Konference i juli med Mark Hemans
Rhonda Hughey Mathisen, som netop har talt på Aglows landskonference i Kolding, har fået Mark Hemans til en konference i Oslo den 14.-15. juli, og hun håber, at mange af hendes danske venner vil deltage og blive berørt.
Der sker usædvanlige mirakler og stærke omvendelser på møder med Mark Hemans, som kommer fra Australien, hvor han har anglikansk baggrund. I maj 2004 havde han en drøm, hvori Jesus kaldte ham til Borneo, Indonesien. Efter vækkelse og mirakler her, blev dørene åbnet for hundredevis af fornyelsesmøder i Australien, Sydøst Asien, Sydamerika, USA, Canada, Stillehavsøerne, England, Mellemøsten og New Zealand. Og nu Norge.
– Som et resultat af Helligånden har jeg været så privilegeret at se mange komme til Kristus, mennesker blive fyldt med Helligånden, vidunderlige mirakler, udfrielser fra dæmoner og overnaturlige tegn, fortæller Mark Hemans, som giver Gud al æren.
– Min passion er, at mennesker får et dybtgående møde med Jesus Kristus og hans rige. Utrolige ting sker i øjeblikket, mens Gud udgyder sin Ånd på en frisk måde. For yderligere information, se jesusencounterministries.com/schedule/