Når befrielsen kommer

Nordisk Film sætter fokus på Danmarks behandling af tyske flygtninge ved krigens slutning.

Foto: Nordisk Film

Hvad gør man, når man står overfor mennesker i nød, som man ikke har lov til at hjælpe?

Danmark er under tysk besættelse, men fornemmelsen er, at det nok snart er ovre. Vi befinder os på Fyn, nærmere bestemt på Ryslinge Højskole, som allerede på det tidspunkt har været til længe, idet den blev oprettet allerede i 1866. Forstanderen, Jakob (Pilou Asbæk) og dennes familie, forsøger at afbalancere den nye virkelighed, hvor danske skoler påtvinges tyske flygtninge.

Det står ret hurtigt klart, at det er en umulig situation, forstanderen står i. Bestyrelsesformanden er hurtig til at acceptere den tyske overmagts pålæg om, at skolen skal huse 200 tyske flygtninge, og selvom det viser sig at være mere end 500, der kommer, skriver han under på vegne af skolen, at denne vil huse disse mennesker. Løsningen, ja den må Jakob finde.

Forstanderfamilien på Ryslinge Højskole på Fyn kommer i et umuligt dilemma, da skolen omdannes til interneringslejr for tyske flygtninge, der kommer til Danmark lige før og efter befrielsen i foråret 1945. Foto: Nordisk Film

De mange flygtninge bliver stuvet sammen i en overfyldt og selvfølgelig også hurtig uhumsk gymnastiksal. Glemt af den tyske besættelsesmagt og ignoreret af de danske højskolefolk, dør unge og gamle, og sygdom og elendighed råder. I denne situation presses Jakob fra alle sider. Hans bestyrelse siger, at han skal gøre sig hård, for enhver hjælp, det være sig lægelig, medicin, mad osv., vil blive set som en kollaboratør handling ift. værnemagten.

På den anden side er Jacob alvorligt bekymret for, at smitten skal sprede sig til højskoleeleverne, og efterhånden som dødstallet stiger blandt de tyske flygtninge, kommer anfægtelserne til at fylde mere og mere hos ham. Filmens omdrejningspunkt er det etiske dilemma, som dominerer i flere krigstidsfilm, nemlig hvor går skillelinjen imellem det at hjælpe mennesker i nød og understøtte en ondskab, som vil udnytte enhver medmenneskelighed.

Jakob og hustruen Lis (Katrine Greis-Rosental) har en dreng og en pige, som de også skal tænke på midt i disse udfordringer. Søren (Lasse Peter Larsen), som sønnen hedder, er en dreng på 10-12 år, og han ser meget op til modstandsmanden Birk (Morten Hee Andersen), og har derfor svært ved at forene sig med ideen om at leve side om side med onde nazister.

Barnets perspektiv i fokus

Netop barneperspektivet er instruktøren, Anders Walter, kendt for. Og det er da også det mest interessante rent filmisk, at Søren er en af hovedpersonerne i filmen. Sørens udvikling viser spændet imellem barn og voksen, beslutningstager og den, beslutningen berører. Det er lettest at hade tyskeren, der tager ens plads ved bordet og spiser den havregryn med mælk på, som tilhører familien.

Det er sværere at hade hende, når hun befrier en fra kammeraternes ydmygelse og tilbyder en varm jakke i det kolde klima. Og det er helt umuligt at ignorere hende, når hun ligger på sit dødsleje, fordi der ikke er nogen hjælp at hente andet steds fra. Barnets perspektiv viser således vejen fra den naive sort/hvid forståelse af verden og til den svære balancekunst, det er at leve i en verden, der er ramt af en ondskab, men i den grad har brug for næstekærlighed, tilgivelse og forsoning.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det er i den forstand et filmisk mesterværk, ikke fordi dilemmaet og dramaet er originalt, heller ikke fordi dybden i filmen er enestående, men simpelthen fordi barneperspektivet giver os nye øjne til at se virkeligheden fra.

Befrielse – for hvem?

Endelig har jeg lyst til at kommentere på titlen: ’Når befrielsen kommer’. Det er en fin titel, som rummer meget af det ambivalente ved hele situationen. Før befrielsen kom, var det et håb, som voksede i styrke, at tyskernes besættelse snart ville få en ende. Åget skulle kastes af, og regnskabet skulle gøres op.
Men i denne film bliver det også en kommentar til de tusinder af tyskere, som blev beordret på flugt, børn og ældre, som ingen andel havde i nazisternes aggression, deres befrielse udebliver. Mange af dem overlevede ikke, og der sad tusinder i flygtningelejre helt frem til 1949, hvor de sidste vendte hjem til Tyskland.

’Når befrielsen kommer’ er en film om en af de situationer, hvor næstekærligheden bliver en voldsom fordring, men den afsluttende scene viser også, at når vi gør, som Jesus siger, elsker vores fjender, kan vi løfte hovedet og med frimodighed se hen til ham, som fælder den endelige dom.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Film: Når befrielsen kommer
Spilletid: 100 minutter
Premiere: 24. august 2023
Aldersgrænse: Fra 15 år
Produceret af Nordisk Film