Nåden er måden

En dag var jeg på vej til regionskontoret i Warszawa, hvor jeg arbejdede som leder for Frelsens Hær. Jeg gik og var lidt gnaven over en kollega, der havde gjort noget, som jeg syntes burde have en konsekvens. Pludselig brød Helligånden ind i min tanke og sagde, ”Du har så meget mere at lære om nåde!”

Jeg måtte gribe i egen barm; han havde så meget ret – som altid! Fra dén ene sætning lærte jeg tre ting:

1) Jeg er fordømmende
2) Jeg har meget mere at lære
3) Jeg blev givet en invitation til at studere Guds nåde (et studie, jeg aldrig bliver færdig med i dette liv!).

I dagens tekst finder vi Jesus i synagogen i sin hjemby i Nazareth læse op fra Profeten Esajas bog 61:1-2, en messiansk profeti. Han afsluttede læsningen ved at læse halvdelen af vers 2 og udråbte et nådeår fra Herren… uden at læse verset til ende, som omhandlede Guds dom (Esa. 61:2). Da han efterfølgende kommenterede på versene, sagde han »I dag er det skrift-ord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse,« og derved udtrykte han, at han var dén Messias, der var lovet dem, men hans første advent handlede kun om nåde, ikke dom.

Jesus var lige blevet døbt, udrustet af ånden, blåstemplet af Faderen og prøvet i ørkenen. Han skulle begynde sin offentlige tjeneste gennem ord og kraft:

Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.
(v.18-19)

Vers 22 i dagens læsning siger: ”Alle… undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund”. ”Nådeåret” kom fra Gud. Det kom ikke fra Jesus selv, heller ikke fra vores egen ’godhed’. Den var sendt fra Gud – beordret af Gud. Det var altsammen hans initiativ! I begyndelsen, sagde Gud:

Lad der være lys,
Så sagde han: Lad der være liv,
Derefter sagde han: Lad der være lov,
Da han sendte Jesus, sagde han: Lad der være nåde!
Dér lever vi lige nu, i nådens tid. Wow, hvor er vi privilegerede!
Lad det være vores budskab til hinanden, lad det være vores budskab til omverdenen, dém vi møder i vores hverdag. Lad det være en gave, vi giver til hinanden – og tag også lige lidt nåde til dig selv!… så går vi Jesu bud: Elsk Gud, elsk hinanden og elsk dig selv.
En gang vil Gud sige: Lad det være slut… på dette kapitel, før et nyt starter på vores jord. Jesus siger stadig gennem sin hellige ånd: Lad der være nåde! Vi lever i Frelsens tidsalder.

Jesus Kristus blev sendt til os med håb… til fattige, fanger, blinde og undertrykte. Hvorfor nævnte Jesus lige dém? Hvorfor er de udvalgte af Gud? Jeg overvejer, om de måske har noget tilfælles, som gør dem i stand til at modtage frelsen og befrielsen?… de kender deres behov for hjælp, og troen på, hvem der kan give den! Hvorfor mon Jesus kun læste halvdelen af Esajas 61:2 i synagogen den dag?… fordi, når vi har modtaget frelsen gennem nåde, har vi INTET at frygte ved den kommende dom!

I julesalmen ”Det kimer nu til julefest” læses 3. vers:

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådebud!

Søndagens tekst: Luk. 4,16-30

Jesus prædiker i Nazarets synagoge og forkastes af sit folk

16 Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig, 17 og man rakte ham profeten Esajas bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:

18„Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige, forkynde frihed for de fangne, give nyt syn til de blinde, og rejse dem op, som er blevet trampet ned.

19 Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham.”

20 Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst. Alle i synagogen stirrede spændt på ham. 21„

I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!” begyndte han.

22 Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias, det kunne de ikke acceptere. „Jamen, det er jo Josefs søn,” blev de ved med at sige.

23 Jesus svarede: „I vil sikkert bruge ordsproget: ‚Læge, læg dig selv’ på mig, – og I vil sige: ‚Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’

24 Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby.

25-26 Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem.

27 Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Naaman, skønt der var mange med smitsomme hudsygdomme i Israel, der trængte til hjælp.”

28 Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende. 29De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned, 30men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk