Kirkeministeren: Mine børn skal finde trøst hos Gud

Louise Schack Elholm har haft en hård barndom. I perioder ville hun ikke vise sig udenfor, fordi hun blev mobbet og udspioneret, hver gang hun gik uden for en dør.

– Min mor, far og bedsteforældre tog mig indimellem med i kirke, men det var først, da jeg var KFUK-spejder i en kort periode som barn, at der skete noget med mit personlige liv som kristen, fortæller kirkeministeren.

– Her fik den grønne sangbog stor betydning for mig, fordi jeg fandt Fadervor og Trosbekendelsen på en af siderne. Jeg lærte dem udenad, og derigennem fik jeg kristendommen ind. Jeg havde et behov for at finde et sted, hvor jeg kunne betro mig, og fortalte Gud om mine sorger. Jeg oplevede at miste meget og kunne fortælle Gud om det.

Skilter med sin tro

– Der er sket noget med min tro. Jeg tror på en kærlig Gud, der værdsætter mig. Egentlig voksede jeg op med en opfattelse af, at min tro er en privatsag mellem Gud og mig. Derfor skiltede jeg ikke med den, fortæller Louise Schack Elholm. Men det ændrede sig.

– Med tiden blev jeg en offentlig person, og der må man stå ved og sige det, man står for. Derfor har jeg også valgt i højere grad at melde ud, at jeg faktisk er et troende menneske. Det betyder noget for mig, fordi det giver et håb, at der er en Gud, der giver mig tilgivelse og kærlighed. Det er en utrolig trøst for mig at kunne bede til Gud. Der får jeg trøst og styrke.

Louise lærer også sine to børn Daniel på 15 år og Sofie på 12 år om, at Gud giver trøst og styrke.

– De skal vide, at der kan man søge hen. Kirken er også en del af det liv, vi har derhjemme i Sorø. Vi kommer både i Broby kirke og Klosterkirken i Sorø, fortæller hun.

Nysgerrig idémager

Louise beskriver sig selv som idé- og kontaktskaber.

– Jeg forsøger som politiker også at være analytiker og koordinerende, men jeg holder utrolig meget af at udforske ting og lære mennesker at kende og er fyldt med idéer. Det er fantastisk at blive klogere og udforske verden.

– Jeg tog initiativ til, at kirkeudvalget skulle en tur til Sydslesvig og møde folk i det danske mindretal. På den måde bliver jeg også klogere. Det er typisk mig at sætte udvalget i gang med en masse arbejde, fordi jeg er entreprenant. Derhjemme i familien koordinerer jeg også alting, men det er knapt så meget lige nu, hvor ministeriet krævet en stor del af min tid, fortæller hun. Det er ikke hver dag, hun når hjem til Sorø, men hun forsøger at komme hjem og spise med familien så ofte som muligt – dog ikke lige i dag, hvor Udfordringen taler med hende.

Andagt på Borgen

At den nye kirkeminister er aktivistisk og åndelig, viste sig også før folketingsvalget, hvor hun sammen med tidligere folketingsmedlem Daniel Toft Jacobsen (S) og Frikirkenets generalsekretær Mikael Wandt Laursen fik andagten tilbage på Christiansborg.

– Vi manglede det rum for fordybelse, hvor vi starter dagen med at få positive indflydelser fra vores tro, så alt ikke er hastværk. Lige nu kan jeg desværre ikke være den ansvarlige længere, men jeg synes, det er så vigtigt at standse op. Vi er i gang med at få det løbet i gang igen. Selvom jeg ikke på samme måde har min daglige gang på Christiansborg lige nu, og min rolle er lidt anderledes i regeringen, vil jeg prøve at bakke op om andagten så godt, jeg kan, fortæller Louise Schack Elholm.

Myreflittig netværker

En af de stærkeste oplevelser, hun har haft i kirken, var samtalerne med præsten, inden hun skulle giftes.

– Jeg sætter i det hele taget utrolig stor pris på de samtaler, jeg har med præsterne i min venskabskreds. Det giver mig en nuancering af min evangelisk lutherske tro og forklarer, hvorfor jeg mener, hvad jeg mener. Det hjalp religionsundervisningen på gymnasiet på Sorø akademi også med til.

Den 45-årige kirkeminister er også kendt for sit overblik og kendskab til mange af kirkens forhold. Hun beskrives som ”myreflittig” og bruger meget tid på at læse alle papirer og mødes med så mange som muligt.

– Jeg kan godt lide at mødes med folk og lytte til dem. Der er ikke ét synspunkt, der er det rette. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun er enøjede. Det sætter jeg stor pris på. Mht. en evt. ændring af alterbogen forsøger jeg også at lytte i en bred og inddragende proces. Jeg har bedt biskopperne og resten af folkekirken om at melde tilbage, og de skal bruge så lang tid, de har brug for.

Er du nogle gange i konflikt mellem dine private holdninger og den politik, du skal føre?

– Jeg er nødt til at tro på det, jeg laver. Jeg skal forklare mig selv, og hvorfor tingene er en god idé. Nogle ting er ikke rare, men nødvendige. Der må jeg så gøre det på bedst mulig måde. Det gælder også, når regeringen vil ét, og baglandet og min personlige holdning måske vil en anden vej. Politik er fyldt med kompromisser. Det gælder også Bededag.

Hvordan kan vi opretholde, at Danmark er et kristent land?

– Jeg er rigtig glad for den formulering i regeringsgrundlaget. Det betyder meget for mig, at Danmark er et kristent land. Derfor vil jeg fastholde, at kristendommen har en særstatus. Vi har f.eks. alle sammen fri på helligdage, uanset hvad vi tror på. Det vil jeg sikre. Og man kan også uddanne sig til præst på statens universiteteter.

– Det er så vigtigt, at vi har velfungerende kirker over hele landet, for ofte er kirken det sidste, der er tilbage, når alt andet ramler, mener kirkeministeren.

– Derfor skal vi også have en rummelig folkekirke. Jeg er bekymret for, at vi ellers ekskluderer dele af folkekirken. En pedel rykker rundt Bertel Haarder rekrutterede den tidligere VU’er på en bustur i 2007 og er stadig politisk mentor for hende.

– Jeg vil gerne leve med hans mantra om, at kirkeministeren skal være pedel fremfor leder for kirken. Men en pedel skal også tage ansvar og være med til at rykke rundt på møblerne, hvis folk efterspørger det, siger hun.

Hvad tænker du om forholdet mellem kirke-stat?

– For mig er det vigtigt, at vi har en bred kirke med stærk lokal forankring. Den skal ikke være topstyret. Den brede rummelige folkekirke består af 1700 menighedsråd med lokalt engagerede kræfter. De elsker hver især deres lokale kirke og gør tingene forskelligt fra sted til sted. Det gør Folkekirken mangeartet og forskellig. Man vægter forskellige tilbud, og det er et stærkt udtryk for rummeligheden. Derfor er jeg opmærksom på, at der ikke er nogle enkelte, der skal tale på hele kirkens vegne, for så glemmer vi nuancerne, mener hun.

Mange sager på bordet

Da Louise var næstformand i Folketingets Kirkeudvalg, var hun særdeles aktiv som kirkeordfører i oppositionen, f.eks. viste hun det absurde i, at der måtte sidde tusinder på stadion og kun få til en begravelse i kirken under corona-pandemien. Hun har også markeret sig om donationsloven, spørgsmålet om tvangsoversættelser af prædikener og trossamfundsloven. Der er flere aktuelle sager, hun er ved at støbe de første kugler til.

– Vi har netop lavet et lovforslag om ligningsråd for folkekirkens økonomi. Der har været en forsøgsordning, som nu har ført til, at vi lægger op til at give frihed til at vælge mere samarbejde på tværs af kirken uden at skulle søge dispensation.

– Desuden skal vi have revideret trossamfundsloven. Da jeg var kirkeordfører, bad vi om at få inddraget alle parter. Nu har Kirkeministeriet holdt møder med hele det kirkelige landskab for at høre, hvad deres tanker var. Det sidder jeg og kigger på nu. Louise Schack Elholm er allerede tidligere gået i brechen for folkekirkens arbejdsmiljø og menighedsrådenes stigende ledelsesansvar og voldsomme arbejdsbyrde.

– Hvordan gør vi det mere attraktivt at være med i menighedsrådet, så vi får en større deltagelse i menighedsrådsvalg? spørger hun.

Hvad ville du have gjort anderledes de første uger på stolen?

– Det har været nogle voldsomme uger. En meget interessant start, siger hun med et skævt smil.

– Politik handler altid om kompromisser. Det mærker vi i særdeleshed, når vi har lavet regering på tværs af midten.

– Men det har virkelig været en stor hjælp, at jeg har prøvet at være i modgang før og kender de parlamentariske redskaber efter 15 års arbejde i Folketinget. Men på det personlige plan har jeg været glad for selv at være troende, konstaterer hun.

Hvad er dit råd til, hvordan kirkerne kan spille dig bedre?

– Kom med gode indspark til, hvordan vi kan få kirken til at fungere bedre. Hvor trykker skoen? Det gælder alle trossamfund. Når vi har levende trossamfund, giver det mennesker håb og værdi i livet. Det vil jeg gerne skabe de bedste rammer for, slutter landets kirkeminister.