Hvordan får jeg kickstartet mit bønneliv?

Kære Lægepræst

Jeg har læst din bog. Den var så absolut værd at læse, ja, svær at lægge fra sig. Jeg har et spørgsmål vedrørende de bønner, der indleder hvert kapitel, og så en passage i begyndelsen af bogen, hvor du taler om at modtage billeder fra Gud under bøn. Jeg er begyndt at komme i den lokale Pinsekirke. En ny kollega inviterede mig med til gudstjeneste.

Jeg har længe gået mere i folkekirken end gennemsnitsdanskeren, men sådan helt oppe at ringe har jeg ikke været. Det skal jeg så ellers love for, at jeg oplever i pinsekirken. Der er virkelig et ’knald’ på gudstjenesterne, og jeg har også været med til nogle bønnemøder, som har været meget inderlige. Mit problem er, at når jeg så går hjem, kan jeg ikke rigtigt omsætte det til et privat bønneliv.

Jeg føler mig akavet, når jeg beder alene. Jeg prøver at genlæse søndagens tekster, måske genkalde nogle passager fra prædikenen eller sidde med et håndkors. Der sker bare ikke noget. Jeg mangler så at sige spirituel forbindelse. For min kollega flyder det let, men jeg kan ikke rigtigt komme i gang, og jeg vil ikke plage hende for meget. Så mit spørgsmål er kort og godt, hvordan får jeg kickstartet mit private bønneliv?

Kærlig hilsen Pædagogen

Kære pædagog

Tusind tak for din mail. Sig tak til Gud, for det er Helligånden, der virker den længsel i dig. Jeg mindes den virkelighed som 18-årig, du beskriver. Der var nogen, der havde et Gudsliv, jeg ikke havde, det medførte en længsel. Jeg begyndte at komme til gudstjenester og læse bøger om bøn og Helligåndens liv, det vil jeg også opmuntre dig til. Jeg tænker, at du mangler at blive døbt med Helligånden og ild.

Gud bringer liv i rammer og udenfor rammer

Gud virker sit liv i rammer og strukturer, det kan være at lukke sin dør og bede, at komme efter sædvane til gudstjeneste og bønnemøder, at deltage i nadveren og dele liv to og to eller sidde med et kors i hånden. Livet med Helligånden kan dog ikke sættes på en formel og rummer ofte det uforudsigelige, det ikke planlagte, det, der ikke stod i programmet og var annonceret.

’Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.’(Joh.3:8). Vi har mistet kontrollen, vi har ikke styr på Helligånden, og sådan skal det være. I min sidste bog er der en del sider om livet med Helligånden, dem må du genlæse.

Disciplene før pinsedag var bange og holdt sig bag lukkede døre, men efter Helligåndens dåb på pinsedag fik de kraft til at være vidner og til tjeneste. Når vi ud fra påskens mirakel bliver født på ny, modtager vi Guds ånd i vores indre – den iboende ånd. Når vi ud fra pinsens mirakel bliver døbt med Helligånden, modtager vi den udgydte ånd.

At blive fyldt med Helligånden og tale i tunger har pinsekirkerne historisk set haft mere på hjerte. I dag findes det fokus i mange folkekirker og frikirker. Den personlige tungetale bygger dig op, tungetalen, der skal udlægges, bygger andre op. Paulus taler om at bede med sin forstand og bede med sin ånd, også derfor er åndsdåben en afgørende gave og mulighed for alle. At tale i tunger til personlig opbyggelse er begyndelsen til et rigere åndsliv, men det næste skridt er at søge de åndelige nådegaver til menighedens gavn.

Det er sjældent, at Jesus råber

”På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: ’Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.’ Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.”

Søg derfor endelig Åndens nye liv!

Kærlig hilsen
Poul Henning