Thomas Teglgaard åbner ny terapeutisk praksis med plads til den åndelige dimension

Lægen Thomas Teglgaard blev med ét landskendt, da hans roman Uddrift, der handler om en dæmonbesat kvinde på psykiatrisk afdeling, udkom i 2004. Efter han i en lang årrække har mødt modstand og fordomme over den åndelige dimension i den etablerede lægeverden, åbner han nu sin egen praksis, hvor det ikke er forbudt for psykisk lidende at tale om tro og det åndelige, hvis de selv ønsker det.

Da Uddrift udkom, arbejdede Thomas Teglgaard som læge på psykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus. I sin fritid skrev han romaner og fik en ide til et plot om en kvinde, der bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, og som viser sig at være dæmonbesat og ikke psykotisk. Lægen Sebastian, der behandler kvinden, tror absolut ikke på Gud eller en overnaturlig dimension.

Men som handlingen skrider frem, og han får hjælp af en ældre missionær, der er hjemvendt fra Afrika, og som er indlagt for en depression, begynder lægen af forstå, at virkeligheden muligvis rummer en overnaturlig dimension, som den etablerede lægeverden ikke tolererer. At en opdigtet historie skulle få store konsekvenser for Thomas Teglgaards liv som læge, kom helt bag på ham:

“I forbindelse med udgivelsen sender forlaget en pressemeddelse ud på Ritzau om Uddrift. Dagen efter bliver jeg kimet ned af journalister, der spørger om jeg tror, at der er mennesker på psykiatriske afdelinger, som er besatte. TV2 kommer med kamerahold, der filmer mig, mens jeg svarer, at jeg ikke aner, om der findes besatte på danske hospitaler, men hvis der gør, så finder vi aldrig ud af det, fordi man slet ikke opererer med den mulighed. Interviewet bliver nærmest klippet ned til denne ene sætning,” fortæller Thomas Teglgaard.

Da Thomas Teglgaard næste morgen stiger ind i toget for at tage på arbejde, ser han et stort billede af sig selv på forsiden af gratisaviserne med overskriften “Dæmonlægen”. Da han møder op på arbejdet, er der vild opstandelse blandt hans lægekollegaer. De forstår ikke hans tro, og hvordan Thomas Teglgaard overhovedet kan få den tanke, at et menneske kan være besat. Han kommer til tjenstlig samtale. Men der er ikke noget at udsætte på Thomas Teglgaards arbejde, og derfor er der ikke grundlag for at afskedige ham. I stedet bliver han sat under skærpet tilsyn og får mundkurv på med det samme.

Har du nogensinde mødt en patient, hvor du tænkte at vedkommende måske var besat?

“Lige før bogen udkom, skete der noget meget specielt. Der kommer der en ung mand ind på afdelingen, som spørger mig direkte, om jeg tror, han kan være besat. Han fortæller, at han havde været en del af det sataniske miljø og bedt en ånd om at komme ind i sig, hvilket den havde gjort. Til en barnedåb får den ham til at råbe ”Nej”, da trosbekendelsen lød “forsager du djævlen og alle hans gerninger”. Han kan ikke stoppe sig selv. Hans kæreste er med og bekræfter det. Da han spørger, om jeg tror, han kan være besat, lader jeg, som om jeg tager mit navneskilt af og siger til ham: ”Hvis du spørger mig som privatperson, så tror jeg på, at man kan være besat, men det ligger uden for mit fagområde at vide det, fordi jeg er læge. Du opfylder kriterier for at være sindsyg, så jeg vil gerne indlægge dig”. Og så tager jeg skiltet på igen. Da han siger, at han vil gå til en medicinmand, spørger jeg: “hvorfor går du ikke til en præst?””

Manden blev indlagt og Thomas Teglgaard havde fulgt alle procedurer helt korrekt. Alligevel vælger Hillerød Sygehus at give ham en næse, fordi han anbefalede patienten at gå til en præst i stedet for medicinmanden.

Ny praksis med plads til ånd

Efter en årrække under skærpet tilsyn vælger Thomas Teglgaard selv at sige op. Da han ikke kan få tilsagn om en kursusstilling, føler han ikke, at han har en fremtid på Hillerød Sygehus. Herefter arbejder han på forskellige psykiatriske afdelinger, selvom det ind i mellem er svært at få arbejde med tilnavnet “dæmonlægen”. I 2013 beslutter Thomas Teglgaard dog at søge tilbage til Hillerød Sygehus, hvor han bliver genansat.

Siden da har han specialiseret sig i dialektisk adfærdsterapi og har især arbejdet med borderline patienter, som andre har opgivet at behandle. Men for nylig valgte Thomas Teglgaard igen at sige op. Nu vil han åbne sine egen privatpraksis i Hillerød som specialist i dialektisk og kognitiv adfærdsterapi. Der er især to grupper af patienter som Thomas Teglgaards praksis henvender sig til:

“Jeg kunne godt tænke mig at tage borderline patienter, som har svært ved at få den rette behandling på sygehuset. Og patienter med ADHD, angst og depression, der har brug for hjælp til at gøre tingene på en anden måde. En anden gruppe patienter er dem, som har brug for at tale om det åndelige i samspil det psykiske. I de første ti år, efter min bog udkom, blev jeg ugentligt kontaktet af folk, der mente, at de var besatte eller folk, der havde brug for en kristen psykiater eller en, der ville forstå deres kristne baggrund. Jeg har sagt nej. Men der er behov for det. Derfor vil jeg være en psykoterapeut, hvor patienten også kan at tale om åndelige ting, uden at jeg kigger forskrækket på dem.”

Bibelske fortællinger er gode i terapi

I april måned udgiver Thomas Teglgaard sammen med en tidligere kollega en ny lærebog om dialektisk adfærdsterapi. I forbindelse med den terapiform har han gjort sig nogle erfaringer med, hvor gavnlige bibelske fortællinger kan være for psykisk lidende:

“Engang havde jeg en mandlig patient, der havde forsøgt at begå selvmord. Han er meget ulykkelig og ked af det, han har gjort. Jeg fortæller ham historien fra Bibelen om kvinden, der blev grebet i hor, hvor Jesus siger, at den, som er syndfri, kaster den første sten. Efter alle er gået, spørger Jesus kvinden: ”Er der ikke nogen, der anklager dig?” ”Nej,” svarer hun. ”Jeg fordømmer dig heller ikke,” siger Jesus så. Jeg plejer at bruge historien som en metafor for, at der kan være mange anklagende stemmer inde i hovedet, men hvem forsvarer en? Det var det, han havde brug for at høre. Jeg møder ham igen senere, og så siger han til mig: ”Jeg er nødt til at høre det igen. Kan du ikke lige fortælle historien en gang til?”

Det ændrede hans liv og er et bevis på, hvad Gud kan. Han kommer i kirken hver eneste søndag. Han er en glad og frimodig kristen, som glæder sig over, at Jesus er død for hans synder, og det klynger han sig til. Jeg har i mange år talt med patienter, der havde brug for at høre det samme, men jeg kunne ikke sige det til dem. Det er ikke, fordi jeg skal sidde og prædike for mine patienter, men det skal være muligt at tale om den slags ting også,” fortæller Thomas Teglgaard og fortsætter:

“Mange psykiske patienter lider typisk af fordømmende tanker, som feks. jeg er forkert, jeg er for doven – men er der nogen, der forsvarer dig? Altså, hvor er den stemme, der ikke fordømmer dig? Der er den bibelske fortælling god. Det samme gør sig gældende ved skamfølelse. Vi tør ikke tale om den. Hvor vi tidligere vidste, hvad vi skal skamme os over, så er der i dag alle mulige subkulturer og sociale medier, som får folk til skamme sig over, hvordan de ser ud, eller hvad de tænker. De kan ikke engang snakke med hinanden om det, fordi skam er så individualiseret efterhånden. Tidligere vidste man, at hvis man blev gravid uden for ægteskabet, så skulle man skamme sig over det. Men nu er der alle mulige andre mærkelige ting. Bibelen viser, at Gud kender os hele vejen igennem. Og ja, der er grund til at skamme sig, men der er også en, der har båret det hele for os.”

Hvordan finder du balancen mellem at være læge og troende?

“Jeg er først og fremmest professionel terapeut. Men hvis folk selv ønsker at tage troen op, vil jeg gerne gøre det med dem. Hvis jeg anvender bibelske metaforer, trækker jeg ikke nødvendigvis troen frem, men gør opmærksom på, at nu bruger vi historierne til noget andet. Bibelen er trods alt en bog, som de fleste mennesker har et kendskab til.”