Lad skønheden blive en sjæleåbner

I bogen ”At se Gud i skønheden. Skitser til en teologisk æstetik” tager Jacob Munk fat på et emne indenfor teologien, som ikke er særlig belyst.

For forfatteren selv blev det netop det faktum, at Gud så at sige kan skimtes gennem skønheden i naturen og kunsten, der ledte en ellers ateistisk ung mand til tro. Som han skriver, ”var det mine skønhedserfaringer, der gjorde, at jeg turde tage skridtet ind i troens virkelighed. Kunsten havde været min ledestjerne gennem mange år, og nu havde den ledt mig til den kristne Gud” (s. 10).

Skønheden rummer dermed, som han siger, ”en transcendenserfaring, som udgør et muligt springbræt til gudstro” (s. 119).

Efter et mere overordnet kapitel om skønheden – det forfatteren kalder det æstetikfilosofiske fundament – tager han fat på en idehistorisk og teologisk gennemgang af forskellige filosoffers og teologers forståelse af forholdet mellem det skønne og det guddommelige. Her skitserer han, hvad bl.a. Platon, Plotin, Pseudo-Dionysios, Thomas Aquinas, C.S. Lewis og vores egen K.E. Løgstrup havde at sige om emnet.

For Platon – grundlæggeren af skønhedsmetafysikken – er det skønne i denne verden en afglans af det guddommelige. Men ifølge Jacob Munk forsømte han ”at værdsætte kunsten for dens iboende kraft” (s. 51).

Lidt af det samme anklager han i øvrigt C.S. Lewis for, eftersom han ser skønhedserfaringen som en længsel – altså en forsmag på himlen. Den er ”duften af en blomst, vi endnu ikke har fundet, ekkoet af en melodi, vi endnu ikke har hørt, nyheden fra et land, vi endnu ikke har besøgt” (s. 49).

Jacob Munk fortsætter nu med en gennemgang af skønhedsbegrebet i Det Gamle og Det Nye Testamente, startende på bibelens første side i skabelsesberetningen med ordene ”Gud så, at det var godt”. I dette kapitel viser forfatteren, hvordan den transcendente skønhed inkarneres ved Jesu indtræden i vores verden, så vi kan opfatte denne skønhed med vore sanser.

I bogen introduceres læseren også til vor tids helt store teolog, når det gælder at forme en teologisk æstetik, nemlig Hans Urs von Balthasar, som har skrevet det store firebindsværk, ”Herr-lichkeit”, der må regnes for det fremmeste teologiske værk om skønheden.

Det er tydeligt, at det særligt er musikkens skønhed, der optager forfatteren, skønt han har læst litteraturhistorie ved Aarhus Universitet. Det sidste kapitel i bogen har da også fået overskriften ”Musikkens Gud”. Her kommer han bl.a. ind på det, han kalder Augustins musikteologi og på Luthers glæde ved musikken.

Bogen er en kærkommen og god lille indføring i et emne, som alle kan have glæde af at dykke ned i. Skønheden kan således blive – ikke blot et springbræt ind i troen – men en sjæleåbner for den, hvem troen allerede er en realitet.

Jacob Munk: At se Gud i skønheden – Skitser til en teologisk æstetik. 218 sider. 149,95 kr.
Kolon – Forlagsgruppen Lohse