Nu kom ”Kjørmes-knud”

Jeppe Aakjærs muntre vintersang fra 1916 ’Sneflokke kommer vrimlende’ slutter med ordene ”og nu kom Kjørmes-knud”, som er en jysk betegnelse for kyndelmisse.

Overmåde hvas og hård

Allerede i 1838 havde digteren St. St. Blicher skrevet et digt om kulden ved kyndelmisse:

”Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.”

Kyndelmisse, som falder den 2. februar, er altså vinterens knude. Ud over at være en kirkelig helligdag har dagen også haft en særlig betydning i landbrugssamfundet, for ved kyndelmisse, lige midt i vinterhalvåret, skulle bønderne sikre sig, at de havde nok foder til dyrene resten af vinteren.

Den kirkelige helligdag

Kyndelmisse kommer af det latinske Missa candelarum, som betyder lysmesse. Den katolske kirke velsigner stadig kirkelys under kyndelmisse-messen, oplyser teolog Iben Thranholm:

”Faktisk kalder vi også kyndelmisse for ”Herrens fremstilling i templet”. Maria og Josef fremstiller Herren i templet 40 dage efter, han er født, som den førstefødte bliver det efter jødisk skik [se Luk. 2, 22-40, red.]. Lysene symboliserer, at Jesus bringer lyset til verden og selv er lyset, den længe ventede Messias, ikke bare for jøder, men hele verden. Simeon taler om “Et lys til åbenbaring for hedninger” (Luk, 2, 32). Kyndelmisse er altid 2. februar (40 dage efter jul), men fejres som regel den følgende søndag, i år den 4. februar. Mange kirker har julekrybben stående indtil kyndelmisse, hvor juletiden først helt afsluttes,” fortæller Iben Thranholm.

Kyndelmisse blev fejret i Danmark indtil 1770, hvor helligdagen blev afskaffet under Struenses helligdagsreform.

Pandekagedag

Mange danske sogne inviterer til kyndelmissearrangementer med særlige gudstjenester, koncerter og måske fællesspisning. Traditionelt har man i Danmark fejret kyndelmisse med særlige retter, ikke mindst de fynske bygmelspandekager. Man håbede nemlig, at man kunne sikre sig en god byghøst ved at spise bygmelspandekager til kyndelmissegildet.

En dag til varsler

Som regel vil der i forbindelse med ”Kjørmes-knud” være strengt vintervejr med hård frost og sne, som det fremgår af Jeppe Aakjærs og St.St. Blichers vinterdigte. I tidligere tider blev vejret på denne midvinterdag også set som et varsel om, hvornår foråret ville komme:

Ifølge gamle talemåder har man ment, at hvis det blæste så kraftigt, at “18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden,” eller “hvis lærken høres første gang til kyndelmissedag,” ville der snart komme lunere tider. Hvis det til gengæld var tøvejr, kunne bonden forvente en god høst, for “kyndelmisse-tø giver 100 læs hø”.

Det skulle også varsle noget godt at finde et friskt æble i sin status af forrådet ved Kyndelmisse. For så ville man holde sig sund resten af året, hedder det sig.