Misser du ud på noget?

For år tilbage byggede jeg en udestue på bagsiden af vores hus. Jeg kom lidt impulsivt til at købe den brugt, og jeg kæmpede noget med at få den samlet, da jeg ikke er den store handymand.

Mens jeg var i gang med byggeriet, kom jeg til at tale med en kvinde, der kom forbi ude på vejen, som tilbød mig hjælp. Jeg sagde pænt nej tak, da hun på ingen måde lignede en håndværker, og det var først senere, at jeg fandt ud af, at hun var uddannet tømrer. Det med at ”misse ud” på hjælp og ressourcer kan vi opleve på mange forskellige områder af livet.

Vi kan være fastlåst i, hvordan udfordringer skal løses eller hvem, der kan hjælpe, og i det overser vi, at der er muligheder for støtte lige i nærheden. Med andre ord kan forventninger have afgørende betydning for, hvordan vi kommer igennem tilværelsen. I dag skal vi kigge på en meget kendt historie fra Det Nye Testamente, som Jesus fortæller.

Og det er en historie, der høj i grad handler om forventninger – især hvis vi tør se på den fra en lidt anden vinkel, end kristne ofte har gjort. Historien handler om en mand, som er blevet overfaldet og smidt i vejsiden, og som oplever, at folk bare går forbi ham og er ligeglade, indtil der er én, ”Den barmhjertig samaritaner”, der forbarmer sig over ham og hjælper ham.

For en del år siden gennemlevede jeg en periode med meget angst og depression. Det var noget, der opstod ret pludseligt, og jeg kan huske, at jeg i starten var ret chokeret og desperat efter at finde hjælp. Min umiddelbare tanke var hurtigt at finde en psykolog og en psykiater, da jeg instinktivt mente, at det måtte være nogle professionelle, der kunne ”fixe” mig. Egentlig var det også udmærket at få noget støtte fra disse folk, men det var faktisk nogle helt andre ting, der blev afgørende for min ”indre helbredelse”.

Hjælp fra uventet kant

For det første viste det sig, at de mennesker, som Gud kom til at bruge stærkest i den proces, blev min kone, min nærmeste familie og et par rigtig gode venner. Ingen af dem var uddannede med henblik på psykiske lidelser, men deres tilstedeværelse, trøst, lytten og vejledning var afgørende for, at jeg kom igennem og ud på den anden side.

For det andet stødte jeg tidligt i krisen på bøger af forfatteren og præsten, Tomas Sjödin, hvis forfatterskab blev en vigtig følgesvend gennem tingene. Jeg vil faktisk vove at påstå, at Tomas og jeg er venner – han ved det bare ikke.

I historien om ”Den barmhjertige samaritaner” overrasker Gud også med, hvor hans hjælp kommer fra. De folk, der gik forbi den sårede mand, var jødiske præster og en levit, og det var faktisk mennesker, som man dengang forventede skulle hjælpe og støtte andre. Og så kommer nok det mest overraskende i teksten, at det er en samaritaner, der ender med at være den, som Gud bruger i situationen.

Samaritanerne var “outcasts”, en befolkningsgruppe, som jøderne så ned på, som man ikke skulle bruge tid på, som man ikke regnede for noget særligt. Og derfor er det næsten tragikomisk, at Jesus i den her historie, mens han står og taler med jøder, lader samaritaneren være Guds redskab til trøst og genopretning.

Opøv en åndelig åbenhed

Og sådan er det i Guds rige – at ofte så dukker Guds velsignelse op fra uventet kant. Det er altså vigtigt at opøve en åndelig åbenhed overfor, at Gud kan velsigne os på mange forskellige måder, og bare fordi tingene ikke lige løser sig, som vi havde forestillet os, så betyder det ikke, at Gud er fraværende. Derfor vil jeg opmuntre dig til at udnævne en stol i dit hjem til ”Guds stol”. Altså et sted, hvor du kan læne dig tilbage i Guds kærlighed og almagt. En stol, hvor du kan ”vente på Gud”, når du er udfordret, og være åben for, at hans hjælp kan komme fra helt uventet kant.

Prædikentekst: Luk. 10, 25-37

Den barmhjertige samaritaner

25 En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. „Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?” spurgte han.

26 „Hvad siger Toraen?” var Jesu svar.

27 „Den siger: ‚Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med al din styrke og med alle dine tanker,’ ” svarede den skriftlærde. „Og den siger også: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ ”

28 „Rigtigt svaret,” sagde Jesus. „Gør det, så skal du få del i livet.”

29 Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: „Jamen, hvem er så min næste?”

30„Lad mig fortælle dig en historie,” svarede Jesus. „En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten.

31Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte.

32 Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen.

33 Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34 så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham.

35 Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‚Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.
36 Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?”
37 „Ham, der viste barmhjertighed,” svarede den skriftlærde. „Så gør du, som han gjorde!” sagde Jesus.

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk