Jernloven
”Af skade bliver man klog, men dog sjældent rig”, siger et gammelt ordsprog. Men meget tyder på, at man hverken bliver rig eller klog af sine fejltagelser. For når det kommer til at lære af vores fejl i forhold til alt fra renoveringsprojekter på hjemmefronten eller store projekter på jobbet, er sandheden den, at vi intet lærer. En sørgelig statistik, som min kone og jeg desværre er blevet en del af.
For over et år siden købte vi vores første helårsbolig. En ældre ejerlejlighed i en bebyggelse, vores datter har døbt pensionistghettoen. Blot få dage efter vi havde tømt den sidste flyttekasse, gjorde ejendomsbestyreren os opmærksom på, at vores badeværelsesgulv ikke havde det rette fald. Det skulle brækkes op. Vi indså hurtigt, at intet andet ville give mening end en total renovering af hele badeværelset.
Vi indså også, at vi ikke orkede at lægge sag an mod de tidligere ejere, da de allerede gav skylden videre til de forrige ejere. Og så kunne vi så gå led for led tilbage i syndefaldshistorien, indtil vi ville stå ansigt til ansigt med Adam og Eva uden en trevl på kroppen i Paradisets Have. Men en ulykke kommer som bekendt sjældent alene, eller i vores tilfælde så kommer en lykke sjældent alene.
For i samme tidsvindue på tre måneder skulle vi også fejre vores sølvbryllup, og så skulle vores søn også giftes. Behøver jeg at sige, at begge skønne begivenheder kostede langt mere, end vi først havde budgetteret med. Og badeværelset? Ja, det blev 100% dyrere end først antaget og med en forsinkelse på 50%, da VVS-manden lagde sig syg med influenza på sin første arbejdsdag.
Projektforsker Bent Flyvbjerg lancerer i bogen ”How big projects get done” det, han kalder Jernloven. Den lyder ganske enkelt, at projekter næsten altid bliver ”Over time, over budget, over and over again”. Det gælder opførelsen af både Operahuset i Sydney, Storebæltsbroen, men også vores egne renoveringsprojekter i hjemmene. Og værst af alt, så leverer de ikke de resultater, de havde lovet.
En tømmersøn fra Nazareth stillede engang det retoriske spørgsmål: ”Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt?” Men forskningen viser, at vi gladelig går i gang med det ene projekt efter det andet uden at tænke det til ende. Vi beregner ikke prisen, hverken når det gælder de store eller små byggeprojekter, eller i mange andre af livets forhold. Hvad kommer et sidespring til at koste, at lyve overfor en ven, eller at gå i konflikt med en kollega? Hvad er prisen for at være fraværende som forældre?
Nu går min hustru og jeg her i pensionistghettoen og drømmer om et nyt Vordingborg køkken. Sådan et fedt køkken alle jo har ret til. Men denne gang kommer vi helt sikkert ikke til begå de samme fejl, nu har vi lært det. Vi bliver heller ikke ramt af Jernloven. Altså hvis bare ikke VVS-manden bliver syg igen, eller vores datter beder om et arveforskud, eller noget andet rammer os.
