Kvinde i elektrisk kørestol deler juleaviser ud

En af vores læsere ringede ind en morgen og sagde, at hun ville uddele Udfordringens juleavis i sit område. I vores samtale fortalte Ruth Franciska Neilsen mig ting om sig selv, som jeg synes berettiger hende til en omtale i vores avis.

Ruth havde ringet til mig tidligere på året og fortalt, at hun skulle flytte og derfor var nødt til at opsige sit Udfordringen-abonnement af økonomiske grunde.
Hun havde været så heldig at blive abonnent i forbindelse med Udfordringens jubilæumstilbud, hvor vi uddelte gratis abonnementer sidste år. Da hun mindede mig om dette denne gang, sagde hun, at hun ser frem til at vende tilbage til et betalt abonnement, når hendes gratis abonnement løber ud.

Påskeavisen

Efter at have boet i det travle Ballerup i mere end 20 år, flyttede Ruth tidligere på året til det mere sindige Sejerø for at komme tættere på naturen og nyde et liv på landet. Det var i tiden før påske, at hun læste en artikel i Udfordringen, der mindede om den nylige ‘Nogle giver og nogle går’. Her opfordrede vi læsere til at donere til vores uddelingsprogram, så andre, der har tiden, men ikke pengene, kunne uddele påskeglæden gennem Påskens Udfordringen.

Ruth delte dengang 50 eksemplarer ud i sit nabolag. Det foregik i Ballerup før påske. Men denne gang vil hun gøre det samme på Sejerø, en lillebitte ø med under 400 beboere.

Østriger i Danmark

Den 64-årige Ruth lød som en kvinde, der er begejstret for livet, mens hun fortalte mig lidt af sin livshistorie. Hun kommer oprindeligt fra Østrig, men hun har rejst og boet i forskellige lande, før hun forelskede sig og rejste til Danmark for at gifte sig. Hun har boet her siden 1992. De seneste årtier har hun dog boet alene, siden hun blev skilt som 40-årig.

– Men jeg føler mig ikke ensom, siger hun med en tone så positiv, at man ikke kan lade være med at tro på, at hun mener det.

Travl hverdag

Ruth ville ønske, at der var mere end 24 timer i døgnet, så hun kunne gøre alt det, hun både skal gøre, elsker at gøre og har lyst til at gøre. Ud over at passe sit hus, sine planter, sin udekat og sin indendørs hamster elsker Ruth at læse og holde sig opdateret med nyheder fra hele verden via sin radio. Hun siger, at hun ikke har tid til at sidde ned og se fjernsyn. Det er livet for travlt og interessant til. Og så er hun meget kreativ og laver både malerier og andre typer af dekorativ kunst.

Knogleskader

Så, hvad er så det helt særlige ved Ruth? Hun er ikke en almindelig kvinde, men en, der har særlige behov. Hun har lidt af flere knogleskader, og det har resulteret i adskillige knogleoperationer, siden hun var 19. For nogle år siden førte det også til, at hun kom til at sidde i kørestol. Hun siger, at det tager hende en evighed at udføre sine daglige opgaver på grund af den konstante smerte, og fordi hun har begrænset bevægelighed.

Sund livsglæde

Men det hverken stopper eller afskrækker Ruth fra at leve livet. Absolut ikke. Hun har lige så meget livsglæde som en sund teenager, og hun fokuserer på de lyse sider. Faktisk udtrykte hun meget specifikt, at jeg ikke måtte fokusere på hendes smerte og handicap i denne artikel. Så jeg lovede hende, at jeg ville vente med det til det sidste afsnit og ligesom nævne det i forbifarten.

Jeg kunne høre begejstringen i hendes stemme,
da hun fortalte mig, at hun nu har en elektrisk kørestol
og gerne vil rundt og uddele Udfordringens juleavis inden jul,
hvis nogen har doneret til gratis uddeling.

Ruth inspirerede mig så meget under vores korte telefonsamtale. Jeg kunne høre begejstringen i hendes stemme, da hun fortalte mig, at hun nu har en elektrisk kørestol og gerne vil rundt og uddele Udfordringens juleavis inden jul, hvis nogen har doneret til gratis uddeling. Selvom hun bor i et nyt nabolag og selv har mange udfordringer, fokuserede hun med så meget glæde på den ene ting, hun kunne være taknemmelig for – nemlig sin elektriske kørestol.

Det er det, jeg kalder 101-princippet. Find én ting, du kan være taknemmelig for, og udtryk taknemmelighed for det 100% af tiden. Ruth fik mig til at tænke: Man behøver ikke ben for at gå. Hvor der er vilje, er der vej. Og Ruth fandt den. Tak, Ruth!