Præst: Bibeludlæggende forkyndelse hjælper både præsten, menigheden og nye troende

”Jeg prøver at prædike hele ordet, derfor arbejder vi systematisk gennem teksterne. Bibeludlæggende forkyndelse tvinger mig som forkynder til at komme ind på alle Bibelens emner og tekster, og det tvinger menigheden til at høre alle bibelens emner og tekster,” siger Tobias Haslund-Thomsen.

Tobias Haslund-Thomsen har den grundlæggende overbevisning, at den primære forkyndelse i en menighed bør være bibeludlæggende forkyndelse. ”Det er den bedste åndelige kost, vi kan give. Vi lærer folk, at Bibelen er vigtig – ja, vi lærer dem, at hele Bibelen er vigtig. Det modellerer vi ved at forkynde hele Bibelen,” forklarer han.

Vælger bibelforkyndelse

Tobias er ledende præst i Haven Aarhus, som er en del af Apostolsk Kirke Danmark. I den senere tid har han erfaret, at mange nyfrelste vælger Haven netop på grund af forkyndelsen og fællesskabet. Tobias er stødt på den bekymring, at en bibeludlæggende forkyndelse i menigheden, virker ekskluderende for de nye. At det er ikke missionalt, og at man i stedet bør give ”mælk” til de nye i troen, et let spiseligt budskab.

Noget fra eget liv eller en lettere prædiken med en illustration eller et tema som omdrejningspunkt, men det har vist sig at være en misforståelse. ”Det har været spændende at se, hvordan de nye, som vi har fået i den sidste tid, reagerer på forkyndelsen. De er meget, meget begejstrede for en forkyndelse, der har noget substans, som tager udgangspunkt i Bibelen,” fortæller Tobias.

Hvad er bibeludlæggende forkyndelse?

Ekspositorisk forkyndelse, som vi på hverdagsdansk kalder bibeludlæggende forkyndelse, er en systematisk gennemgang af teksterne i Bibelen fra ende til anden. Forkyndelsen er således på forhånd fastlagt i en længere periode. Eksempelvis er Haven Aarhus snart ved vejs ende i Jakobs brev.

”Denne forkyndelsesform i Guds Ord sikrer, at vi deler Bibelens gode nyheder sådan, at menigheden får en varieret åndelig kost. Når Guds Ånd virker livsforvandlende med kraft til frelse gennem Guds ord, hvorfor skulle jeg så overhovedet forkynde andet,” siger Tobias Haslund Thomsen og tilføjer:

”Med dagens bibeltekst i centrum undersøger jeg først, hvordan teksten oprindeligt blev forstået. Derefter kan jeg forstå og formidle, hvordan vi kan omsætte tekstens oprindelige budskab på en relevant måde i vores liv i dag.” Forkyndelsesformen tilgodeser også et pastoralt hensyn, da der er emner og tekster i Bibelen, som er svære at adressere. Emner, som hos den enkelte kan være betændte, mener Tobias Haslund-Thomsen.

”Når bibelteksten gennemgås systematisk, kommer vi naturligt ind på disse emner. Hvis nogen slår sig på et emne i teksten, så er det ikke selve forkynderen, man slår sig på,” siger Tobias Haslund Thomsen.

Svær balance i hverdagen

Livsstilen som frikirkepræst indebærer megen kompleksitet, hvilket er grunden til, at mange frikirkepræster brænder ud, mener Tobias Haslund-Thomsen.
”Jeg har mange forskellige kasketter på som leder, åndelig leder, sjælesørger, ven og familiemedlem. Jeg kan godt lide variationen i opgaverne og også kompleksiteten, selvom den også kan være træls. Det handler om at lære at balancere det hele: Familien, kirken og Gud, det lykkes ikke altid så godt for mig,” fortæller Tobias åbenhjertigt og med en afslappet alvor.

Kombinationen af Tobias’ leder- og forkyndertjeneste berører hele familien. Hustruen Julie, sønnen Samuel og det barn, som nu er på vej, har den 31-årige Tobias et primært ansvar for. Julie er en medhjælp for Tobias, idet hun igennem sit forældreskab sætter Tobias fri til at bruge megen tid i menigheden.

”Jeg vil gerne udfordre den magelighed eller tryghed,
som gør, at mange kirker bliver middelklassekirker,
der ikke når nye mennesker”

”Jeg kan ikke gøre det, jeg gør, hvis ikke Julie påtager sig moderansvaret og forældreskabet på den måde,” hun gør, fortæller Tobias med varme i stemmen, ”hun betaler en pris, fordi jeg er præst og forkynder, det tror jeg, at alle præstekoner gør.”

Formet af opvæksten

Tobias blev født som barn nummer tre i en missionærfamilie, som på det tidspunkt var udsendt til Tanzania. Familien flyttede senere til Aalborg, hvor Tobias Haslund-Thomsen er vokset op. Gud og kirke fyldte meget i familien, som havde en stærk tilknytning til Pinsekirken i Aalborg. En splittelse i Pinsekirken medførte, at familiens kirkerytmer ændrede sig.

På splittelsespunktet var Tobias 12 år, og troen på Jesus var ved at tage til i intensitet. Den var ved at blive meget mere personlig for ham.
Først da Tobias var omkring 18 år, blev han igen en fast del af en menighed: Apostolsk kirke Aalborg. Denne periode i Tobias’ liv lærte ham, hvorfor det er sundt for en familie at være en fast del af en lokal menighed.

Berøringsangst med præstefamilier

”I menigheder kan der godt være en berøringsangst med præsten og præstefamilien, jeg ved ikke, hvor den kommer fra. Den har nok dybe rødder. Man antager nok, at præsten er på et niveau eller har særligt styr på noget. Man antager måske, at man ikke kan bidrage med noget til præsten eller præstefamilien. Der er måske et idealbillede af præsten, som om præsten og præstefamilien er noget særligt,” siger Tobias Haslund-Thomsen.

”Præsten og præstefamilien har et mandat og et kald fra Gud, ja, men vi er først og fremmest en almindelig familie. Jeg er i den grad fortaler for ledelse, og for at præster har et åndeligt mandat fra Gud. Vi skal ikke undergrave den autoritet, vi skal blot huske på, at præsten først og fremmest er menneske,” siger Tobias, mens han sender er varmt smil med lyd på.

Et liv i overgivelse

”Det er min grundlæggende forståelse, at mit liv ikke længere er mit,” siger Tobias. ”Jeg tilhører Kristus. Mine planer, min fremtid, mine penge – ja alt, hvad jeg er og alt, hvad jeg har, tilhører Kristus. Jesus har købt mig med sit blod. Jeg er ikke kun et Guds barn; jeg er også hans slave. Han ejer mig. Det er ikke op til mig at beslutte, hvad jeg skal lave, eller hvor jeg skal bo – det er ham, der bestemmer. Jeg tør ikke at gøre andet end det, Gud har kaldet mig til.

For selvom det kan virke utrygt, så tror jeg stadig på, at det mest trygge sted, man kan være, er midt i det, som Gud har kaldet til. Hvis du ikke er det, er du dybest set afhængig af dig selv. Der er mange, der planlægger, som om Jesus slet ikke findes,” siger Tobias Haslund-Thomsen. Tobias er uddannet teolog fra Aarhus Universitet; en uddannelse, som han oplevede Gud kaldte ham til, efter han var startet på medicinstudiet.

Udover den lokale menighed i Aarhus, har Tobias også ledelsesansvar i Apostolsk Kirkes tjenesteteam og forkynder derfor også i andre danske kirker.
Tobias Haslund-Thomsen prædiker også jævnligt i partnerkirkerne i Storbritannien samt i missionsprojekterne i Pakistan og Dubai.

En udfordring til læserne

Tobias videregiver følgende udfordring til læserne af Udfordringen:

”I kirkelandskabet i dag ser jeg, at meget få kristne er risikovillige. Vi vil gerne blive i det, som er trygt og godt. Der er mange, der ikke tør at træde ud i det, de oplever et kald til. Man tør måske ikke flytte for at træde ind i noget nyt, eller man tør ikke tage et ansvar på sig, fordi man er bange for at fejle. Man vil meget nødig være en fiasko i andre menneskers øjne, hvilket gør, at man bliver mere tilbageholdende. Man er måske tilbageholdende, fordi man gerne vil være i det, der er trygt.”

”Jeg vil gerne udfordre den tryghed. Jeg vil gerne udfordre folk til at blive mere risikovillige, til at tage skridt i tro. Til at turde at flytte for at træde ind i kald, til at gå ned i tid, til at gøre det, som Gud kalder til. Jeg vil gerne udfordre den magelighed eller tryghed, som gør, at mange kirker bliver middelklassekirker, der ikke når nye mennesker, planter nye kirker eller pionerer nye initiativer. Hvor man bliver i det, som er trygt, af frygt for at fejle og at være en fiasko.”

”Jeg tror ikke på, at det føltes trygt for Abraham at gå ind i det forjættede land. Jeg tror ikke, det føltes trygt for Jesus, at gå ind i Jerusalem, hvor han vidste, at han skulle korsfæstes. Der er ikke følelse af tryghed i troen, men der er en vished om, at Gud er trofast. Ham er vi trygge i. Der er mange kristne i Danmark, som hellere vil blive i de sikre rammer, hvor det er trygt og godt at være. Det vil jeg gerne udfordre,” slutter Tobias Haslund-Thomsen.