At trække vejret frit
Jeg gik en stille tur i den frostklare skov. Jeg havde længtes efter at komme ud, da jeg havde været syg hele ugen med lungebetændelse. Så snart feberen lettede, gik jeg ud i min skov.
Tænkte, mens jeg gik, at det var egentlig ikke det at have feber, der var værst. Nej, det værste var, at det gjorde så ondt at trække vejret, hver vejrtrækning trak i ryggen og i brystet, og jeg kom uvilkårligt til at gispe lidt efter vejret i den kolde luft. Mange af mine tanker gik på, hvordan jeg kunne afhjælpe eller lindre smerterne og igen trække vejret frit.
Da jeg spurgte lægen om råd, da lungebetændelsen blev konstateret, svarede vedkommende, at min krop var hårdt ramt, mit immunforsvar langt nede, så tiden, hvile og god ernæring var det bedste, jeg kunne gøre, plus iføre mig store mængder tålmodighed. Indimellem synes jeg, det minder om mit trosliv.
Jævnligt opdager jeg, at mit bønsliv, mit andagtsliv, min omsorg for andre, mit fremmøde i kirken mm. ikke er optimalt. Straks søger jeg at optimere det. Måske læser jeg gode opbyggende bøger om emnerne, lytter til undervisning, strammer op i deltagelse mm. For nogle virker dette sikkert, men ofte oplever jeg, at det fører til, at jeg slår mig selv i hovedet, og fører til en følelse af, at jeg ikke lever op til det, jeg gerne vil, ikke er nok osv., så i stedet for at optimere trækker jeg mig selv endnu længere ned.
Ofte kan lægens råd også bruges der for mig: Tålmodighed, hvile, tid og god ernæring er oftere her en bedre vej for mig. For hvorfor er dét, jeg ønsker i mit trosliv, skredet for mig? Måske er mit åndelige immunforsvar angrebet? Måske er det det, jeg i virkeligheden har mest brug for: At hvile ud ved Jesus, tanke ny kraft og energi hos ham. Han, som er livets kilde, den kilde, der aldrig tørrer ud.
Som der står i salme 23 fra vers 1: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. Han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld.” Så i stedet for at forsøge at fixe og optimere, vil jeg i stedet øve mig på at søge Gud. Lade ham læge og tætne mit åndelige immunforsvar, så jeg igen kan trække vejret mere frit.