Lille, veloplagt faktabog om julens store under
I ”En Julecollage. Da himlen rørte jorden” skriver præst og forfatter Henrik Højlund både letlæst, informativt og engageret om den historiske baggrund for juleevangeliet i Lukasevangeliet kap 2.
”Factum est” lyder indledningen til juleevangeliet i den latinske oversættelse Vulgata. På dansk ville det svare til at skrive ”Det er et faktum”. Og dermed er tonen slået an til Lukasevangeliet, hvis forfatter lover en mand ved navn Theofilus ”… nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge … for at du kan vide, hvor pålideligt det er…”
Historiske pejlemærker
Netop de historiske pejlemærker er vigtige, for Gud blev menneske på et bestemt tidspunkt i verdenshistorien. Visse begivenheder omtalt i Luk. 2 er blevet betvivlet af forskerne. Men disse indvendinger tager Henrik Højlund under kyndig behandling i sin korte, informative julecollage. Lukas nævner kejser Augustus, der som romersk kejser var datidens verdenshersker.
Augustus’ navn var en titel, der betød ”den ophøjede”.
Da han døde, tilføjede man Divi filius,
”søn af den guddommelige” til hans navn.
Desuden blev han kaldt ”frelser”
… Han var et menneske, der ville være gud.
Men Lukas skriver om Gud,
der gør sig til menneske, til et barn.
Ironisk nok huskes Augustus nu mest, fordi han nævnes i anledning af en langt større majestæts fødsel. Augustus’ navn var en titel, der betød ”den ophøjede”. Da han døde, tilføjede man Divi filius, ”søn af den guddommelige” til hans navn. Desuden blev han kaldt ”frelser” for Rom og Romerriget. Han var et menneske, der ville være gud.
Men Lukas skriver om Gud, der gør sig til menneske, endda til et barn. ”Kontrasten er enorm,” fastslår Henrik Højlund (s. 59). Blandt stridspunkterne er ”den første folketælling mens Kvirinius var statholder i Syrien”. Faktisk var en vis Saturnius statholder, da Jesus blev født. Men samtidig var Kvirinius leder eller ”overstatholder” i Syrien, påpeger Henrik Højlund.
Mange ser også et problem i, at folketællingen skulle betyde, at alle og enhver skulle drage på rejse i deres eget land. Men omtrent 100 år før Jesu fødsel foregik der en folkevandring fra Judæa til Galilæa, så jøder sydfra flyttede mod nord. Josef eller Marias familier kan derfor have været blandt de jøder, der flyttede nordpå, men stadig havde bevaret en tilknytning til Betlehem.
Guds velbehag
Hyrderne på marken hørte utallige engle lovprise Gud med ordene: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.”
Nogle oversættelser af englenes sang sætter punktum et andet sted i englenes sang. Dermed lyder den: ”Ære være Gud i det højeste. Og på jorden fred til mennesker med Guds velbehag” (side 77).
Gud rakte ud efter os, da han blev menneske. Og der er stadig mange, der oplever at møde Jesus og dermed erfarer Guds velbehag. Forfatteren nævner blandt andre komikeren Casper Christensen og journalisten Charlotte Rørth, der skrev bogen ”Jeg mødte Jesus”.
”En julecollage” fortæller ikke bare om de historiske fakta omkring Jesu fødsel – men også om meningen med det hele: At Gud ønsker at møde mennesker den dag i dag. Hermed stærkt anbefalet, også uden for juletiden.
Henrik Højlund: En julecollage. Da himlen rørte jorden.
Lohse Forlag. 88 sider. 149,95
