Påskevandring 2. påskedag
Mandag den 1. april 2024 kl. 14:00 – 15:00 mødes menigheden i Vor Frelsers Kirke på Annebergvej 2 i Aalborg for at gå en hyggelig tur på 3-4 kilometer. Turen slutter med påskeæg og kaffe i Vor Frelsers Kirke.
Sognepræst Jesper Fodgaard fortæller om turen:
– Påskevandringen har overskriften ”Håbefuld”. Vi begynder ved kirken, og vandringen vil føre os igennem byområder med både kirkegård, park og boligområder. Undervejs vil vi give rum til at tale om og reflektere over påskens håb og finde håbstegn i byen og i vores egne liv. Vi vil også lege kreativt med naturmaterialer og påskens budskab. Vandringen varer ca. halvanden time og er for både børn og voksne.