Danmarks sidste bededag…?

Regeringen mødte som bekendt en helt uventet modstand i befolkningen, da den i marts afskaffede Bededag. Ikke mindst fra fagbevægelsen. Og de andre partier stod sammen fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj – for at bevare en helligdag…!

Vi véd da godt, at det ikke kun var den kristne motivation, der drev dem. Men måske viser den folkelige modstand alligevel, at mange vågnede op, da de følte, at de mistede noget, der har med vores kristne kultur at gøre. Det betyder noget for et land, når lederne går foran – enten i negativ eller positiv retning. Lederne af afgørende. Derfor er det så vigtigt, at vi beder for vores politikere og andre magthavere – fx i medier og underholdning.

Det har en konsekvens at ignorere Gud og kristendommen. Lad os bede for, at landet og folket ikke bliver ramt. For jeg tror, at denne regerings ledere vil komme til at betale for, at de officielt har afskaffet folkets bededag. Det går forhåbentlig ikke helt så galt for dem, som da kongens magtfulde livlæge Struensee i 1770 afskaffede en række helligdage.

Han var en liberal gudsfornægter, som udnyttede sin store verdslige magt til at trumfe sin vilje igennem. I sin magtfuldkommenhed havde han endog tilladt sig utroskab med den unge dronning. For kongen var svag, og Struensee kunne åbenbart tillade sig alt. Men da hun blev gravid klappede fælden, og han blev henrettet på brutal vis. I sin fængselscelle omvendte han sig efter sigende og fandt Guds tilgivelse før den offentlige henrettelse.

For troende kristne er det ikke et stort problem, at Bededag nu afskaffes. For som Paulus skriver, så beder vi jo uafbrudt – vi er hele tiden i kontakt med Gud. Men for kirkerne er det godt mindst en gang om året at have en bededag, hvor man koncentrerer sig om bøn.

Den største betydning er faktisk for landet og folket! Regeringen har – uvist af hvilken grund – skrevet i sit regeringsgrundlag, at ”Danmark er et kristent land”.
Det er godt og vigtigt med sådan en officiel proklamation. (Uanset om den så for nogle politikere blot er vendt imod muslimerne.) For den definerer os som et kristent land. Ikke som et muslimsk eller ateistisk land. Derfor burde den samme regering selvfølgelig ikke afskaffe St. Bededag eller begrebet ”helligdage”, som nu er røget ud af lovteksten.

Lad os bede om, at regeringen ombestemmer, ja omvender sig – eller erstattes af en anden regering. Lad os bruge den sidste officielle bededag til personligt og sammen med andre kristne at bede for vores land. Med coronaen, krigen i Ukraine og den økonomisk krise ser vi pludselig, hvor vaklende vores velfærd er. Intet er sikkert. Kun den kristne tro på Gud giver tryghed. Det er ironisk, at regeringen vil bruge pengene fra Bededag til militærudgifter. For Salme 127 siger:

Hvis ikke Herren bygger huset,
arbejder bygmestrene forgæves.

Hvis ikke Herren våger over byen,
våger vægteren forgæves.

Det er forgæves, at I fra tidlig morgen
til sent om aftenen
slider for det daglige brød;
for den, Herren elsker,
får det, mens han sover.