Efterskoler med skarp kritik af nyt forslag

På de fleste efterskoler landet over frygter man i øjeblikket, at regeringen vil vedtage et forslag fra reformkommissionen om at afskaffe 10. klasse og erstatte 10. klasse på efterskolerne med muligheden for et såkaldt ungdomsår.

Det ungdomsår, som reformkommisionen foreslår som erstatning for 10. klasse på efterskolerne, bliver uden faglige krav, løsrevet fra grundskolen og med et markant sænket offentligt tilskud. Det vil i praksis blive næsten dobbelt så dyrt som et almindeligt ophold, vurderer Efterskoleforeningen, der frygter, at tusindvis af unge mister muligheden for at komme på efterskole.

Den vurdering er Martin Aamann, forstander på Vesterbølle Efterskole og formand for ’Sammenslutningen af efterskoler med tilknytning til Folkekirken’, helt enig i. Han er stærkt kritisk overfor forslaget.

”Det er kort sagt et rigtig dårligt forslag. Vi står med nogle ungdomsårgange, der i forvejen har det svært. Det vil helt sikkert ikke hjælpe på trivselsstatistikkerne,” siger Martin Aamann.

Tid til de store spørgsmål

Der er ifølge Martin Aamann mange værdipolitiske og faglige kæpheste, som igennem årene er blevet puttet ind i folkeskolen, og som alt sammen skal nås, inden eleverne afslutter 9. klasse, mens der til gengæld er mere tid til andre fokusområder, når man går i 10. klasse.

”I 10. klasse er der mere plads til fordybelse og til at blive klog på andre ting i livet, og det har de unge i den grad brug for. Det er i 10. klasse, at man har mulighed for at bruge mere tid på åndelige og eksistentielle spørgsmål.”

I år er der flere end nogensinde før, der har søgt om at komme på efterskole. 52,5 procent af eleverne i 9. klasse har i år søgt om at starte i 10. klasse, og ud af dem ønsker to ud af tre at starte på en efterskole.

”Det er jo ikke første gang, der er nogen, der siger, at 10. klasse er en dårlig idé, og som spørger, om man ikke bare kan tage alt det gode fra 10. klasse og gøre det i 9. Men nej, det kan vi ikke. Rent modningsmæssigt sker der virkelig meget i 10. klasse, og vi kan ikke bare modne unge mennesker et år hurtigere.”

Bliver ikke de samme mennesker

For Martin Aamann er der slet ingen tvivl om, at det er en gevinst både for den unge og for samfundet at fastholde muligheden for at gå i 10. klasse.

”I 9. klasse skal eleverne virkelig have mange bolde i luften og har en hverdag, der ikke giver den nødvendige ro og tid, der skal til for at modnes menneskeligt og åndeligt,” siger Martin Aamann og tilføjer:

”Jeg kan godt se, at det er bløde værdier, som ikke passer ind i regnearket, men det bliver ikke de samme mennesker, vi får ud i den anden ende. Og det er jo lige præcis den type mennesker, vi ellers er stolte af at være i Danmark. Selvtænkende og reflekterende mennesker med værdier, moral og dannelse. Det er en grundsten i et velfungerende demokrati. Jeg kan slet ikke forstå, hvis de synes, det er en god ide.”

Undersøgelser har vist, at elever, der har taget 10. klasse, har langt større gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne, end dem, der ikke har.