Korstogs-revisionisme afvises af islamforsker

”Korstogene var et svar på muslimernes ‘brutale hellige krige’ mod kristne.”

Det er en af konklusionerne i en ny bog af den amerikanske historiker og islam-ekspert Raymond Ibrahim. The Christian Post skriver om den nye bog og den globale kritik af korstogene i det 21. århundrede.

Nyere kritik af korstogene

FIFA forbød engelske fodboldfans at bære kostumer i kristen korsfarerstil forud for VM i Qatar, fordi det kunne betragtes som “stødende mod muslimer”. Og USA’s tidligere præsident Barack Obama har ligefrem sammenlignet korstogene med terrorgruppen Islamisk Stat:

”… husk, at under korstogene og inkvisitionen begik folk forfærdelige gerninger i Kristi navn,” sagde Barack Obama under National Prayer Breakfast i 2015. Mange kristne har efterfølgende kritiseret Obamas udtalelser, som ligger i tråd med tanken om ”det hvide overherredømme”. Årsagen til korstogene er da også meget mere kompleks, fastslår Raymond Ibrahim, der ikke ser korstogene som offensive angrebskrige.

Islams ekspansion

I bogen Defenders of the West: The Christian Heroes Who Stood Against Islam beskriver Ibrahim den historiske revisionisme omkring korstogene. Den romersk-katolske kirke og europæiske magter udkæmpede religiøse krige mellem 1095 og 1291 for at genvinde kontrollen over Jerusalem og Det Hellige Land, der var under islamisk styre, hedder det. Men baggrunden skal også med, mener historikeren.

“Vi får ikke at vide, at islam fire århundreder tidligere brød ud af Arabien og voldeligt erobrede tre fjerdedele af det, der engang var den kristne verden, inklusive hele Mellemøsten, Nordafrika, Spanien og de fleste af Middelhavsøerne,” fastslog Ibrahim i en mail til The Christian Post.

I årtierne før det første korstog havde tyrkerne – som Raymond Ibrahim kalder ”den tids fanebærere for jihad” – iværksat nye invasioner i kristent land ved at erobre det gamle kristne område Lilleasien, som mange af Paulus’ breve var stilet til. På denne tid, altså fra midten til slutningen af ​​det 11. århundrede, blev “titusindvis af kristne” slagtet eller gjort til slaver. Det skete blandt andet i Armeniens daværende hovedstad Ani, hvor omkring 1.000 kirker blev brændt ned af invaderende muslimske horder, understreger Ibrahim.

Anti-kristen vold førte til det første korstog

Ifølge Ibrahim var det denne bølge af anti-kristen vold og blodsudgydelser, der fik den østromerske kejser Alexius til at bede om hjælp fra Vesten til det, der i dag er kendt som det første korstog.

“Mange kirker i Jerusalem – inklusive Opstandelseskirken – blev vanhelliget og ødelagt, og selv vestlige pilgrimme blev angrebet og dræbt,” siger Ibrahim. Også et særligt brutalt seksuelt overgreb mod en tysk nonne, som var på pilgrimsrejse, prægede de kristnes holdning. “Noget skulle gøres, og således blev det første korstog født,” tilføjede Ibrahim.

Moderne revisionisme

Forfatteren afviser dermed de “moderne revisionistiske genfortællinger”, hvor historikere fremstiller korstogene som et uprovokeret angreb: At “Vesten besluttede at angribe og terrorisere Mellemøsten.” Blandt andre Georgetown-professor John Esposito skal have udtalt:

”Der var fem århundreder med fredelig sameksistens (mellem islam og kristendom, red.) før politiske begivenheder og et imperialistisk-paveligt magtspil førte til århundreder med lange rækker af såkaldte hellige krige, der stillede kristenheden op mod islam og efterlod en varig arv af misforståelser og mistillid.”
Også den tidligere nonne Karen Armstrong har hævdet noget tilsvarende med ordene:

“…ideen om, at islam tiltvang sig magt med sværdet, er en vestlig fiktion, fremstillet under korstogenes tid. I virkeligheden var det vestlige kristne, der kæmpede brutale hellige krige mod islam.”

Men lige fra islams begyndelse har de kristne været klar over, at denne nye religion – hvis navn betyder “underkastelse” – spredte sig med sværdet, påpeger Raymond Ibrahim. “Der er selvfølgelig ingen ord om, at det var muslimer, der først lancerede disse ‘brutale hellige krige’ mod kristne og var dem, der i århundreder havde ‘udryddet’ kristne,” tilføjer han.

”Retfærdig krig”

Alligevel erkender Raymond Ibrahim, at beskrivelsen af Kristi tilhængere, der bærer både korset og sværdet, er milevidt fra den vestlige kristendom i vor tid. Mange kristne i det 21. århundrede, især kristne af den liberale observans, som tilslutter sig det, Ibrahim kalder “dørmåtte-kristendommen”, vil helst bare tale om ”tolerance”, mener han.

Derimod er det bibelske mandat, der lå til grund for korstogene, grundlaget for det, der i dag kaldes ”retfærdig krig”. “I det meste af den kristne historie var Retfærdig Krig et ubestridt faktum,” sagde han. ”Det betød, at lovbrydere og aggressorer skulle bekæmpes og straffes, herunder gennem dødsstraf og krigsførelse.

”Det glemmes ofte, at kristendommen var en meget muskuløs religion i det meste af historien, især i denne del af middelalderen. Kristne udviste bestemt kærlighed til andre … selvom syndere – i dette tilfælde muslimer, der alvorligt forfulgte medkristne – skulle straffes,” fastslår Raymond Ibrahim ifølge CP.