Et personligt blik på de kristne friskolers historie gennem 50 år

Carsten Hjorth Pedersen har i en menneskealder beskæftiget sig med pædagogik, navnlig pædagogik på kristen grund. ”En almindelig skole bare helt anderledes” samler historien om de kristne friskoler i Danmark.

Det er en historie, der går godt 50 år tilbage og samtidig beskriver en samfundsudvikling, som har foranlediget en bevægelse iblandt danske kristne forældre. En bevægelse, der i starten af 70’erne kunne betragtes som et selvforsvar, hvor forældrene ønskede at forsvare kristne værdier, familie- og livssyn, som de oplevede var i frit fald i den danske folkeskole.

Sidenhen er fokus skiftet fra den åbenlyse oppositionelle identitet til en mere positiv sameksistens, men altid med en bevidsthed om, at skolerne er andet og mere end konkurrenter til folkeskolen.

”Hvis ikke Herren bygger huset…”

Som det nævnes afslutningsvist med henvisning til Salme 127 ”Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves” s.508, så er det et kendetegn for de 48 skoler, der bærer eller har båret navn af kristen friskole, at medarbejdere og forældre er bevidste om, at kristendommen ikke skal begrænses til kirkerummet.

Omfattende historisk behandling

Der er tale om en forholdsvis omfattende historisk behandling, som breder sig over godt 500 sider eksklusivt diverse bilag. Ning de Corninck-Smidth, professor, dr.phil, som er redaktør på det store fem binds opslagsværk ”Dansk skolehistorie”, giver bogen en flot anbefaling med: ”Det er et yderst prisværdigt stykke skolehistorie, som fortjener at blive tilgængeligt for et bredere publikum.” Og det er ikke en urimelig beskrivelse, selvom det måske er tvivlsomt, at den bliver revet ned fra hylderne.

Som en, der har været en del af den frie skoleverden i godt 25 år, kan jeg sige, at der er mange interessante beretninger fra de 25 år, der ligger forud for min tid. Samtidig er bogen en bekræftelse af, at der altid vil være noget, som de kristne skoler skal kæmpe for/imod. Hvor det til at starte med var en kamp imod en seksualisering og ændret lovgivning ift.

fri pornografi, fri abort og seksualundervisning i skolen, er det normkritiske jordskred fortsat over i andre diskussioner, som bl.a. handler om kønsidentitet, frihedsrettigheder i forhold til, hvem der optages som elever eller ansættes som lærer (eller andre stillinger) på de kristne friskoler. Det fortæller mig, at der altid vil være noget på spil, fordi forholdet imellem de tre ord: ”Kristen, fri og skole” må forholde sig til samfundsudviklingen og dermed konstant udfordres af nye normer.

Kampen mod medierne

Udfordringer er der som sagt nok af, nogle gange opstår de som følge af, at skolernes praksis opfattes meget anderledes end intenderet. Andre gange rammes de af følgevirkninger fra andres handlinger, som fx Tvind-lovgivningen og diverse anti-radikaliseringstiltag. Sidstnævnte viser, at det er svært at kommunikere, når medierne sætter lighedstegn imellem fundamentalistiske muslimske skoler, der hverken ønsker frihed og folkestyre eller anerkender grundlæggende menneskerettigheder, og så kristne skoler, som fx gerne vil præsentere eleverne for forskellige teorier om livets opståen og dermed ikke nøjes med en ukritisk gengivelse af evolutionslæren som videnskab.

Som en kronik i Kristeligt Dagblad den 2.5.2002 slutteligt nævner, så appelleres der til teologer, politikere og meningsdannere, at de opgiver magtsprogets rubricering af et ortodokst bibelsyn som fanatisk, intellektuelt selvmord, ekstremisme etc. s.311.

Men til syvende og sidst er det en præmis ved at være kristen friskole, at ikke alle synes om den idé. Af samme grund er det en vigtig identitetsmarkør, at det ikke blot er et menneskeligt projekt, men at ”Herren bygger huset”.

Carsten Hjorth Pedersen:
En almindelig skole bare helt anderledes.
560 sider. 349,95 kr.
Lohse og LogosMedia