Vær barmhjertig – lige som din himmelske far

Hvor er det et stort privilegium at være et Guds barn … tænk lidt over det!

Vi er i Guds hånd, både når vi lever og når vi skal dø.
Når vi ikke skal være her mere, har vores barmhjertige far noget endnu bedre til os.
Vi er sat fri til at leve hver dag med glæde.
Og vi er sat fri i forhold til andre mennesker.
Vi er ikke forpligtede til at vurdere dem – måle os selv i forhold til dem – eller dømme dem – vi er sat fri til at elske vores næste uden forbehold.

Prøv at lade ordene fra Luk 6,36-42 synke ind: Vær barmhjertige som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes. Fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer (…) For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Og det underbygges af to små lignelser som er lette at forstå:

”Kan en blind lede en blind?” – Nej, naturligvis ikke! Og ”hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken dit eget øje?” – Enhver kan forstå, hvor dumt det er! Begge disse to mini-lignelser understreger at vi skal passe vore egne fejl og mangler … ikke de andres. Jeg tror, ordene er talt til os almindelige mennesker i vores almindelige små dagligdags sammenhænge.

– Vi er sat fri. Fri til at modtage alt Guds godhed med tak. Frie til at se vore medmennesker med Guds øjne. Frie til at se deres gode sider – og evt. hjælpe dem med deres dårlige, hvis vi kan gøre det uden fordømmelse.
Det kan vi lære… Jeg tror, vi især skal lære to ting:

– Himlen er åben for dig og mig og for mange flere, end vi tror.

– Med barnekåret i rygsækken er vi på vej til Himlen (se Rom. 8,18-23, som også er henlagt til denne søndag i folkekirkens tekstrække), ikke fordi vi er gode, men fordi vores Himmelske far er god og barmhjertig.

Vi kan godt falde for fristelsen til at sammenligne os med andre. Og vi kommer som regel frem til at vi er bedre … ikke meget bedre, men lidt, for vi har altid nogle handicaps eller nogle nuancer, som tæller til vores fordel. Og hvis vi rent faktisk er dårligere, så er der en masse gode grunde til det.

– Hvorfor er det sådan? Det er, fordi vi kender alt det, der hører til vores egen situation. Derfor kan vi vurdere grundigt, indsigtsfuldt, forstående, og kærligt – egenkærligt. Den samme indsigt har vi ikke, når det handler om andre. Derfor er vi ofte hurtige til at konkludere noget negativt om dem, men det skal vi ikke være. Hvor skal vi i stedet være hurtige? – Vi skal være hurtige til at indkassere Guds godhed og være kanaler for den. Modtage rigeligt – og give videre rigeligt … Leve et generøst liv, hvor vi under vore medmennesker alt det bedste.

Ros din næste mere

En tanke kom til mig: Måske gælder det også om, at give vore medmennesker ros for det gode de gør. Uanset om vi ved, om de er kristne eller ej. Og uanset om det ikke er godt, alt hvad de gør. Måske kan vi hjælpe andre menneske med at tolke det gode, som de gør. Det kan jo være, at det er Gud, der gør det igennem dem.

Jeg hørte engang Wayman Howard tale. Det er ham amerikaneren med ”love works” (mange kender hans gode koncept). I sin tale refererede han en samtale, han havde haft med en ateist, som gjorde en masse godt for nogle narkomaner. Wayman sagde til ham: Hvor er det fantastisk, at Gud kan bruge dig til at gøre så meget godt – endda selvom du ikke tror på ham.

– Det hører med til historien, at ordene vakte noget i ateisten, og at han senere kom til tro.

Bliv ikke smålig

Lad os være optaget af det barmhjertige og gode, som Gud har gang i, gennem os selv og andre. Vi kører så let ind i en rutine, hvor vi er smålige. Meningen er, at vi skal være generøse. Jesus er vejen, og han viser vejen. Han kalder os til at leve givende, tilgivende, imødekommende, næstekærligt og barmhjertigt. Ikke fordi vi skal frelse os selv, men fordi vores himmelske far er barmhjertig. Og ham er vi kaldet til at efterligne, så endnu flere kan møde hans barmhjertighed – og give den videre.

Søndagens tekst: Luk. 6,36-42

Vær barmhjertige og døm ikke

36 Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig.

37 Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. Fordøm ikke, så I ikke selv skal blive fordømt. Tilgiv, så vil I selv få tilgivelse.

38 Giv, så skal der gives jer. Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. Er I gavmilde, vil I modtage et godt, rystet, presset mål med top på.”

39 Jesus anvendte tit billeder i sin undervisning. „Kan en blind lede en blind?” sagde han. „Falder de ikke begge i grøften?

40 En lærling står ikke over sin mester. Men enhver, som er udlært, bliver som sin mester.

41 Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på.

42 Hvordan kan du sige til din ven: ‚Kom, lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk