Tag på tur og tjek troen ud
Det sker, at jeg falder i snak med en anden om tro. Vi lytter til hinandens livsopfattelser og historier. Sammen bliver vi klogere.
I samtalen kan den anden udtrykke, at han ikke tror på noget overnaturligt eller oversanseligt. For det kan han ikke føre bevis for. Han kan også antyde, at troende mennesker er lidt bagud på intellektuelle point. De er endnu ikke nået op på den etage, hvor de moderne og velorienterede befinder sig. Altså de mennesker, som kun bruger naturvidenskabelige brikker i puslespillet, der danner billedet af deres opfattelse af verden.
Jeg har 100 procent respekt for hans måde at anskue verden og livet på. Og i en vis udstrækning har han jo ret. Jeg kan nemlig ikke regne min tro ud. På forhånd ville det være en tabersag, hvis jeg forsøgte at sætte Gud på formel eller presse troen ind i en ligning og forvente et facit. Mine sanser er også sendt til tælling. Den Gud, jeg tror på, kan jeg ikke se, høre eller røre. I hvert fald ikke bogstaveligt.
Til trods for de ikke-eksisterende muligheder for at bevise min tro, er jeg alligevel overbevist om, at Gud findes. For min verden ville blive for snæver, hvis jeg skulle nøjes med at forholde mig til det, jeg kunne føre bevis for. Jeg ville mangle nogle eksistentielle brikker i mit puslespil. På vejen gennem livet har jeg behov for at se mig selv i forhold til noget, der er større end mig selv.
Nemlig en Gud, jeg kan læne mig op ad, relatere og se op til. Også behov for at tro på, at jeg en gang ender et sted med en geografi, som vi kalder himlen. Jeg hepper altså på Gud og troen, men faktisk også på videnskaben. For min overbevisning er, at det er Gud, der konstant åbner døre for os, så vi får ny viden og nye erkendelser om, hvordan verden hænger sammen.
Med min påskønnelse af videnskaben kan jeg nemt hænge ud og snakke med de velorienterede mennesker. I min optik er jeg på samme etage som dem. Jeg har bare fundet endnu et rum. Troens rum. Jeg har en stille bøn om, at disse indsigtsfulde mennesker i vores snakke bliver nysgerrige på tro. At de på et tidspunkt får lyst til at undersøge hele etagen og tage på en lille tur med mig. Hen til rummet, hvor de kan tjekke ud, om troen på Gud er noget for dem.
Det er nemlig her, indenfor dørtrinnet, vi hver især kan finde ind til Gud. I de ord er der kraft, vi må hvile ud hos en almægtig Gud og far uanset hvilken årstid, vi befinder os i.
