Åndbar ungdom i en åndssvag tid

Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT) havde indbudt til temadag om de unge og kirken, for hvor bliver de unge af? Temadagen foregik den 26. oktober i Aarhus Valgmenighed, hvor der deltog 140 repræsentanter fra 26 forskellige kirker og organisationer i Danmark.

Fra Indre Missions Unge deltog ungdomskonsulent Daniel Martin Bay Lanting, som her fortæller om baggrunden og temadagen:

– Mange undersøgelser og statistikker viser, at det kirkelige børne- og ungearbejde er stagneret i Danmark, og at man mange steder også oplever tilbagegang. Det mest presserende spørgsmål, vi som kirke i Danmark bør stille os selv i lyset af den kendsgerning, er: Hvad kan vi og hvad skal vi gøre ved det? Hvordan når vi de unge, hvordan taler vi til og med de unge? Og hvordan viser vi de unge i Danmark i dag, at budskabet om Jesus er det vigtigste budskab i hele verden? Er der en kirke tilstede, som vil se udfordringerne i øjnene?

Åndbar Ungdom i en Åndssvag Tid

Disse overvejelser var årsagen til, at SCMT den 26. oktober afholdt temadagen ‘Åndbar Ungdom i en Åndssvag Tid’. Det foregik i Aarhus Valgmenighed, hvor der var ca. 140 deltagere fra forskellige kirker i Danmark. Overordnet set har man med seminaret villet besvare spørgsmålet om, hvad der skal til, for at kirken missionalt kan imødekomme næste generation af unge og dermed ”bidrage til en åndbar ungdom i en åndssvag tid”.

Til det formål havde man inviteret Søren Østergaard, centerchef for CUR (Center for Ungdomsstudier) sociolog Thomas Willer, sognepræst Jesper Fodgaard, fakultetsleder af ”Fuller Youth Institute” Kara Powell (via et video-interview) og sidst, men ikke mindst Merete Dalsgaard, familiekonsulent i BUO (Børne- og Ungdoms Oase) til at holde oplæg og foredrag om netop det emne.

Hvad kendetegner vor tids unge i DK?

Der blev talt om ungdommen generelt i Danmark i dag, hvad der kendetegner den og hvilke udfordringer, de står i, i modsætning til tidligere. Vha. statistik blev det belyst, hvordan unges forhold til bl.a. rygning, alkohol, sex og natteliv har ændret sig de seneste 20-30 år. Måske vil det være en overraskelse for nogle, at de unge i dag generelt er mindre promiskuøse, drikker mindre alkohol, tager mindre i byen og ryger mindre end tidligere generationer. De unge i dag kan altså siges at være mere ”ansvarlige” på nogle områder end tidligere.

Samtidig er der ét aspekt ved ungdommen i dag, som adskiller den drastisk fra tidligere generationer: Nemlig de sociale medier. Hvis kirken vil nå ud til og tale med de unge, er det ikke bare en mulighed for den at prøve at forstå sociale medier, nej, det er en pligt!

Andre emner blev også taget op, som ikke er mindre væsentlige, nemlig de unges mentale trivsel, om den ”epidemi af ensomhed”, som hersker blandt unge i dag, følelsen af stress over, at man skal præstere i en perfekthedskultur og oplevelsen af de meget ”horisontale vennegrupper”, som gør, at de unge mangler ældre rollemodeller, de kan spejle sig i og lære af.

Som en modreaktion imod oplevelsen af for meget kontrol mht. eksistentielle spørgsmål har vi ”voksne” efterladt den nye generation af unge til selv at forholde sig til og finde svar på spørgsmål vedrørende liv, tro og eksistens.

De ældre rollemodeller

Derfor er det så opmuntrende, at budskabet også lød, at de unge gerne vil have mere at gøre med dem, som er ældre end dem selv. De unge vil gerne kunne snakke med mennesker, der har mere livserfaring, og som selv har brugt lidt flere år på at arbejde med det svære og udfordrende ved livet og ved troen, som de kan lære af!

Derfor lød der også en klar opfordring til, at vi som kirker stræber efter at møde de unge der, hvor de er, og lytte oprigtigt og ærligt til, hvad de har at sige. Samtidig skal vi ikke være bange for at udfordre, påvirke og tale ind i de unges liv.

Dog er det vigtigt, at det gøres med respekt for de unge, og at de unge føler sig set og hørt. Det kan være fristende at handle på vores frygt for, at de unge vælger troen, Jesus og den ”klassiske kristendom” fra, hvis vi ikke gør noget for at ”fastholde” de unge i de eksisterende, traditionelle kirkelige sammenhænge. Men i stedet skal vi som kirker stræbe efter at skabe ”åndehuller” for de unge, ved at vise det smukke og attraktive ved det kristne budskab.

Hvis vi ønsker at se dannelse blandt de unge, så de vokser i troen og bliver modne kristne, er vi nødt til at give de unge frihed til at kæmpe med de svære spørgsmål i livet.

Jesus elsker stadig sin kirke

Midt i al informationen og samtalen om unges trivsel, spørgsmål om, hvordan vi som kirker møder de unge og frustrationen og fortvivlelsen over, at ungdomsfællesskaber skrumper ind, kom sognepræst Jesper Fodgaard også med et budskab om håb på temadagen. Selvom det er vigtigt, at kirken, dens ledere og dens ungdoms-medarbejdere forholder sig til statistikker, analyser og til, hvordan vi forkynder evangeliet for den næste generation, må vi aldrig glemme, at Gud stadig elsker sin kirke og stadig gør store ting i verden og i menneskers liv.

Vi må ikke begynde at tro, at det er op til os at ”redde” kirken og den næste generation – for det er Jesus’ opgave.

– Det gav virkelig god mening, at Jesper Fodgaard sagde det. Det er godt at opfordre alle kirker i Danmark til, at vi sammen beder Gud om hjælp, indsigt og visdom til at vide, hvad vi skal gøre for den unge generation i dag. Men vi skal også huske at bede om, at vi må få tillid til, at han stadigvæk har styr på det, at han stadigvæk har al magt i himlen og på jorden – også selvom, det ikke altid ser sådan ud, vurderer Daniel.

Han tilføjer, at det var meget relevant af få indsigt i, hvad de unge mener gennem sociologernes input. Det var også godt at høre, hvad pædagogerne foreslår, at vi gør. Men Jesper Fodgaards indlæg satte ord på troen, at Gud elsker sin kirke, og at han har styr på situationen også i dag.