Det gælder om at bruge tiden, mens vi har den

Du er fyret – ud af kontoret, nu!

Lignelsen om ”Den utro Godsforvalter”, som er evangelieteksten til 9. søndag efter Trinitatis i Folkekirken, får mig til at tænke på en mand, som blev fyret fra sit job. Han var chokeret og knust, da han opsøgte mig i sin krise. Han havde været en betroet medarbejder i et firma i mange år. Han havde – ved fuldt og helt at give sig selv i arbejdet – været med til at føre firmaet frem til den succes, som det var blevet til.

Han elskede sit arbejde og havde givet meget mere tid og energi, end han havde været pligtig at give. Men nu var det slut. Han fortalte det med gråd i stemmen: Jeg blev kaldt ind på direktørens kontor. Han fortalte mig, at bestyrelsen havde truffet en beslutning om omlægninger, og ”din stilling er blevet nedlagt … Du må gå ind og pakke dine private ting og forlade kontoret”.

Han ville få løn i ét år. Og der var en klausul om, at han ikke måtte oprette lignende virksomhed eller indgå i en konkurrerende virksomhed i to år.  – At han blev sendt ud af kontoret omgående, handlede om, at han ikke skulle have mulighed for at ødelægge firmaet mellem opsigelsen og fratrædelsen. Betingelsen havde han sagt ja til for år tilbage, da han ikke drømte om, at den nogen sinde ville blive anvendt i praksis.

Chefen i lignelsen er anderledes

Lignelsen i Lukas 16,1-9 om den utro godsforvalter handler også om en afskedigelse, men lignelsens chef er helt anderledes end virkelighedens chef i den oplevelse, jeg lige har refereret.  – Godsforvalteren i lignelsen blev ikke sendt bort straks efter opsigelsen. Han fik lov at blive på arbejdspladsen indtil dagen, hvor han skulle fratræde.

Mens han stadig var på kontoret og bestyrede sin herres ressourcer, skaffede han sig venner ved at give bort af sin herres ejendom til kunderne. På den måde fik de en moralsk forpligtelse til at hjælpe ham, når han blev arbejdsløs. Jesus roste den utro godsforvalter for at bære sig klogt ad.

Vi er ”opsagt”

Denne lignelse virker dybt umoralsk, men det er den ikke, når vi udlægger den som en beskrivelse af meningen med vores tilmålte liv. – Manden i lignelsen, som blev opsagt, er et billede på dig og mig. Vi er opsagt, men ikke fratrådt. Vi får ikke lov at blive på ”kontoret” for altid. En dag skal vi herfra. Vi lever vores menneskeliv mellem opsigelsen og fratrædelsen.

Der er ingen tvivl om, at vi skal dø. Opsigelsen er udstedt. Det er kun, hvis Jesus når at komme igen inden, at den ikke effektueres.

Vi skal gøre godt med det vi har fået betroet

I opsigelsesperioden inden fratrædelsen er det meningen, at vi skal gøre godt med vores herres ressourcer. I gamle dage hed chefen i Brugsen uddeleren. Han skulle ikke dele ud af sit eget, men af det som var til rådighed i butikken.

Vi er ”uddelere” af det, der er til rådighed i vores liv. Intet af det, der omgiver os, er vores eget. Alt er betroet os. En dag mister det, vi har holdt for os selv, sin betydning. At vi skal dø, hører med til det at være menneske. Tiden er måske endda fastsat – jeg tror datoen er kendt af vores ”chef”. Han elsker at se os dele ud af det, han har betroet os. Derfor roste Jesus den utro godsforvalter i lignelsen.

Vi må hver især finde ud af, hvad det er, vi har fået at dele ud af:

– Fx tjenester i forhold til de nådegaver, vi har fået.
– Fx ”manpower”, altså hjælpsomhed på det konkrete plan.
– Fx penge til at afhjælpe behov i nære konkrete relationer eller indenfor hjælpe- eller missionsarbejde.
– Fx ”knowhow”, altså gode råd indenfor områder, hvor vi har særlig viden.
– Fx evangeliet om frelsen i form af vidnesbyrd eller undervisning.
– Fx forbøn, direkte eller indirekte.
– Fx tid, altså det at være der for vores medmennesker både når livet er let og når det er svært.

Tiden er begrænset

Jeg synes, denne lignelse er både morsom og meningsfuld. Som så meget anden bibelsk undervisning, er den en påmindelse om, at der er stor mening i at dele Guds ressourcer med andre. Men den har også en særlig pointe: Der er ikke ubegrænset tid. En dag ryger vi ud af ”kontoret”. Vi skal bruge tiden, mens vi har den.

Søndagens tekst: Luk. 16,1-9

Om måden at bruge penge på

1 Jesus fortalte nu følgende historie til disciplene: „En rig godsejer havde ansat en forvalter til at bestyre sit gods. Nogen tid efter blev han underrettet om, at forvalteren var uærlig og brugte løs af hans penge.

2 Derfor kaldte han ham ind til sig. ‚Hvad er det, jeg hører om dig?’ sagde han. ‚Nu skal du afslutte alle dine regnskaber, og så bliver du fyret!’

3 ‚Hvad skal jeg dog gøre?’ tænkte forvalteren. ‚Nu mister jeg mit job. Jeg kan ikke klare hårdt fysisk arbejde, og jeg vil ikke være bekendt at gå rundt og tigge.

4 Vent lidt! Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, som kan hjælpe mig, når jeg ikke har flere penge.’

5 Derfor tilkaldte han en efter en alle de folk, der stod i gæld til godsejeren. ‚Hvor meget skylder du?’ spurgte han den første.
6‚100 tønder olivenolie.’ ‚Godt, her er gældsbeviset. Sæt dig straks ned og ret det til 50.’

7 ‚Og du,’ spurgte han den næste, ‚hvor meget skylder du?’
‚100 tønder hvede.’ ‚Okay, skriv 80 i stedet for.’

8 Da godsejeren hørte, hvad hans uærlige forvalter havde fundet på, roste han ham for hans klarhjernede initiativ.” Jesus fortsatte: „Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør.

9 Og jeg siger til jer: Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige. Når penge ikke længere har gyldighed, så vil disse venner tage imod jer i de evige boliger.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk