Ilden bevægede sig rundt om Per Berners krop uden at skade ham

Som nittenårig i 1972 blev jeg konstabel i militæret på Bornholm og fandt som sædvanligt hurtigt sammen med dem, som misbrugte alkohol og hash. En dag tog vi LSD. Jeg havde prøvet det før, men den dag fik jeg et bad-trip. I et anfald af panikangst flygtede jeg ud af kælderen. Da jeg kom ud på gaden, blev jeg bange og begyndte at få stærke hallucinationer. Jeg havde åbnet en bred dør ud til mørket, og noget dæmonisk forsøgte nu at overtage styringen af mine tanker og min krop. For at undgå at møde nogen flygtede jeg ud af byen.

Ud af kroppen

Gradvist mistede jeg kontrollen over min krop, og til sidst var jeg nødt til at lægge mig. Jeg kunne ikke længere blive inde i min krop, og snart blev jeg skilt fra kroppen og svævede over den og kunne se ned på den. Jeg var sikker på, at jeg var død og aldrig mere ville komme tilbage i min krop. Efter 3-4 timer holdt LSD’en op med at virke, og langsomt kom jeg tilbage i kroppen igen og kom på benene.

Oplevelsen fandt sted i februar, hvor temperaturen kun lige var over frysepunktet, men selv om jeg havde ligget helt stille på den kolde jord i flere timer, frøs jeg ikke det mindste, og mine hænder var helt varme. Det var, som om et eller andet eller en eller anden havde beskyttet mig mod kulden. Denne oplevelse revolutionerede fuldstændig min måde at opfatte verden på. Før interesserede jeg mig slet ikke for åndelige ting, men nu blev jeg meget optaget af alt det, som har med den usynlige verden at gøre.

Branden

Efter nogen tid i militæret fik jeg min kontrakt ophævet. I min soldatertid nåede jeg at sidde i Rønne arrest tre gange. Jeg tror, mine overordnede åndede lettede op, da jeg forlod Bornholm. Tilbage i København kom jeg ind i noget, der hed Transcendental Meditation. Folkene bag lovede mig, at hvis jeg brugte mit mantra, var det løsningen på alle mine problemer, men det ændrede hverken mit misbrug ikke de andre problemer, jeg havde.

I begyndelsen af 1982 gik jeg på højskole i Rørvig. En weekend, hvor de andre var taget hjem, tog jeg på druk. Da jeg kom hjem til mit værelse, faldt jeg i søvn oven på dynen. På væggen over sengen hang en pære i en fatning. I min brandert fik jeg skubbet til pæren, så den faldt ned og kom i klemme mellem væggen og hovedpuden. Varmen fra pæren bevirkede, at væggen og min hovedpude begyndte at brænde.

Ilden flammede ikke op, men bredte sig ved at gløde. Efterhånden som røgen steg til vejrs, blev rummet fyldt med røg ovenfra. Til sidst nåede røgen ned til min næse, og så vågnede jeg og rullede hostende ud af sengen. Nede ved gulvet var der ingen røg. Jeg blev lynhurtigt ædru, og fik fat i slangen til bruseren, som var ekstra lang, så den kunne nå ind over dørkarmen. Branden blev slukket, og jeg fik luftet ud.

Mirakuløs redning

Et stort stykke af væggen over min seng var brændt, og jeg kunne også se, hvordan ilden havde glødet fra hovedpuden og ned omkring begge sider af mit hoved og mine skuldre og helt ned til hofterne i en afstand på to-tre cm. Det mest fantastiske var, at der overhovedet ikke var sket noget med mit hår, min hud eller mit tøj.

Ilden var gået uden om mit hoved og min torso. Også mit sengebord og de bøger, som lå der, var mere eller mindre brændte undtagen én bog, som jeg havde, men aldrig læste i – Bibelen. Igen var der et eller andet eller en eller anden, der havde holdt hånden over mig. Fra da af begyndte jeg at blive mere interesseret i kristendommen.

Guds lys

I midten af firserne begyndte jeg at komme i et new-age-center på Nørrebro i København. Til et møde, hvor vi kunne vælge, om vi ville meditere på Buddha-energierne eller Kristus-energierne, valgte jeg Kristus-energierne. I samme øjeblik, jeg inde i mig selv sagde navnet Jesus, var det, som om en stor, lysende kugle kom ned over mig.

I lysvældet var der et helligt nærvær, som gennemstrømmede mig med sin kraft. Mit mørke blev oplyst, og jeg blev meget bevidst om min egen urenhed og kunne se, at der var noget helt forkert ved mit liv. I flere uger græd jeg over min egen og verdens elendighed. Gud havde sønderbrudt mit stenhjerte, og fra da af blev min søgen indsnævret til næsten kun at dreje sig om det, der havde med Jesus Kristus at gøre. Dog var jeg endnu ikke parat til at gøre Jesus til herre over mit liv.

Skråplanet bliver stejlere

Efter denne stærke oplevelse, virkede det, som om mørkets magter havde besluttet sig for at gøre det helt af med mig. Mit misbrug blev mere og mere dødbringende, og den sidste lille smule værdighed, jeg havde, forlod mig: Jeg samlede cigaretskodder for at få nikotin, jeg tiggede penge og lå flere gange blackoutet på gaden – med gennempissede bukser.

Dæmonerne kommer

I foråret 1988 besøgte jeg mine forældre i Nordjylland. Jeg var efterhånden begyndt at læse i Bibelen, så jeg forstod også, at det var Djævelen, der var min fjende, og at det var ham, der forsøgte at ødelægge mig. En sen aften sagde jeg til familien, at jeg ville gå ud i skoven for at tage et opgør med Satan. Jeg var selvfølgelig beruset, ellers havde jeg nok ikke fået den geniale idé. Man skal nemlig ikke gå i krig mod Den Onde i egen kraft – uden Gud.

Jeg var kun lige nået ind i den mørke skov, da jeg mødte dæmonerne. Det var, som om de havde hørt min krigserklæring, og nu fik jeg den mest uhyggelige oplevelse, jeg nogensinde har haft. Jeg kunne pludselig se hundredvis af dæmoner med groteske, uhyggelige ansigter, som rakte ud efter mig. Det var, som om de forsøgte at gøre mig vanvittig, og jeg vidste helt instinktivt, at det, de ville, var at tage mig til fange og føre min sjæl ned under jorden, mod ilden og mørket, som jeg havde læst om i Bibelen.

Det var meget værre end det, jeg havde oplevet på LSD. Dette drejede sig om en åndelig død, hvor jeg for evigt ville være borte fra denne verden – adskilt fra Gud og fuldstændig fortabt. Jeg var rædselsslagen, men så begyndte jeg at kalde på Gud og Jesus, og nu var det, som om dæmonerne ikke rigtig kunne få fat i mig. Den kamp fortsatte de næste tre døgn.

Jeg turde ikke falde i søvn, fordi jeg kunne høre, hvordan dæmonerne bevægede sig omkring mig og åndede mig ind i øret, men fordi jeg blev ved med at sige navnet Jesus og kalde på Gud, forlod dæmonerne mig til sidst. Helligånden, som tidligere havde vist mig synden i mit liv, havde nu også overbevist mig om, at der fandtes en frygtelig dom. Men igen havde jeg kaldt på Jesus, og igen var han kommet mig til undsætning.

Befrielsen

Den 7. juni 1988 på vej hjem fra Kofoeds Skole standsede jeg ved Kultorvet for at lytte til en gruppe kristne, som sang og spillede. En kvinde fortalte, at man kunne blive befriet for alkoholisme og få et helt nyt liv. Den dag besluttede jeg at overgive mit liv til Jesus Kristus. Straks begyndte jeg at komme i deres gruppe, og tolv dage senere fik jeg drevet dæmonerne ud af mit liv.

Da jeg gik i seng om aftenen, skete der noget fantastisk. Det lys, jeg havde oplevet, da jeg havde mediteret på Kristus i New Age, kom stærkt over mig igen. Jeg var nu total salig, og hele natten var jeg lysvågen, men jeg var alligevel ikke spor træt næste morgen. Det var nærmest, som om jeg svævede, som om hver eneste celle i min krop blev holdt oppe af noget overnaturligt.

Jeg var overbevist om, at jeg var kommet ind i en stærk personlig kontakt med Gud. Glæden boblede i mig, og jeg var fuld af en dyb fred. Jeg vidste bare, at Gud havde tilgivet mig. Første gang, Guds lys var kommet over mig, havde jeg følt mig uren og forkert, men denne gang følte jeg mig fuldstændig ren.

En ny begyndelse

Fra den ene dag til den anden stoppede jeg med at ryge cigaretter og hash. Den kunstige fred, som hashen havde givet mig, blev erstattet af den fred, som Gud kan give. Enhver form for seksuel urenhed ophørte også. Mit værelse havde set forfærdeligt ud i lang tid. Gulvet flød med skidt. Et par år tidligere var jeg begyndt at dampe tapetet af, men havde aldrig fået sat nyt op.

Flere af ruderne i lejligheden var smadret, men nu fik jeg ordnet det hele og fik også tilbudt arbejde. Det var nærmest, som om alt lykkedes for mig. Efter to en halv måned fik jeg mulighed for at flytte til Sverige og gå på bibelskole og på den måde komme ud af mit gamle miljø. Ved Guds nåde havde jeg fået en helt ny begyndelse.