Verdens bedste ”God morgen!”

En nat i december for omkring ti år siden sad jeg som sædvanlig ved computeren og arbejdede. Jeg vil tro, det var over midnat, for familien var gået i seng. Det præcise tidspunkt husker jeg ikke, men jeg husker, at det hele pludselig rystede omkring mig, og der lød et overordentligt brag. Glasset klirrede i billedrammerne på væggen, og skrivebordet rystede.

Et kraftigt jordskælv

Straks tænkte jeg ved mig selv – det der fyrværkeri var i hvert tilfælde ulovligt. Kan de unger ikke snart lære, at de sprænger sig selv ihjel ved at lege med den slags? Det var min umiddelbare reaktion. Men sidenhen viste det sig, at det faktisk slet ikke havde været fyrværkeri. Næh, Bornholm var blevet ramt af et jordskælv, der målte omkring 4 på den åbne Richter-skala. Det hele havde givet efter for de begivenheder, der foregik.

Sådan er det netop med påsken. Hele verden må give efter for de begivenheder, der skete, da Gud greb aktivt ind i verdens gang og ændrede den. Der kom et kraftigt jordskælv, hører vi. Verden måtte give sig og rystede i sin grundvold, da døden måtte give slip på sit bytte. Jesus var ikke længere død!

– Han er opstået!
– Han er levende!
– Herren være lovet!

Alt er vendt op og ned

Vort Hallelujah lyder over land og by på denne dag! Der tales om fine teorier – blandt andet et ”big bang”. Det store brag og det kæmpe ”Big Bang” – det skete påskemorgen. Der blev alt vendt op og ned. For nu er det kristne menneske i stand til at leve et liv i troen på opstandelsen. Nu er der håb og glæde – der er fred og tryghed.

Ny hjerterytme

Det er, som er menneskers hjerter blevet ramt af et elektrisk stød – ligesom med en pacemaker. Hjertet finder en ny rytme at slå i. Med lidt god vilje kan vi tilføje et ekstra ”e”, så det bliver til ”peacemaker”, for med Jesu opstandelse fra de døde er der bragt fred til hjerterne. Hjerterne er blevet rystet og slår over i en ny takt, fordi Gud har ladet livet sejre over døden i vor Frelser Jesus Kristus.

Hvor Langfredag var en sorgens dag, er påskedag så meget større og stærkere. Vist findes der modgang, men det nedtones og overvindes af Gud, nu hvor det hele går op i en højere enhed. Den religiøse skala for begivenheder er blevet sprunget. Grænserne for, hvad der kunne lade sig gøre, er blevet ændret. Sådan ville Gud, at det skulle være, og den glæde kan vi tage med hjem fra kirke i dag.

Og de skyndte sig bort fra graven
med frygt og stor glæde og løb hen
for at fortælle hans disciple det.
Og se, Jesus kom dem i møde
og hilste dem med et ”God morgen!”
Og de gik hen og omfavnede hans fødder
og tilbad ham.

”God morgen!”

Påskedags evangelium standser dog lidt tidligt. Det efterfølgende vers er så rørende – rystende, om du vil – at vi lige tager det med:  ”Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et ”God morgen!” Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham.”

Dér i vers 9 har du nemlig beviset for den opstandne frelser i form af en dugfrisk morgenhilsen. Vidner fortæller altså, at de har oplevet det.

Han er ikke i graven!

I disse dage flokkes folk i Jerusalem om graven, hvor Jesus blev lagt, da han døde. Men hvorfor egentlig? Han er der jo ikke mere! På døren til graven står der også, at han ikke er der mere. Han er derimod til stede lige her hos os for at fejre begivenheden sammen med os. Nu vil nogen sikkert påstå, at det er noget vås. For det er jo ikke synligt. Men husk på, at der findes mere mellem himmel og jord, end vi kan se.

Og den morgen var Jesus synlig – levende og til stede. På samme måde er han levende og til stede i dag, selv om vi ikke kan se ham.

Håbløsheden er død

Opstandelsen er ikke noget, der er bundet til det jordiske. Det er en begivenhed, der har brudt med det forståelige. Sandheden har taget en ny form siden påskemorgen. Sandheden er blevet en levevej gennem Jesus – lige så vel som troen og livet. Døden kom til verden ved et menneske – ved Adam – og på samme måde er opstandelsen kommet til verden ved et menneske – ved Jesus Kristus.

I ham og med ham er der sat en stopper for håbløsheden og magtesløsheden. For Gud har netop demonstreret, at der, hvor vi ingen forskel kan gøre, der griber han ind på vegne af alle, der tør tro på det budskab, der møder os i dag.

En fysisk opstandelse

Opstandelsen er både fysisk og håndgribelig. Hos evangelisten Lukas i kap. 24 står det endnu tydeligere tilkendegivet for os, der godt kan være lidt tungnemme – mig selv indbefattet. Der står:

”Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.” Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: ”Har I noget at spise her?” De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det.

Det er en fuldkommen og fysisk opstandelse, der er tale om. Det er ikke så underligt, at de er rystede. Det er vi vel alle sammen. Hele Jorden rystede jo den morgen, og vore hjerter bliver også rystet ved denne begivenhed. Men den er altså god nok!

Festen slutter ikke

Det er ikke er en aprilsnar! Det lover jeg! Det er først den 1. april, vi bedriver den slags. Ja, hele min tilværelse er faktisk bygget på troen på, at det er den rene og skære sandhed. Var det ikke sandt, havde jeg intet at gøre på en prædikestol. Var det ikke sandt, så levede vi på en løgn. Men nu er det altså sandhed, og derfor mødes vi søndag efter søndag – på det, der var den første dag i ugen.

Festen slutter altså ikke i dag, næh i dag er kun begyndelsen. Festen fortsætter hver eneste søndag i al fremtid!

Jorden skal rystes igen

Indtil der kommer en dag, hvor Jorden igen skal rystes. Det er på den dag, hvor Jesus igen skal komme til syne oppe på Himmelen. Indtil da kan vi møde ham ansigt til ansigt i åbenbaringer fra Gud, enten i drømme eller i nadveren. Det kan ske lige der, hvor han selv ønsker at vise sit ansigt – ligesom han gjorde den dag og sidenhen for disciplene.

I dag fester vi altså for at fejre, at intet er umuligt for Gud. Han er almægtig og kærlig.

Korset giver håb

Derfor går vort Dannebrog til tops i flagstangen. Med korset som det helt centrale symbol i vores nationale fane sætter vi flaget på fuld stang. For det, der før var et torturinstrument, er nu blevet vores symbol på, at der er betalt for vore synder, og fremtiden ligger åben for alle, der tør tro på, at Jesus i sandhed er opstået fra de døde.

Ja, Herren lever!
Hallelujah!
Amen!

Markusevangeliet 16, 28, 1-8

Jesus genopstår

1Næste dags aften, da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Salome og Maria, Jakobs mor, vellugtende salver til at salve den døde med.

2 Tidligt søndag morgen, mens solen var ved at stå op, gik de ud til gravhulen.

3-4 ”Hvem mon vi kan få til at rulle den store sten væk fra indgangen?” sagde de til hinanden, for stenen var meget tung. Men da de nåede frem, så de, at stenen allerede var rullet væk. Graven var åben.

5 De gik indenfor og så en engel i skikkelse af en ung mand sidde i højre side af gravhulen. Han var iført en lang, hvid klædning. Da kvinderne så englen, blev de forskrækkede, 6 men han sagde til dem:

”Vær ikke bange! Er det ikke Jesus fra Nazaret, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt.

7 Men gå nu hen og sig til Peter og de andre disciple: ”Jesus tager til Galilæa for at mødes med jer dér, sådan som han har sagt jer.””

8 Så snart kvinderne var kommet ud fra gravhulen, gav de sig til at løbe alt, hvad de kunne. De var ude af sig selv og rystede af sindsbevægelse. De turde ikke fortælle nogen, hvad de havde oplevet.

Teksten er fa Bibelen på Hverdagsdansk