Jens Sørensen blev helbredt for en kræfttumor på 17x17x10 cm

Danske Jens Laurits Sørensen har boet 18 år i Peru. Men den 21. december 2022 tog han og hans hustru Olga hjem til Danmark.

De skulle besøge Jens’ mor og søster med familie til jul.

– Den anden årsag var, at jeg gerne ville døbes…

– Hvorfor det?

– Jeg har egentlig altid troet på Jesus, selv om jeg ikke voksede op i en kristen familie og aldrig har gået i søndagsskole. Ved konfirmationen håbede jeg at få svar på alle mine spørgsmål, men det fik jeg desværre ikke. Så jeg mistede næsten troen igen. Alligevel har jeg ofte bedt Fadervor, og jeg har følt, at Jesus var med mig, fortæller Jens, der er fynbo fra Odense.

”Så er det nu!”

– Jeg har altid rejst meget med rygsæk i Asien, Rusland, Nordamerika og Sydamerika. Engang kørte jeg som langturschauffør til Finland for at tjene penge til mine rejser. Jeg skulle nå en færge, så der var ikke tid til at sove. Øjnene begyndte at falde i. Men pludselig var det, som om nogen sagde højt: ”Så er det nu!” Jeg fór sammen og bremsede op. Da lastvognen holdt stille, stod der en stor elg med gevir på vejen kun 20 meter foran. Hvis jeg ikke havde bremset op, ville jeg være kørt lige ind i den. Jeg vaklede ud og faldt på knæ. Mens jeg takkede Jesus, listede elgen ind i skoven, husker Jens.

– Så du har været troende, men ikke så kirkelig…?

– Nej, i Peru er kirkerne katolske, og det si’r mig sgu’itte ret meget, svarer Jens på fynsk.

– Men til gengæld har jeg lyttet til kristne prædikanter på internettet. Og min plan var at blive døbt, når jeg kom til Danmark. Men så blev jeg syg.

Ondt i kroppen

– I den første uge af december begyndte jeg at få lidt ondt i mine muskler i ryggen og i højre side af lænden. Før vi fløj til Danmark, gik jeg ned til en klinik i Lima i Peru, hvor jeg bor, og fik et par piller. Men pillerne bevirkede desværre, at jeg ikke kunne komme af med min afføring. På 4. dagen, hvor vi skulle flyve til Danmark, var jeg stadig forstoppet. Jeg spiste en masse frugt for at få gang i maven. Men lige lidt hjalp det.

Syg i flyveren

– På vej med flyet til Europa var jeg på toilettet 6 gange med diarré og blod i afføringen. Helt vildt. De følgende 7 dage i julen havde jeg blodig diarré frem til den 29. december 2022. Da vi ankom til vores hotelværelse, kunne jeg ikke ligge i sengen. Jeg havde stærke smerter, og jeg blev derfor indlagt på Bispebjerg Hospital. Jeg havde en blodprocent på kun 2,8. Jeg fik 4 poser blod og fik blodprocenten op på 4,5. Jeg fik noget saltvand i blodårerne og fik taget blodprøver.

Kæmpe kræfttumor

– Næste dag fik jeg taget to forskellige scanninger, og det viste sig, at jeg havde en tumor på 17 x 17 x 10 cm. inde bagved mavesækken op imod rygraden.
Tre læger undersøgte mig, og så kom der endnu én og fortalte mig, at det var kræft. Tumoren var for stor til, at de ville kunne fjerne den ved en operation. Jeg husker, at lægerne sagde noget om, at den ene mulighed var en ”meget hurtig død” og den anden var ”en mere langsom død”… Men jeg ville da komme i den hurtige kø for at få endnu mere scanning, og så ville jeg være klar fra den 5. januar til biopsi, kemo og strålebehandling. Det var op til mig, hvad jeg ville. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville have biopsi, kemo eller stråler. Jeg valgte at få noget homøopati og C-vitamin i mine blodårer.  Men jeg er ikke sådan én eller anden fanatiker, der ikke vil ind i sygehusvæsenet, så jeg var også åben for, hvad lægerne sagde, understreger Jens.

Han driver selv to homoøpatiske klinikker i Lima og Cusco i Peru. Han har diplom fra Frederiksberg.

Jul i dødens skygge

– Juleaften slæbte jeg mig op på 4. sal, hvor min lillesøster bor. Min mor tog også derover. Vi holdt juleaften, men jeg var jo fuldstændig gennemsigtig, grå, og min blodprocent var lav, husker Jens.

– Men jeg fungerer sådan, at når jeg er helt derude i de sidste rækker, før jeg står af, så har jeg en meget klar fornemmelse – og forbindelse opad.
Om natten i juledagene blev jeg helt klar på, hvad jeg skulle. Jeg kunne kun ligge ned i ½ til 1 time ad gangen. Derefter var jeg nødt til at rejse mig op og sidde foroverbøjet i en stol, for det gjorde så ondt.

Jeg lyttede til lægerne, men også til, hvad jeg hørte fra Gud, fra Jesus og fra Helligånden. Det gik der 3 nætter med, hvor jeg tænkte på døden. Julenat har altid været speciel for mig, men jeg røg ind på sygehuset igen for at få de 4 poser blod.

Forbøn og dåb

Jens ville gerne døbes. I København blev han sat i kontakt med Ole Kircheimer, der tidligere har været missionær i Nepal. Da Jens ønskede at blive døbt, spurgte Ole præsten i pinsekirken Nyt Håb om at låne kirkens dåbsbassin. Før dåben kom Jens trofast i Nyt Håb to gange om ugen. Henholdsvis til gudstjeneste og til bøn, og hver gang tog han imod personlig forbøn. I denne frikirke har man på det seneste oplevet, at nogle syge bliver lidt helbredt ad gangen. Det kommer i ryk.

– Hver gang, de bad for mig, kunne jeg sove uden smerter igennem natten derefter. Næste dag kom smerten og søvnproblemerne så igen, og sådan fortsatte det for mig. Hver gang de bad for mig, fik jeg en god nattesøvn, husker Jens.

Tro på helbredelse

Selv om Jens havde en kræfttumor på 17 x 17 x 10 cm. og faktisk havde fået en dødsdom af lægerne, bad menigheden alligevel i tro om helbredelse for deres nye ven fra Peru.

– Der blev bedt for min helbredelse hver gang, og en af gangene fortalte pastor Bjarne Kjær mig, at han oplevede en meget stærk varme, der fejede gennem hans hånd ind i min ryg. Kort tid efter oplevede jeg, at jeg ingen smerter havde, og den 25. marts 2023 blev jeg døbt, fortæller Jens. I marts tog jeg desuden ud til en overlæge i Charlottenlund og fik en scanning, som jeg selv betalte for. Det viste sig nu, at tumoren var væk! Og smerterne var også forsvundet! En måned efter, da jeg igen blev undersøgt, konstaterede vi med CT-scanner, at kræften i lymfeknuderne var væk, og arvævet var formindsket med 25%.

Fortsat helbredt

Jens er nu flyttet tilbage til Peru, og her blev han igen CT-scannet for en måned siden. Alt viste sig fortsat at være helbredt. Ikke blot tumoren og lymfeknuderne, men også en galdesten på 13 mm. var nu forsvundet.

– Nu er der ikke mere at komme efter. Jeg er rask! siger Jens både undrende og begejstret. Han har fået sit liv tilbage.

– Så jeg kan kun sige tak til Jesus og til alle i Nyt Håb, som bad for mig.

Hjalp gadebørn

Da Jens for mange år siden kom til Peru med sin rygsæk, blev han rørt over alle de stakkels gadebørn, han så. Han følte, at han skulle gøre noget for børnene. I dag tror han, at det var Jesus eller Helligånden, der talte til ham. I 1997 oprettede Jens derfor en NGO, som han kaldte ”Solfolkets hus” på spansk. Det er ikke et børnehjem, hvor de kan bo, men her tager man sig af gadebørnene og giver dem den beskyttelse og hjælp, som en god far og mor ville have givet.

Projektet kører idag selvstændigt videre, mens Jens tager sig af sine to klinikker. Jens, der var ugift, mødte også sin søde kone i Peru. Han og Olga har nu været gift i 12 år.

Olga blev også helbredt

– Olga blev også guddommeligt helbredt, mens vi var i Danmark. Hun havde frygtelige smerter på grund af gigt, og hun gik med specielt syede handsker for at dæmpe smerterne, fortsætter Jens.

– Det var en stor befrielse for hende, da hun blev bedt for med håndspålæggelse i Jesu navn. Hun kan nu strække fingrene ud og behøver ikke at gå med handsker mere. I Peru er nogle af Olgas smerter desværre kommet tilbage. Så jeg har inviteret pastor Bjarne og Peter Kjær samt mange andre kristne til Peru ved en stor event, som vores huskirke vil arrangere i slutningen af juli, så de kan bede for andre syge, slutter Jens Laurits Sørensen.