Moses Hansen fortalte Ekstra Bladets journalist om sin tro
Også prædikantens bil blev et vidnesbyrd, da stormen ramte.
Den 82-årige Moses Hansen bor på Aarø i Lillebælt. For at komme til øen må man tage færgen fra Aarøsund, hvor mange parkerer deres biler. Men Moses Hansen var den eneste, som ikke fik fjernet sin bil fra parkeringspladsen før stormen.
Ekstra Bladets udsendte fik den 19. oktober et helt unikt interview med en øbo, der modsat de fleste andre i Lillebæltsområdet ikke følte frygt.
”Jeg er en Jesus-troende mand, og jeg tror på Guds ord. Og jeg ved, hvad han har forudsagt om de tider, vi lever i, bare kig ned på Mellemøsten. Kig på Ukraine og klimaforandringerne. Det er altsammen forudsagt,” forklarer Moses Hansen dagen før stormen for alvor brød løs.
Da journalisten spørger, om Moses Hansen ikke er bekymret for stormfloden, svarer han, at han bor på en flad ø, som sagtens kan forsvinde under en stormflod.
”Så forsvinder vi nok fra landkortet,” fortæller Moses Hansen ganske roligt. ”Og så, hvis jeg dør og drukner, så går jeg hjem til Jesus. Så er det overstået, og så får jeg et nyt legeme.”
Da journalisten begynder at tale om alle de materielle ting, der kan gå tabt i en stormflod, svarer Moses Hansen leende: ”Det er jo ting, man ikke kan tage med sig. Min bil, min trillebør eller huset. Alt det har jeg gjort op med, og jeg er bare rede til at møde min Gud når som helst.”
Eneste bil på havnen
To dage senere skrev Moses Hansen på Facebook om sin bil under overskriften ”BEVARET OG BESVARET – OG NARRET!” ”Først vil jeg sige tak for forbøn for os her på Aarø. Vi kom nemt gennem stormfloden i forhold til store områder på fastlandet. Aarø er blevet lidt mindre, og vi har masser af ekstra vand på øen. En storm som denne æder altid en bid af øen. Færgen sejlede til havs hele natten for ikke at blive beskadiget i havnen.
Jeg havde efterladt bilen på havnen i Aarøsund, og da færgen standsede al sejlads, kunne jeg ikke hente den hjem – før i dag lørdag, hvor færgen sejler igen. Det viste sig, at alle andre havde flyttet bilerne fra havnen. Færgemanden var spændt på, hvor meget vand der var i bilen. Det var jeg også. Da jeg gik hen til bilen, kom en mand mig i møde. Han havde været på havnen kl. 01.30 i nat og taget billeder af min ensomme bil. Der var ikke bare høj vandstand, men der var bølger på havnen.
Ingen vand i bilen
Halleluja! Der var ikke en eneste dråbe vand i bilen! Den var BEVARET. Det kan lyde utrolig selvisk af mig at nævne det på baggrund af, hvad andre har mistet og fået ødelagt. Om så bilen havde været fyldt med vand, hvad så? Korrekt! Jeg nævner det som et vidnesbyrd om Guds nåde og indgreb i dagligdagen – til opmuntring for andre. Men her slutter historien ikke. Da bilen havde stået i saltvand hele natten, kørte jeg til en bilvask for at få bilen renset. Bagefter parkerede jeg et par minutter ved hallen, og pludselig stod der en ældre dame ved min bil. Jeg rullede vinduet ned og sagde: “Hej! Er der noget, jeg kan hjælpe dig med?” Kort fortalt: Hun ville tale om at være beredt til døden. Det blev en meget direkte snak om døden – og Jesus som Vejen, Sandheden og Livet. Jeg kunne mærke, hun fik sine spørgsmål BESVARET. Jeg ville ikke have været der, hvis ikke bilen var blevet badet i saltvand. Bilen blev BEVARET! Livsvigtige spørgsmål blev BESVARET! Djævelen blev NARRET! GUD ALENE SKAL HAVE ÆREN!”, skriver Moses Hansen.
Bilen blev bevaret!
Livsvigtige spørgsmål blev besvaret!
Djævelen blev narret!
Gud alene skal have æren!
