Den døde hørte og adlød Jesus

Hvor er vi velsignede, når vi kender Jesus. Han får ikke bare de døve, men også de døde til at høre. Tænk, at vi må høre påskens evangelium igen allerede her i efteråret!

Lukas beskriver med få ord den tragiske baggrund: Der er en stakkels enke, som nu skal begrave sin eneste søn.

Et ord gav liv

Naturligvis er der en stor skare, som følger båren med den døde ud fra byen Nain, ud til gravpladsen. Udenfor byens port møder begravelsesfølget, som sikkert har klaget højlydt, en anden stor skare, anført af ham, der af mange var kendt som en stor profet. Jesus ynkedes over den sørgende mor og sagde til hende: Græd ikke! Han gik også hen og rørte ved båren. Men det næste han sagde, var direkte henvendt til den døde: ”Unge mand…Rejs dig op!”

Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Så enkelt fortæller Lukas om dette fuldstændig vidunderlige og totalt naturstridige under. Og folk sagde: Gud har besøgt sit folk!

Da Gud trak sig tilbage

Flere afrikanske samfund fortæller et sagn om, hvorfor der er så meget ondt i verden. Det hele var startet så godt, og Gud plejede at besøge sine skabninger.
Men et eller andet gik galt: Nogle fortæller, at Gud klatrede ned fra himlen via et reb af oksehuder. En dag åd en sulten hyæne dette reb, og så blev Gud vred og trak sig tilbage for altid.

En anden variant af ”syndefaldsberetningen” går ud på, at Gud under et besøg på jorden blev sparket af et muldyr. Men resultatet var det samme: Gud trak sig tilbage, og se nu bare, hvor slemt det hele står til her på jorden, lyder sagnet.

Mindet om profeten Elisa

Opvækkelsen af enkens søn fik folk til at frygte og prise Gud. Og de sagde: En stor profet er midt iblandt os, og Gud har besøgt sit folk. I 2. Kongebog læser vi om profeten Elisa, som en dag 800 år før Kristus blev mødt af en kvinde, hvis eneste søn var død. Han bad først sin tjener løbe hen til huset og lægge sin stav på drengens ansigt. Men det var ikke nok.

Byen Nain lå nær Shunem, hvor Elisa havde opvakt den døde dreng.
Ikke så mærkeligt, at de to folkeskarer talte om ”en stor profet”,
og at Gud var kommet på besøg.

Da Elisa selv kom frem, bad han til Herren, før han to gange lagde sig ned over drengen. Derefter nyste drengen syv gange og slog øjnene op, og Elisa kunne fortælle drengens mor den gode nyhed og overlade ham til hende. Byen Nain lå nær Shunem, hvor Elisa havde opvakt den døde dreng. Ikke så mærkeligt, at de to folkeskarer talte om ”en stor profet”, og at Gud var kommet på besøg.

Gud kom på besøg

Og denne gang var det virkelig Gud selv, som var kommet på besøg. Ikke bare til gavn for enken og hendes søn i Nain, men for hele menneskeheden. Formålet med besøget var intet mindre end at genoprette alt det, der gik tabt ved syndefaldet. Påskens evangelium fortæller os, hvor meget det kostede Gud, at han ynkedes over os mennesker og lod sin søn ofre livet for vores skyld.

Gud vil bo hos os

Lad os tale tydeligt om den glæde, det er, at Jesus kom for at frelse syndere, og at enhver, der tror på ham, kan se frem til det evige liv på den nye jord. Til den tid vil Gud nemlig ikke bare komme på besøg. Han vil heller ikke ”nøjes” med at opvække nogle få døde, så de kan leve videre i nogle år, før de igen må dø ligesom alle andre.

Nej, Herren vil selv bosætte sig hos os for evigt. Og da skal vi aldrig mere opleve hverken synd, sygdom, død, sorg, bekymring eller adskillelse – hverken fra Gud eller vore kære.

Søndagens tekst: Luk 17, 11-19

Jesus opvækker enkens søn i Nain

11 Den næste dag var Jesus på vandring i retning mod en by, der hedder Nain, og som sædvanlig havde han følgeskab af sine disciple og en masse nysgerrige.

12 Da de nærmede sig byporten, kom et begravelsesfølge dem i møde. Det viste sig at være en ung mand, der netop var død. Hans mor var enke og havde ikke andre sønner. Mange sørgende fra byen var med i følget.

13 Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. „Græd ikke!” sagde han.

14 Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. „Unge mand,” sagde han, „rejs dig op!”

15 Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor.

16 Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. „En stor profet er midt iblandt os,” sagde de. „Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk.”

17 Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk