To kæmper i London

Hele sit liv havde George Jeffries tjent sin Herre og Mester. Han var kendt for sine korstog over hele verden, hvor omvendelser, undere og tegn i tusindvis fulgte med. Hjemme i England og Irland stiftede han Elim kirkesamfundene. Nu havde han nået en høj alder og længtes efter, at Faderen ville kalde sin trofaste tjener hjem.

I en turistbus i samme by, London, sad unge Reinhard, på vej hjem til sin familie i Tyskland. Han havde afsluttet sit bibelskoleophold i Swansea og var på sightseeingtur de sidste timer, før toget skulle føre ham hjem mod Tyskland. Glæden over endelig at kunne gå ud i fuldtidstjeneste for sin Herre og Mester var overvældende. Det havde været hans kald, siden han var ung dreng, og han havde gjort alle dem til skamme, inklusive sin egen far, som havde fejlbedømt hans evner til at tjene Jesus.

Pludselig besluttede han sig til at stå af bussen for at spadsere et lille stykke. Som tænkt så gjort, og lykkelig gik han langs vejen og studerede tilfældige huse og haver i den kendte storby. Med et faldt hans øjne ”helt tilfældigt” på navneskiltet på et af husene. Undrende læste han navnet George Jeffries. ”Jamen, det kan ikke passe, det må være et tilfældigt sammentræf”, tænkte han. Men hjertet bankede ved tanken om, at det kunne være den verdensberømte evangelist, som han havde hørt så meget om.

”Jeg tager chancen,” bestemte han sig for. Og med taktfaste skridt gik han op til husets hoveddør. Forsigtigt bankede han på og spurgte kvinden, som åbnede døren, om den George Jeffries, som boede her, var den kendte og højt agtede evangelist, som han havde hørt så meget om – og som han beundrede.

Kvinden bekræftede, at det var rigtigt. Men da Reinhard spurgte om at få lov til at hilse på sit forbillede, var svaret et kort: ”Absolut nej”. Skuffet stirrede han på kvinden, da en dyb røst ændrede situationen. Oppe for enden af trappen til anden sal stod den gamle Guds kæmpe og iagttog de to og beordrede: ”Lad den unge mand komme ind”.

Det blev et møde som satte et værdigt punktum for Reinhard Bonnkes forberedelse til et langt liv i Guds tjeneste. Guds gamle kæmpe lagde hænderne på Reinhard, og de faldt begge på knæ. Efter en halv times bøn og velsignelse havde Reinhard Bonnke fået den salvelse, som han bragte videre til millioner af mennesker over hele verden. Helt til han selv, halvtreds år senere, flyttede hjem til sin Himmelske Far. Der fik han, Reinhard Bonnke, den samme velkomst hilsen, som gamle George Jeffries fik – ”velkommen hjem du gode og tro tjener”.

Kort efter hjemkomsten til Tyskland spurgte Reinhards far henkastet sin søn, om han havde hørt, at den store engelske prædikant George Jeffries var flyttet hjem til sin Frelser efter en lang og trofast tjeneste.

”Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham”, læser vi i 2. Krønikebog kap. 16. Guds øjne så Reinhard Bonnke’s iver efter at starte tjenesten, og han dirigerede ham gennem Londons gader og stræder til at møde sin gamle kæmpe George. Og han lod denne vente, til han havde fuldført den sidste del af sit jordiske arbejde for Mesteren – at bringe salvelsen videre til Reinhard – Halleluja, Halleluja, Halleluja!

Guds øjne følger også dig og mig, hver dag, på hvert sted. Hans brændende ønske er at finde vores ører, øjne og hjerter åbne!