Kæmpe efterspørgsel på ’Søn af Hamas’ efter angrebet 7. oktober

Straks krigen mellem Israel og Hamas brød ud den 7. oktober, oplevede ProRex Forlag stor interesse for bogen ”Søn af Hamas”. Bogen var udsolgt, men på grund af den store efterspørgsel har forlaget netop genoptrykt ”Søn af Hamas”.

Bogen giver et helt usædvanligt indblik i Hamas’ tænkning, motiver og handlemønstre, da forfatteren Musab Hassan Yusef i ti år levede et dobbeltliv som agent på begge sider af konflikten. Musab, der gik under navnet Den grønne Prins, er ældste søn af en af Hamas’ medstiftere. Herbert Pundik, tidl. chefredaktør på Politiken, gav bogen denne anbefaling:

”Historien om Den grønne Prins er et eksempel på virkelighed, der overgår fantasi. Den grønne Prins’ erindringer fra ti år som hemmelig israelsk agent bliver bekræftet af ledende israelske sikkerhedseksperter. Hans indsats har forpurret mange terroraktioner og reddet mange menneskeliv, bl.a. den (tidl.) israelske præsident Shimon Peres.”

Allan Sørensen skrev i Kristeligt Dagblad: ”Bogen ’Søn af Hamas’ er ikke bare en utrolig historie, men også en enestående, vigtig og pålidelig beretning om Hamas-bevægelsens metoder. Alt sammen fortalt af Musab Hassan Yusef, førstehåndsvidne, spion og kristen konvertit. Hans skildring af sit livs mest hektiske år er utrolig og absolut anbefalelsesværdig læsning.”

Adam Holm i Weekendavisen: ”Hamasleders søn var spion for Israel og konverterede til kristendommen. Musab Hassan Yusef har en så afsindig historie, at man mere end én gang må gnide sig i øjnene.”

Bogen er på 304 sider og kan købes på ProRex Forlag.