Da de troende kom til tro
Da jeg læste teksten igennem for at skrive ugens prædiken, blev jeg først opmærksom på sætningen fra vers 30 om, at ”mange kom til tro”. I et samfund gennemsyret af tro og religion kom den nye lærer med stor autoritet og talte og handlede på en måde, så mange kom til tro. Altså så mange af de allerede troende kom til tro.
Når Jesus træder frem på arenaen, er der ikke mange, der aner, at en ny religion – kristendommen – er under opsejling. Dagens tekst er hentet fra en af Jesu undervisninger på Tempelpladsen ved jødernes vigtigste helligdom, som også dengang var Tempelpladsen i Jerusalem. For mange år siden havde Gud åbenbaret sig for Moses i den brændende tornebusk og sagt, at han skulle sige ”Jeg er, har sendt mig til jer”. Nu underviser Jesus om sig selv som ”Jeg er den, jeg er”. Og da Jesus talte sådan om sig selv, kom mange til tro på ham.
Jøderne definerede sig selv som Abrahams efterkommere, og netop om Abraham står der, at ”han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed” (1. Mos. 15:6). Jøderne havde en stærk troshistorie og et samfund bygget op omkring troen og gennemsyret af religion. Og mange af de jøder kom til tro, og selvom Jesus kommer ud af den samme tro, bliver kimen lagt, da Jesu efterfølgere efter hans opstandelse blev kaldt ”kristne”, og den nye religion voksede frem i de næste århundreder.
Troen på Jesus gør den store forskel
Med jævne mellemrum møder vi undersøgelser om danskernes tro. Nogle gange (læs: ofte) kan jeg blive træt af den slags undersøgelser, som viser noget om troen, men ikke nødvendigvis støtter og styrker den. Selvom medlemstal i Folkekirken ikke nødvendigvis siger meget om troen, er der dog omkring 75% af befolkningen, som har bekendt troen med blandt andet disse ord:
”Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.”
Troen på Jesus er det, der gør den store forskel og gør os frie. Jesus sagde, at hvis Sønnen gør jer frie, skal I virkelig være frie (Joh. 8:36).
Tro vs. religion
Jeg er selv vokset op i en familie, hvor kirke og tro fyldte meget og havde højeste prioritet. Der er ingen tvivl i mig om, at den kristne tro er den bedste for mig og i øvrigt for alle andre. I min forforståelse er der ikke lighedstegn mellem tro og religion – eller religiøsitet. Jeg har endda hørt mig selv og andre proklamere, at ”tro er relation, og religion er regler”.
Og jeg tænker egentlig, at religion er som en tro på troen, tro på reglerne, tro på andres erfaringer og overleveringer. Religionen bliver nemt blot en kultur og noget, som vi af vane bekender os til, selvom vi måske i virkeligheden blot tror på, at ”der er noget mere mellem himmel og jord”. Den slags religion vil jeg gerne frafalde, så længe det ikke betyder, at jeg opgiver troen på Jesus, som den han siger, han er.
Det er nemlig der, hele forskellen er, nemlig at komme til tro på ham. Hebræerbrevet opfordrer os til at frigøre os fra byrder og omklamrende synd og til at holde ud ved at se hen på Jesus, som er troens banebryder og fuldender. Og i de vigtige vers i Johannes-evangeliet, første kapitel vers 12, står der: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem der tror på hans navn.”
Hvis du har læst med så langt, vil jeg benytte anledningen til at ønske dig en velsignet 4. søndag efter påske, og med ønsket om, at du og jeg i dag må frigøres fra religiøsitet og synd og blive styrket og fornyet i troen på den opstandne Jesus.
Søndagens tekst: Joh. 8, 28-36
Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie
28 Da sagde Jesus: „Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige.
29 Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.”
Mange i skaren kommer til tro
30 Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham, 31 og til dem sagde han: „Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple.
32 I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”
33 „Sætte os fri?” afbrød de jødiske ledere ham. „Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!”
34 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden.
35 Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre.
36 Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.
Teksten er fra bibelen på hverdagsdansk
