Aglow uddelte Udfordringens temaavis på helsemesse

På Helsemessen i Aarhus uddelte Aglow Udfordringens tema-avis om nærdødsoplevelser. Avisen er en relevant håndsrækning midt i reinkarnationsuniverset, fordi den forklarer, at kristne tror på et liv efter døden.

Aglow Danmark har gennem adskillige år været at finde på helsemesser, senest i Aarhus den 29/9-1/10.

Om bevæggrunden fortæller Aglow, at de adlyder et kald til at være vågne, tjene Herren og være brændende i ånden. – Aglow skal være en velsignelse. Og så er vejen til helsemesserne ikke lang, fastslår Aglow Danmark.

Forbøn og vidnesbyrd

– Her møder du mangfoldige trosretninger, pakket ind i fysiske former og aktiviteter. Aglow rækker Jesus ud til alle de mennesker, der kommer på Aglowstanden. Det sker kærligt og venligt og med vægt på, at Jesus er frelser og herre, at han helbreder og sætter fri. Og alle er velkomne til at få en velsignelse og en forbøn. Vi har bedt om lægedom til relationer, for alle typer sygdomme og svagheder, bristede livsforløb og håb. Vi har vidnet for gymnasieelever, muslimer og alternative behandlere. Det er givende og vidunderligt at række Guds ord, Guds kærlighed til disse mennesker. At vide, du er højt elsket, og vores Far i himmelen har omsorg for dig. Vi havde to bannere på standen, der taler stærkt til dem, der standser og læser budskaberne:

Aglows forbedere var på mission midt i det alternative univers.

”Tag plads i stolen – lad Jesus forvandle dit liv” og ”Du er dyrebar i mine øjne højt agtet og jeg elsker dig” fra Esajas 43,4, oplyser Aglow Danmark i et nyhedsbrev.