Mor til ni måtte flygte med familien ud gennem vinduet

Jeg er netop hjemvendt fra endnu en rejse til Armenien. I lørdags fremviste jeg vores børnecenter i armenske Vardenis for Danmarks ambassadør i Armenien, Anne Toft Sørensen. Sammen besøgte vi nogle af de familier, som i hast måtte forlade det armenske Karabakh for få uger siden. Her er nogle af de indtryk og beretninger, som vi fik med hjem.

Søn såret under flugten

Den 19. september 2023, da 40-årige Yepraksia kigger ud ad vinduet, ser hun aserbajdsjanske soldater kun 50 meter fra deres hus i det nordlige Karabakh. I hast får hun og hendes ældste søn alle ni børn, et barnebarn og sine gamle forældre ud gennem et vindue på husets anden side. Under den flere dage lange flugt bliver 16-årige Samvel ramt af en granat og får flere granatsplinter i ryggen.

Men han er heldig: Hans kammerat, som står lige ved siden af, bliver dræbt. I dag, næsten en måned efter, kan Samvel stadig ikke tale om det, der skete. Yepraksia, de ni børn, barnebarnet og bedsteforældrene bor nu i en faldefærdig rønne i en armensk landsby lige op ad grænsen til Aserbajdsjan. De bor stuvet sammen i tre små rum uden køkken, badeværelse og toilet. Der er ikke nok senge, så børnene sover på gulvet. Huset er utæt, og snart kommer vinteren med sne og svære minusgrader.

Familien mangler ALT: Fødevarer, hygiejneartikler, vintertøj, isolering, brændsel, psykologhjælp, ALT. Alligevel har familien det bedre end de hundreder af familier i Karabakh, som har mistet ét eller flere familiemedlemmer under angrebet fra det muslimske Aserbajdsjan den 19. September.

”Vi har været vidne til et folkemord,
og der må komme en regnskabets time. ”

Vidner til et folkemord

Familiens ældste barn, Alice på 20 år, fortæller, at hendes veninde har set en video, hvor en bekendts pige bliver halshugget af aserbajdsjanske soldater. Den slags videoer florerer dernede. Jeg har selv set en af dem, og det er det mest grusomme, jeg nogensinde har set. Overalt blandt flygtningene deles disse historier og billeder.

I den armenske hovedstad Jerevan foregår arbejdet med at samle dokumentation for alle overgreb og uhyrligheder. Selvom de i årtier vil rive op i den armenske folkesjæl, som i forvejen er såret efter århundreders overgreb fra de muslimske naboer Tyrkiet og Aserbajdsjan, er det nødvendigt, at retfærdigheden en dag sker fyldest. Vi har været vidne til et folkemord, og der må komme en regnskabets time.

4.200 flygtninge hjulpet siden masseflugten

Heldigvis kan Yepraksia og hendes familie få hjælp af Mission10forty, som lige nu deler nødhjælp ud og prøver at nå at hjælpe 10.000 flygtninge fra Karabakh den første måned efter masseflugten. Flygtningene behøver humanitær hjælp i form af fødevarer, hygiejneartikler og hjælp til den forestående vinter, psykologhjælp til traumatiserede børn og genhusning i selve Armenien, hvor de vil slutte sig til de flere end 60.000 flygtninge fra Karabakh, der allerede bor i Armenien efter den sidste krig i 2020.

Siden masseflugten fra Karabakh her i slutningen af september har vi pr. den 15. oktober hjulpet 4.200 flygtninge med fødevarer, hygiejneartikler, varme måltider og psykologisk førstehjælp.

Akut behov for vinterhjælp

Der er kommet 1000 flygtninge fra Karabakh til den lille by Vardenis, som er én af de fattigste i hele Armenien. De flygtninge, der er kommet dertil, er samtidig de fattigste fra Karabakh, dem uden familie i Armenien og andre ressourcer i det hele taget. Området ligger på en højslette omgivet af bjerge, og om 2-3 uger falder den første sne. Flygtningene mangler derfor akut hjælp i form af isolering af deres hus, brændsel og vintertøj i et klima, hvor temperaturen kan gå ned under 30 minusgrader.