af de mange resultater.

Befolkningen vil holde fast

De Konservative ønsker ikke at ændre noget som helst.

– Der er sket rigtig meget, siden vi indførte den frie abort fx med adgang til prævention, fortæller folketingsmedlem Per Larsen. Der er i dag også rigtig gode muligheder for at kunne konstatere, om man er gravid. Når der er 12 uger til at finde ud af det, så er det rigtig fint, mener han og konstaterer, at et stort flertal i befolkningen ønsker at holde fast i den eksisterende ramme. Han henviser til en undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion, der viser, at 67% af danskerne finder den nuværende grænse på 12 uger passende.

– Dilemmaet er også, at man på neonatal-afdelingerne er god til at holde liv i de for tidligt fødte, fortæller Per Larsen. Og den nye politiske næstformand for Kristendemokraterne Henrik Hjortshøj mener heller ikke, det er en nem stillingtagen:

– Vi skal passe på ikke at blande de sundhedsfaglige ting sammen med børns rettigheder, udtrykker han med henvisning til professor i gynækologi Øjvind Lidegaard. Denne mener, at sundhedsvæsenet ikke kan gøre så meget for at sikre børns vilkår. Det perspektiv kan formand Annemette Wildfang Lykkebo godt sætte sig ind i.

– Etisk Råd er nedsat af en grund og skal have lov til at arbejde. Med respekt og varsomhed for alle synspunkter i det danske samfund til alle sider skal vi herefter have en god dialog, så vi ikke ender i den situation, vi ser i USA, hvor man råber ad hinanden. For så står vi med helt andre problemer, slutter Henrik Hjortshøj.

Grotesk mangel på velvilje

– Er liv noget teknisk? spørger Ellen Højlund Vibe fra foreningen Retten til liv retorisk.

– Når Sex og Samfund foreslår det, negligerer de fuldstændigt den anden part – det lille menneskeliv. Det er grotesk mangel på vilje til at erkende, at det ikke kun handler om kvindens rettigheder. Vi er nødt til at stille de to rettigheder op overfor hinanden. Den ene persons rettighed vejer ikke tungere end den andens. Vi tænker vel ikke, at et menneskes værdi stiger i takt med, at man vokser. Hvornår har man så fulde rettigheder? spørger Ellen Vibe Højlund fra Retten til liv – helt i tråd med den tidligere formand for Etisk Råd, børnelæge Gorm Grisen. Han har udtalt, at vi som samfund er nødt til at forholde os til, hvornår et menneskeliv begynder og slutter. ”Et gammelt menneske, der bare ligger hen, har en lang historie. Et foster kan også få en lang og god fremtid, uanset om det er ønsket eller ej”, siger han til Kristeligt Dagblad (KD).

Ikke fostrets skyld

– Tidsånden gør sig skyldig i et menneskesyn, der bør få selv den koldeste sjæl til at gyse, udtaler sognepræst Marie Høgh til Udfordringen og forklarer, at hun ikke er imod fri abort, men imod, hvis det ikke altid anfægter os, for så har vi undergravet det fundament, som vi har bygget den vestlige verden på.

– Vi er nødt til at holde fast i, at abort altid er for kvindens skyld og aldrig for barnets skyld. Det er en rettighed vi har tildelt hinanden. Jeg har svært ved at forstå kvinder, der får en abort, med mindre der er noget galt med fostret, hvor det får et vanskeligt liv.

– Døden er blevet en medspiller i vores liv i stedet for en fjende. At bemægtige sig døden, er at lade Antikrist tage bolig og stille sig på intethedens side. Vi sætter os til dommer over liv og hvilke mennesker, der får lov til at få livets gave. Liv er ikke kun noget, vi selv skaber, men noget, vi får af Vorherres hånd. Vi er medskabninger på Guds store skaberværk, slutter Marie Høgh fra Holbæk.