”Kan man ikke få kristne lærere, giver det ingen mening at have en kristen friskole”

Midtjyllands Kristne Friskole i Herning er landets største kristne friskole. Søndag den 13. august er det 50 år siden, at nogle unge mennesker var klar til at åbne skolen.

”Der var tre navne i spil, da skolen skulle have sit navn: Autoriteten, Det Ny Jerusalem og så Midtjyllands Kristne Friskole. Jeg er meget godt tilfreds med det navn, de endte med,” siger Thorkild Bjerregaard med et smil og en jysk lun underspillethed.

Thorkild Bjerregaard har været skoleleder på skolen i 25 år. Da han tiltrådte stillingen tilbage i 1998, var der 132 elever. I dag er der over 500 elever fordelt på to spor hele vejen fra 0.-10. klasse.
Derudover har skolen en børnehave med 86 børn og en vuggestue med 25 børn. Et lidt usædvanligt koncept, men til gengæld en stor succes, mener Thorkild Bjerregaard.
”Vi oprettede børnehaven tilbage i 1999, fordi der var et behov, og fordi vi ser det som en missionsmulighed. Børn skal også høre om Jesus, og så er det en fødelinje til skolen, der giver noget stabilitet,” siger Thorkild Bjerregaard og tilføjer:
”Der er børn nok i byen til, at børnehaven og vuggestuen kunne være dobbelt så stor, og skolen kunne også være større, men vi synes, at vi har en fin størrelse, som det er nu.”
Bange for at komme i undertal

Da man i 2001 besluttede sig for at køre to spor på alle klassetrin, var der nogle, der var lidt skeptiske, men i dag kunne man ikke drømme om at vende tilbage til et enkelt spor, fortæller Thorkild Bjerregaard.
”Det har givet os en meget større volumen som skole med flere lærere og flere kompetencer.”
En del af bekymringen gik på, om børn fra kristne hjem ville komme i undertal på skolen.
”I dag kommer op mod halvdelen af vores elever fra en kirkelig baggrund. Det har jeg det rigtig fint med. Det må ikke blive en osteklokke. Børn fra kirkelige hjem skal også kunne begå sig blandt ikke-kristne, men det skal være et trygt sted at være, og det skal være et trygt sted at være kristen,” siger Thorkild Bjerregaard.

Kan ikke fritages for juleafslutning

Med et elevtal på over 500 og en flok elever, hvor omkring halvdelen kommer fra kristne hjem, kan det på nogle måder næsten ligne en helt almindelig folkeskole, men der er flere væsentlige forskelle, påpeger Thorkild Bjerregaard.
”Vi har kun kristne lærere. Det er vi meget tydelige omkring, ligesom vi også er meget tydelige om vores værdier. Det er meget vigtigt for os at være en skole, der udlever kristendommen i praksis. Hvis vi bare var en almindelig folkeskole, var der ingen grund til at være her. Dem er der så mange af,” siger Thorkild Bjerregaard.
Der går også muslimske elever på skolen og børn med hinduistisk baggrund, hvilket Thorkild Bjerregaard kun ser positivt på.
”Dem, der vælger os, vælger os, fordi vi er en kristen friskole, og fordi de har en forventning om, at her er der styr på det, og her kan man lære noget. Men man kan ikke undgå at deltage i hverken morgensang, kristendomsundervisning eller juleafslutning, så kan man ikke gå på skolen. Det gælder for alle. Også hvis man fx kommer fra Jehovas Vidner,” fortæller Thorkild Bjerregaard.

Uenighed i begyndelsen

I anledning af 50-års jubilæet har Thorkild Bjerregaard kigget lidt ekstra i skolens historie, og han kan ikke lade være med at være imponeret over de unge mennesker, som etablerede skolen tilbage i 1970’erne.
”Det var jo unge folk midt i tyverne, da de begyndte. Jeg er imponeret over, så fremsynede de var. Det var især nogen fra Luthersk Mission, som tænkte, der skulle være en skole. De havde lige bygget et missionshus, og nu syntes de, der også skulle være en skole. Men de var for få, så de blev nødt til også have Indre Mission med,” fortæller Thorkild Bjerregaard og tilføjer, at der i begyndelsen var en del uenigheder.
”Der var mange stridigheder i begyndelsen. Bl.a. om hvor kristen skolen skulle være og om den kun skulle være for kristne. I en periode var uenigheder så store, at de havde svært ved at holde fælles bedemøde i arbejdsgruppen, som de ellers altid gjorde til deres møder,” siger Thorkild Bjerregaard med et smil.
Historien har Thorkild Bjerregaard fra nogle af dem, der gik allerforrest i arbejdet med den nye skole. To mænd, der i dag er midt i 80’erne, Jens Hansen og Peter Kronborg, som naturligvis begge kommer til jubilæet, der bliver markeret den 18. august, hvor Jens Hansen i øvrigt skal holde en tale.

Her går det godt

Ifølge Thorkild Bjerregaard, der også er formand for Foreningen af Kristne Friskoler, går det generelt godt for de kristne friskoler i Danmark.
”Økonomisk går det godt langt de fleste steder, særligt i de større byer. For 6-7 år siden var der 5.000 elever på de kristne friskoler. I dag er der 7.500 elever. Den største udfordring er at finde kristne lærere. Det er altafgørende at have de rigtige lærere. Hvis ikke man kan få kristne lærere, giver det ingen mening at have en kristen friskole,” siger Thorkild Bjerregaard.
På spørgsmålet om, hvorfor det er en god idé at have kristne friskoler har Thorkild Bjerregaard mange svar, men fremhæver særligt:
”Fordi vi kan være med til at pege hen på Jesus. Det kan vi godt gøre uden at gøre eleverne til missionsobjekter. Vi kan være med til at danne dem og give dem et godt grundlag for et godt liv.”
Reception
Jubilæet er den 13. august, men receptionen bliver holdt fredag den 18. august. Om morgenen bliver dagen fejret sammen med børnene på skolen, og om eftermiddagen er der reception med gæster, gamle elever og enkelte taler.