Frimenighedspræst valgt som ny formand i Luthersk Mission
På Luthersk Missions generalforsamling 28. – 29. oktober valgte landsstyrelsen ny formand og næstformand. Ny formand blev frimenighedspræst i Kirken ved Søerne i Silkeborg, Peter Rask.
Peter Rask afløser Henrik P. Jensen, der har haft knap ti år på posten. Lars Dysager fra Odense blev næstformand. Desuden blev Per Jørgensen fra Aabenraa valgt ind som nyt medlem i landsstyrelsen.
Fakta om LM:
Luthersk Mission driver et omfattende internationalt missionsarbejde med omkring 40 udsendte missionærer og volontører. De arbejder blandt andet med bibelundervisning, sundheds- og litteraturarbejde i Peru, Cambodja og Tanzania. Herhjemme arbejder Luthersk Mission med integration af flygtninge og indvandrere, driver skoler og sociale væresteder samt har et omfattende børne-, ungdoms- og menighedsarbejde fordelt på omkring 100 fællesskaber rundt i Danmark.