Terrorister myrdede over 160 kristne i juledagene

Ifølge Christian Daily International – Morning Star News dræbte uidentificerede terrorister den 28. december otte kristne i Taraba-staten, Nigeria. På billedet ses ødelagte biler fra terrorgruppen Boko Haram. (M. Kindzeka, VOA)

Der var tale om koordinerede og målrettede angreb mod tre kristne områder i Nigeria hen over julen, oplyser Morning Star News og den katolske organisation Aid to the Church in Need.

Christian Daily International – Morning Star News skriver, at terrorister massakrerede 160 mennesker, hvoraf mange var i færd med at forberede sig til kirkernes julefejring. Angrebene foregik mellem den 23. og 25. december i koordinerede angreb mod overvejende kristne områder i Plateau-staten, oplyser kilder til Morning Star News.

Præster og hele familier blev ofre for massakrer

Flere præster blev dræbt, og hundredvis af huse blev ødelagt under massakrerne i landsbyerne Barkin Ladi, Bokkos og Mangu amter, udtalte embedsmænd og beboere. Blandt de dræbte var pastor Solomon Gushe fra baptistkirken i landsbyen Dares og ni af hans familiemedlemmer. ”Flere præster blev dræbt. En præst og hans kone og fem børn blev dræbt under disse angreb,” sagde Dawzino Mallau fra Bokkos County til Morning Star News i en sms.

”Disse terrorister, der angreb de kristne samfund, var i hundredvis, og de udførte angrebene, mens de ulykkelige kristne forberedte sig til de juleprogrammer, deres præster havde sammensat.” Han tilføjede, at de fleste af de dræbte kristne var kvinder, børn og ældre, der ikke var i stand til at flygte.

Juledag 2023 blev de dræbte kristne fra NTV Village begravet i en massegrav. Foto: Christian Daily News-Morning Star News

Koordinerede angreb mod 20 landsbyer

Lokale embedsmænd bekræftede den 25. december, at mindst 160 mennesker var blevet dræbt under angrebene. Monday Kassah, der er leder af den lokale regering i Bokkos, fortalte AFP, at 113 mennesker var blevet dræbt i ”velkoordinerede” angreb i mindst 20 landsbyer. Deltaten Plateaus guvernør, Caleb Mutfwang, sagde mandag den 25. december, at mindst 50 personer var blevet dræbt i Mangu og Bokkos amter i løbet af de foregående 48 timer.

”Dette er uacceptabelt. Nok er nok. Disse dumme, meningsløse og uprovokerede handlinger skal stoppe,” sagde Mutfwang og lovede at ”styrke sikkerhedsagenturer i bestræbelserne på at tackle usikkerhed i staten.”

Islamister, fulani-hyrder og kriminelle bander

Overfaldsmændene omtales af de lokale som ”banditter”. Blandt dem er etniske fulani-hyrder, der er ramt af tørke og mangler græsning til deres kvæg. Der er anslået titusinder af ”banditter”, som har været aktive i det nordlige Nigeria i mere end et årti. Nu har de i stigende grad ekspanderet til Plateau, Benue og andre delstater, heraf nogle i det sydlige Nigeria.

Kristne ledere og andre iagttagere mener også, at elementer fra den islamistiske gruppe Boko Haram og en fraktion, der er på linje med Islamisk Stat Vestafrika-provinsen (ISWAP), hører til i nogle af de angribende kriminelle bander.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vil påtvinge islam

Kristne ledere i Nigeria frygter, ​​at hyrdeangreb på kristne samfund i Mellembæltet er inspireret af ønsket om med magt at overtage de kristnes områder og påtvinge dem islam. Nigeria har førstepladsen som det land i verden, hvor flest kristne dræbes for deres tro. Ifølge rapporten fra Open Doors’ (2023 World Watch List, WWL) blev 5.014 kristne dræbt i Nigeria i 2022.

Samtidig har tusinder af kristne oplevet seksuelle overfald eller chikane, tvangsægteskaber eller misbrug på grund af deres tro. Nigeria var også det land i verden, som havde næstflest kirkeangreb og internt fordrevne i 2022, skriver Morning Star News.

Rikupki Urenyang Joshua, der er medlem af repræsentanternes hus i Taraba State, udtalte den 29. december, at de mange angreb har resulteret i mere end 500 kristnes død i Ussa County i de seneste par år. (Facebook)

Nye angreb mod fire kristne landsbyer

Den 28. december dræbte uidentificerede terrorister otte kristne i Taraba-staten, Nigeria, efter at 13 andre blev dræbt den foregående uge, oplyste kilder til Morning Star News. Angrebene foregik denne gang i fire overvejende kristne landsbyer i Ussa County.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Mens vi stadig fejrer jul, en begivenhed, der minder os om fødslen af ​​vores messias, Jesus Kristus, angreb muslimske terrorister landsbyerne Kpambo, Fikyu, Kpambo-Yashe og Kpambo-Kuri,” skrev Lami John til Christian Daily International-Morning Star News i en sms. ”Otte kristne blev dræbt under disse angreb, og de fleste af de kristnes huse blev ødelagt af terroristerne.”