En fremmed er en ven, du ikke har mødt

Den søde juletid er igen over os, og forhåbentlig betyder det et glædeligt gensyn med mange gode juletraditioner. Vi synger igen “Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig Frelser født”.

Mange af os glæder os over alt det, der hører julen til med familiesammenkomster, gaver, lys og fest. Men der er andre, som må undvære alle de gode ting. Ganske vist er der organisationer i Danmark, som gør meget for ensomme og udsatte. Men måske kunne vi selv som enkeltpersoner og familier finde plads ved bordet til en fremmed juleaften?

En læser vovede springet

Sidste år fik en artikel i Udfordringen kort før jul en af vore læsere til at vove det utænkelige: Den 85-årige Metta Schmidt fra Løgumkloster inviterede nemlig en vildtfremmed hjemløs mand på besøg juleaften. Metta har boet i Løgumkloster i over 50 år, og hun har flere gange takket nej, når vennerne inviterede hende til juleaften.

Hun kan ikke overskue at køre ud i vintermørket, så i stedet plejer Metta at holde jul sammen med en nabo fra samme gade. Sidste år var Metta igen inviteret til juleaften, denne gang hos en ny ven, der også skulle være alene. Men Metta takkede nej som sædvanlig og foreslog i stedet, at de kunne holde jul hjemme hos hende i Løgumkloster. Nyheden spredtes, og snart var der tre enlige kvinder, som gerne ville holde juleaften sammen.

Men så skete der noget uventet. Metta læste artiklen om at invitere en fremmed til juleaften, og hun begyndte at overveje denne vilde idé.

Den samme uge, da hun gik over til naboen for at give dem Udfordringen, kunne hun ikke slippe tanken igen. Naboen spurgte, om hun mon kendte den mand, der nu havde boet i sin bil på en lille parkeringsplads tæt ved hendes hus i næsten tre måneder. Det var blevet meget koldt, og det sneede. Det måtte jo være frygtelig koldt at sove ude i al slags vejr.

Hverken Metta eller naboen anede, hvem manden var. Men på vej hjem begyndte Metta at bede for ham – og hun overvejede, om hun skulle invitere ham til juleaften sammen med sine fire veninder. Hvad mon de ville sige? Og hvad ville de ikke tænke om hende?
Men Metta mente bestemt, at hun i sit hjerte hørte en mild stemme, der fortalte hende, hvad hun skulle gøre. Og Metta valgte at adlyde denne stemme.

En bekymret veninde

Da hun fortalte det til en af veninderne, som også havde læst artiklen, blev hun helt bestyrtet: “Jamen Metta, hvad tænker du på? Du kender jo ikke engang den person. Du bor helt alene, Metta. Hvad nu, hvis han viser sig at blive farlig for dig? Men Metta lod sig ikke rokke. Hun vidste, at Herren ønskede, at hun gennemførte sin plan. Hendes bekymrede veninde gik ned til bilen, hvor hun i smug tog nogle billeder – bare for en sikkerheds skyld.

Metta giver ikke op

Lad os kalde manden i bilen for Andreas. Han var næsten 70 år gammel, og han havde både en kaffemaskine og Wifi til computeren i sin bil. Det var alt, hvad Metta så første gang, hun snakkede med ham. Men Andreas takkede nej til at komme juleaften. Mettas veninde var lettet, da hun hørte det, men Metta gav ikke op.

Hun gik endnu engang hen til bilen og spurgte Andreas, om hun måtte give ham resterne af julemaden første juledag. Og det ville han gerne tage imod. Juledags morgen pyntede Metta en bakke, fyldte den med lækker julemad og gik over til Andreas’ bil, mens hun bad for ham. Mandens øjne lyste op, da han så herlighederne, og han takkede hende igen og igen.

Nu var isen brudt, og Metta besøgte flere gange sin “bil-ven” og gav ham mad og godter til flere dage. Da hun så inviterede ham til nytårsfest, sagde han med glæde Ja tak. Nytårs-aften startede et nyt venskab. Metta fandt ud af, at Andreas ikke havde nogen familie, og at han havde valgt at bo i bilen, fordi pensionen ikke rakte til husleje. Men han var skrevet op til et hus fra februar. Han var veluddannet og havde rejst meget, før han tidligere på året var gået på pension.

To fremmede bliver venner

Metta begyndte at dele avisen Udfordringen med Andreas. Da hun til sidst inviterede ham med i kirke, takkede han dog nej. Men i februar, da han var flyttet ind i sin nye lejebolig, gik hun med ham for at købe møbler og hjælpe ham med indretningen. Nu inviterede hun ham på kaffe sammen med en af veninderne fra juleaften – og det viste sig, at Andreas var vokset op i samme by som veninden. Han var faktisk også kommet i søndags-skolen som barn og havde sunget i kirkekoret som ung.

Nu tog Andreas imod den bibel, Metta gav ham, og han begyndte at komme med til kirkens seniormøder og blev rigtig glad for det. I år har Metta igen inviteret Andreas til juleaften, og denne gang har han med glæde sagt Ja tak. Måske kommer der også andre med, som ellers skulle sidde alene juleaften. Det er fantastisk, at en 85-årig kvinde på den måde kunne række ud og hjælpe en vildtfremmed mand.

Men det skyldes julens budskab om, at Jesus kom til verden for folk som Andreas, for at blive venner med os og frelse os. Vi har brug for flere som Metta her i vort land.

Ud af komfortzonen

Hvis du tror, at Metta er en sprudlende, udadvendt type, som bare elsker at møde nye mennesker – ja, så tager du fejl. Hun er derimod en stille, introvert person, som elsker sine faste rutiner og går stille med dørene. Men Metta er både modig og klar til at gøre det rette. Hun er en lille kvinde med et stort hjerte – og så er hun en discipel af Jesus, der gerne vil tjene sin Herre, også når det handler om at opsøge en afvisende fremmed.

Hatten af for Metta. Må der blive flere og flere af hendes slags. Jeg er sikker på, at Herren selv siger: ”Godt gjort, du gode og tro tjener”.