Tilgivelse gav Mathias fred
”Påsken er en tid for mig, hvor jeg bliver meget, meget rørt. Der sker noget inde i mig, når jeg tænker over, hvad Jesus har gjort for mig. Det er så svært at begribe den store kærlighed, det kræver af en, der selv er uskyldig, frivilligt og med åbne øjne at gå ind i tortur og henrettelse, for at jeg kunne gå fri. Når Jesus kan tilgive mig, for jeg har om nogen gjort forfærdelige ting, så kan han tilgive alle, der kommer til ham,” siger 34-årige Mathias Brodka.
Hård start på livet
Der var mange ting, der var gået galt i Mathias’ liv. Da han var ni måneder gammel, blev han ramt af livstruende meningitis og gennemgik en kraftig behandling, som forårsagede et traume. Det kom til at præge hans opvækst. Allerede som 10-årig blev han sat på antipsykotisk medicin. Han blev anbragt på en døgninstitution, da hans mor ikke længere magtede at have ham hjemme. Da Mathias var 17, begik hans far selvmord.
”Han var den eneste voksne, som troede på mig,” husker Mathias.
Voksenlivet derefter blev et inferno af kaotiske følelser og dårlige beslutninger med kriminalitet og slåskampe og store udfordringer med at danne relationer.
Men flere gange oplevede Mathias, at Gud kaldte på ham.
”Første gang, jeg tænkte på Gud, var, da jeg som 13-årig fik foræret en CD med lovsange (sange til Gud, red.) af en kvinde. Jeg vidste ikke, hvad det var, men lyttede til det og fik sådan en trang til at gå i kirke. På et tidspunkt holdt jeg op med at gå i kirke, men alle årene op gennem mine 20’ere besøgte jeg jævnligt en kirke i de mange forskellige byer, jeg boede i. Både folkekirker og frikirker. Gud har altid kaldt på mig. Jeg rodede også med det okkulte og var med til en kundalini ceremoni. Men da jeg et par dage efter oplevede et voldsomt raseri, blev jeg klar over, at det her, det var noget skidt. Jeg fik tanken, at jeg skulle bede Fadervor, så jeg gik på knæ og bad, og derefter forsvandt raseriet.”
I 2020 mødte Mathias Mona, og i 2021 fik de sønnen Thorbjørn. En dag sagde Mona, at de skulle gøre noget for at elske hinanden mere. Det ville beskytte dem, mente hun, og hun foreslog, at de skulle bede sammen. Hun sagde ikke hvem, de skulle bede til, men Mathias var med det samme klar over, at de skulle bede til Jesus.
”Den sætning blev på en eller anden måde et vendepunkt for mig,” fortæller Mathias. ”Jeg opsøgte et kristent fællesskab og bare en måned senere blev jeg døbt og er i dag en brændende kristen. Jeg begyndte at læse i Bibelen og rydde op i mit liv.”
Tilgivelse sætter fri
”Det var først nogen tid efter at jeg havde givet mit liv til Jesus, at jeg blev klar over, at jeg også skulle tilgive alle dem, som jeg gik rundt og var vred på. En dag var der en kristen ven, som prikkede mig på skulderen og fortalte mig, hvor vigtigt det var at tilgive. Det gav mig fred indeni at tilgive, og det gjorde mig i stand til at fokusere på det, som er vigtigt. Min familie og mine relationer. Jeg havde brugt en masse energi på at være vred. Når jeg ikke længere skulle bruge kræfter på at være vred, blev der frigivet energi. Jeg holdt også op med at være bange. Den grundlæggende frygt, jeg altid havde båret rundt på, slap og forsvandt helt – da jeg blev døbt, og da jeg tilgav.”
